(Spoiler alert: Læs først, når du har set ’Kastanjemanden: Tælle til én, tælle til 2’ afsnit 3).
SÅ DU DET? Okay, den gik alligevel derud.
Anden sæson af ’Kastanjemanden’ med den meget lidt mundrette undertitel ’Tælle til én, tælle til to’ gjorde alligevel det, ingen stor dansk krimiserie har gjort før den.
Den slog én af sine hovedkarakterer ihjel.
I tredje afsnit af den nye sæson førte serieskabere Dorte W. Høgh og Emilie Lebech Kaae og instruktør Milad Alami os ned ad en sidevej, der ender i en fatal blindgyde. På sporet af den gemmelegsglade seriemorder støder de på en voldsparat, forsmået ægtemand, spillet creepy af Cyron Melville, som efter at være blevet afvist på familiecenteret tager sag og shotgun i egen hånd og pløffer politifolk ned for at kidnappe sin ekskone til åstedet for deres bryllupsfest.
Den ubehagelige sekvens, hvor Melville drifter desperat rundt med sit gevær i de brune kommunegange, er skildret i lange indstillinger af Milad Alami, der trækker på sine erfaringer fra et beslægtet hæsblæsende, mesterligt one take-afsnit af rockerserien ’Bullshit’ og med en vis pludselighed modulerer nordic noir-krimien om til en dyster actionthriller.
Ingen kunne have forudset, hvad afsnittet kulminerer i. Naia Thulins død. Hun konfronterer modigt gerningsmanden, men ender med at blive skudt – og dør haltende og hårdt på den nøgne asfalt.
Den nye sæson af krimihittet spejler den stærke første sæson, blot med lidt svagere fodfæste plot- såvel som spændingsmæssigt og med lidt for mange højtsvungne tematikker om opløste kernefamilier og misogyne mænd.
Men dén afslutning på afsnit 3 – freaking kun midtvejs i serien! – var en mavepuster. Ikke mindst fordi vi i den nye sæson virkelig har lært Naias teenagedatter Le (en velspillende Ester Birch) at kende og sympatiseret med hendes søgen efter en faderfigur i Mikkel Boe Følsgaards flyvske Europol-type Mark Hess.
Dødsfaldet bliver ikke mindre opsigtsvækkende af, at Naia klarer sig gennem Søren Sveistrups bogforlæg med livet i behold, hvor det til gengæld er Marks alkoholiserede bror Jon, som går bort. Han overlever i tv-udgaven.
Det er altså et aktivt valg med store konsekvenser, serieskaberne og producenterne har taget. Makkerparret Naia og Mark var trods alt franchisens bankende hjerte.
Der var for så vidt noget utilfredsstillende i, at Naia mister livet i et subplot – dræbt af en red herring og ikke af sæsonens centrale seriemorder. Det skurrede en anelse i en så stramt konciperet krimi som ’Kastanjemanden’, og resultatet var unægtelig også, at man tabte en smule fokus på det mere forudsigelige krimiplot om tælleremsemorderen.
Men det betonede samtidig forbrydelsernes grundlæggende meningsløshed, og det lagde en isnende kulde ned over fortællingen, som satte sig i kroppen. Også i Mark Hess, der tvinges til at indse sit ansvar over for Le og livet.
Mest af alt føltes det bare modigt og forfriskende. Det, der så ofte hæmmer spændingen i action- såvel som krimihistorier, er jo, at vi ved, at det hele nok skal gå. Skurken dør, helten overlever, prinsen får prinsessen i enden.
Sarah Lund var i livsfare, flere gange end jeg kan tælle i ’Forbrydelsen’, men det var utænkeligt, at hun ville blive dræbt. Da Kim Bodnia ikke gad være med i ’Broen’ mere efter sæson 2, røg han bare i fængsel. I stedet tog serien livet af en vægtig bikarakter i form af den likeable politichef i sæson 3.
Det var bestemt også barskt. Men at dræbe sin hovedkarakter er noget andet. Det er jo også derfor, vi husker Joels død i ’The Last of Us’, The Red Wedding i ’Game of Thrones’ og Shrutis død i ’This Is Going to Hurt’ så tydeligt – uden at ’Kastanjemanden’ dog trods alt nåede disse internationale højder.
Om mordmotivet var, at Danica Curcic havde erklæret sig færdig med serien under alle omstændigheder, kan vi kun håbe på en fremtidig opklaring af.
Uanset hvad mistede serien sin mest sympatiske karakter. Og spørgsmålet er, om ’Kastanjemanden’ har en fremtid på den anden side af Naia Thulin?
’Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to’ kan ses på Netflix.