Tessas koncert på Orange Scene var en rørende hyldest til hendes sjakalinas
KONCERT. Der var engang, hvor Tessa var en outsider og lavede Instagram-stories, hvor hun rappede Nicki Minaj med en plade Marabou i den ene hånd og en pind i den anden. Fredag eftermiddag tog hun plads på sin trone, placeret midt på Orange Scene.
Publikummet var blandet, og en tween ved siden af mig udbrød kort inden koncertstart: »Ej, der er uncs bag os«.
Den bemærkning sagde rigtig meget om koncerten, for Tessa har gennem få år bevæget sig fra at være en af dansk raps mest omdiskuterede provokatører til at være en kunstner, der både har optrådt som hovedrolle i hr. og fru Danmarks tv-stuer i TV 2’s sygeplejerskeserie ’Løgnen’ og været inviteret til bal hos de kongelige iført sin blå Askepot-kjole.
Men dét, der gør Tessa så skidecharmerende og ægte, er, at hun slet ikke har ændret sig trods sin mainstreamsucces. Hun rapper stadig om social arv, kvindelig styrke, vrede og begær med samme direkte sprog, som engang gjorde hende kontroversiel. Danmark er bare begyndt at lytte.
Allerede da Tessa gik den lange catwalk fra midt på pladsen ved lydteknikerne og op til scenen, måtte hun kæmpe for ikke at bryde ud i et smil, mens publikum rakte hænderne frem mod hende. Kort efter satte hun sig på sin trone og leverede sine vers med den autoritet, der har gjort hende til en af dansk hiphops mest markante skikkelser.
Hun boksede ud i luften under den minimalistiske ‘Bitchsplain’, kommanderede publikum rundt og skiftede ubesværet mellem hård rap og flirtende charme. Samtidig sørgede hun hele tiden for, at hendes sjakalinas blev koncertens egentlige hovedpersoner.
Kameraerne, der til eftermiddag hed ’Sjakalina Cam’, fangede fansene på storskærmen, og da hun fortalte, at hvis hun kunne ende på Orange, så kunne de også udleve deres drømme, vidste man, at koncerten var en hyldest til dem.
Musikalsk placerer Tessa sig stadig mellem hård rap, klubbede beats og pophooks, hvor hendes skarpe flow og kompromisløse attitude er omdrejningspunktet. Netop derfor føltes det også mærkeligt, når flere af sangene blev pakket ind i stadionrockede guitararrangementer, der gjorde udtrykket stort, men også mere anonymt.
Festen kom heller aldrig helt op i det gear, som Orange-koncerter nogle gange kræver. Publikum hyggede sig, sang med og dansede, men kun sporadisk opstod den eufori, man kunne have håbet på. Selv klassikerne ’Blæstegnen’, den kommanderende ‘Hvor som helst’ og afslutningen med ‘Ben’ føltes mere folkelige end eksplosive.
Tessas vokal sad lige skabet, ligesom hendes fire dansere også gav sceneshowet lidt pondus: »Jeg forstår ikke, at det her lige er sket«, sagde Tessa, da koncerten lakkede mod afslutningen, og kaldte hele sit hold på scenen, bukkede og begyndte at græde.
Orange-koncerten var ikke Tessas kroning, men beviset på, at kroningen allerede har fundet sted. Alle uncs og sjakalinas dansede side om side, men koncerten manglede variation og kant nok til for alvor at være historisk.
Men som fortællingen om en kunstner, der har flyttet dansk rap – og måske også Danmark – var den svær ikke at lade sig berøre af.
Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.