The Raconteurs – mindre strøm

Det kan godt være, at Jack White for nylig fortalte Soundvenue, at han ikke har lyst til at være frontmand i endnu et band, men det er nok ikke noget han helt selv bestemmer. For selvom Brendan Benson og The Green Hornes har lavet gode album, så var det nok The White Stripes-kreatøren, der fik folk til at glemme alt om Franz Ferdinand og Kaiser Chiefs og sætte kurs mod Odeon-teltet søndag aften.

Og det var da også den høje amerikaner, der satte sit præg på koncerten. Der blev nemlig ikke sparet på de 70’er, psykedeliske guitarpassager, der, udover hans skingre, skrattende vokal, specielt bærer Whites fingeraftryk i The Raconteurs.

Det betød også, at Brendan Bensons følsomme popforståelse blev løbet lidt over ende til fordel for guitarsoli og rå energi. Det var fedt at de fire kammerater lod sangene ånde og vokse, men alligevel lidt ærgerligt, når det netop er dansen på den fine linie mellem Benson og Whites verdner, der gør debutalbummet, ‘Broken Boy Soldiers’, så godt.

Men folk nød det, både foran scenen i det propfyldte telt og på scenen, hvor de to guitarister spillede instrument mod instrument, sang i samme mikrofon og ellers bare beviste, at The Raconteurs er et uundgåeligt samarbejde mellem fire venner med stor musikalsk respekt for hinanden.

Bedst var det på singlen ‘Steady as She Goes’, der blev fyret af allerede som sang nummer fire, men også ‘Together’ og ‘Yellow Sun’ viste Benson og White, når de, som bedst, mødes på midten. Og så var der alle cover-versionerne, som publikum blev beriget med, og som The Raconteurs har snakket meget om før turnéen. Roskilde-gæsterne fik blandt andet Ron Davies’ ‘It Ain’t Easy’ (som Benson dog fik krediteret til David Bowie, der også har lavet en cover-version af sangen) og Nancy Sinatras ‘Bang Bang (My Baby Shot Me Down)’.

Jo, han var værd at se på, ham Jack White, også uden den hvidstribede konceptspændetrøje.