TRACK. I løbet af de seneste par år har jeg lyttet til den ene popudgivelse efter den anden og stillet mig selv det samme spørgsmål igen og igen: Hvorfor lyder trommerne sådan?
Det begyndte i indieverdenen med dreampop-gruppen The Marías’ TikTok-gennembrud i 2024, men ganske hurtigt kunne indflydelsen spores på Selena Gomez’ ‘I Said I Love You First’. Rigtig mystisk blev det for alvor for mig, da det fortsatte på Taylor Swifts ‘The Life of a Showgirl’.
Begge album er fyldt med potentielt set storladne popsange, der bliver holdt tilbage af knastørre, papirtynde og ekstremt simplistiske trommer uden krop eller gennemslagskraft.
Nu har trommekrisen ramt Ariana Grande, hvis comeback-single ‘Hate That I Made You Love Me’ ville være et storslået drama, hvis ikke trommeslageren tilsyneladende var blevet tvunget til at spille med vatpinde.
Ariana Grande er et lidt spøjst sted i sin karriere lige nu. ‘Wicked’ var ganske vist en kæmpe succes, men hendes besynderlige opførsel under filmens pressetour – og hendes markante vægttab, som ingen kan finde ud af at tale om på en normal måde – har givet et indtryk af en meget skrøbelig person.
Det, der er brug for netop nu, er en kæmpe banger, der kan få samtalen tilbage på sporet. En ‘No Tears Left to Cry’. En ‘Thank You, Next’. En ‘Love Me Harder’. Men ‘Hate That I Made You Love Me’ er ikke den sang.
Den er smuk, uden tvivl, og utroligt behagelig for øret med sin beroligende, vuggende melodi og Arianas udsøgte, silkespundne stemme, der især i broen nærmer sig de gåsehudsfremkaldende fraseringer, hun er berømt for, uden dog helt at nå derhen.
Men den er også næsten for behagelig. Der er noget valiumagtigt over dens æteriske, energifattige atmosfære, som om dens primære formål er at lulle lytteren ind i en dvaletilstand, mens de doomscroller.
For det bebrejder jeg produktionen, der fra de boblende synthesizere til de skelet-agtige trommer forsøger at få Ariana Grande til at lyder som en soveværelsesindspillet indie-musiker fremfor den superstjerne, hun er.
Til dig, der kan lide: The Marías. Sange, du kan høre uden at lægge mærke til, at du hører dem. Benzodiazepiner. ‘The Life of a Showgirl’.
