ANBEFALING. Om det var gennem farmors Familiejournal eller fatters morgenavis, så har de fleste ældre Generation Z’ere højst sandsynligt stiftet bekendtskab med krydsordet som barn, men man skal ikke ret langt ind i 00’erne, før det analoge tidsfordriv blev udskiftet med Y8-spil og startsiderne på diverse sociale medier.
Den digitale opvækst har efterladt mange med følelsen af at være fuldkommen pilrådden indvendigt, og på TikTok ses det ofte, hvordan kommentarsporene flyder over med kommentarer om, at de kronisk online girlies burde vende tilbage til virkeligheden og »røre ved noget græs«.
Men hvad fanden stiller man op, hvis man lider af høfeber og blot synet af græs får øjnene til at løbe i vand? Her lader den gode gamle krydsord, og dens analoge natur, til at være en perfekt kur mod kollektiv råddenskab.
Krydsordet har en tilpas mængde intellektuel signalværdi til den performative ungdom – og fremtidige kulturelite – som på det seneste har ophøjet den til et kulturelt ikon og placeret den i kollegiekøkkener side om side med Information og Politiken.
Det eneste problem er bare, at de fleste krydsordsblade deler det samme hemmelige sprog, og hvis ikke man kan det, eller har samtlige ’Matador’-karakterers navne memoreret, kan det være rimelig op ad bakke at blive ægte locked in.
Heldigvis er der råd for den slags. Den nyfundne interesse for krydsordet blandt de unge har nemlig inspireret et nyt take på den klassiske genre: ’Popkryds’!
Et blad der allerede ved første udgivelse er blevet ordineret med ungdommens allerhelligste initieringsritual: At blive gjort til meme.
‘Popkryds’ udgives af Tankesport, løftet fra et identisk finsk forbillede, men det har en menneskelig skaber i Danmark ved navn Laura Bjærge, der pitcher det som følgende: »Her finder du ord, ordforklaringer, ikoner og temaer, som du kender fra din hverdag og ikke behøver slå op i et leksikon (som du ikke har) for at løse«.
Og det må siges at blive leveret i første nummer, hvor du kommer længere med en barndom foran Disney Channel, en teenagetid på Instagram og forkærlighed for at høre ’Politikens Poptillæg’, drikke sur øl eller tage daus i din fritid. Hvis det har været trendy at tale om det det seneste år, er det med i ’Popkryds’ – fra Aphaca til looksmaxxing.
Målgruppen er allerede tydeliggjort med illustrationer af Marcus Melo, hvis tegnestil giver associationer til instagrammable københavnske virksomheder som Peech og Mikkeller, og ikke mindst referencer til ’Euphoria’, Kesi og ’Sjit Happens’. Et godt mix af amerikansk online-kultur og danske hits.
Det er muligt, at bladet til tider bliver en smule repetitivt med flere sider hvor samme prompts går igen. Jeg fnes en smule, da to opslag bød på henholdsvis »Addison« og »Issa«, hvortil svaret på begge var (spoiler alert!): Rae. Om det er bevidst at inkludere begge, ved jeg ikke, men uanset hvad, var det underholdende nok, at disse to enormt forskellige kendisser faktisk deler præcis samme efternavn.
Bladets gentagende natur er dog ikke ensbetydende med, at det er pærelet at løse.
Hvis jeg skal være ærlig, var min primære udfordring mit jyske vokabular, der ikke var helt så hurtigt til at komme på ordet »gople«, som jeg nok havde ønsket. Er man typen, der ved hvem Erika De Casier er, burde man til gengæld virkelig være på hjemmebane.
Nogle krydsordstraditionalister vil potentielt irriteres af denne lette appropriation af en klassisk pensionisthobby, men personligt ser jeg ingen grund til at gatekeepe.
Måske det er en anelse ironisk at give de ældres tidsfordriv en hip overhaling, men denne ironi er, efter min mening en del af ’Popkryds’-bladets appel. I sidste ende vil det jo bare invitere lidt flere med ind i krydsordsentusiasternes klub, og det må siges at være en nobel bedrift.
For trods af gentagelser og en snært af københavneri evner den fornyede referenceramme i ’Popkryds’ at holde min rådne hjernes opmærksomhed fanget på en aktivitet, der ellers måtte forekomme støvet.
Man føler sig set, når svaret er »Hannah Montana« i stedet for »Matador«, og det var nok egentlig det eneste, der manglede for at gøre mig lige så hooked som farmor.
Om du erhverver dig en krydsord af reel interesse eller udelukkende for performativiteten er nok ikke så vigtigt, hvis det får dig til at føle dig bare en anelse mindre fordærvet indvortes. Og i sidste ende fortjener alle sgu at føle den high, det er at trumfe de andre intellektuelt i kollegiekøkkenet.
Ungdommen hungrer efter det analoge, og måske er ’Popkryds’ deres redning.
Kort sagt:
’Popkryds’ er et forfriskende ungt take på en ellers støvet hobby, som med fornyet relaterbarhed kan fastholde selv de mest kroniske online typers opmærksomhed.