Sacha Baron Cohen var til Wimbledon med kultkarakter – ny film er på vej

Sacha Baron Cohen var til Wimbledon med kultkarakter – ny film er på vej
'Ali G Indahouse'. (Foto: PR)

Wimbledonmesterskabet i tennis er netop blevet afsluttet i går aftes, og som sædvanlig blev finalen overværet af en lang række kendisser – heriblandt Ben Stiller, Jennifer Lopez, Nicole Kidman, Dustin Hoffman og Tom Hiddleston, for bare at nævne nogle få.

Men på tribunen var også en anden særlig gæst, nemlig Sacha Baron Cohen iført sin Ali G-mundering. Det skriver blandt andre The Hollywood Reporter.

Søndag aften delte skuespilleren således en video på en nyoprettet Instagram-profil med ordene »I iz BACK!«.

I videoen får han først forklaret, at tennis er en »lorteversion af pingpong«, inden han fortsætter: »De siger, at tennis spilles på græs, hvilket er derfor, jeg planlægger at sælge så meget af det som muligt, mens jeg er her. Så hvis du vil have nogle herbal remedies, har jeg alt du skal bruge«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det er ikke helt tilfældigt, at Sacha Baron Cohen netop nu vender tilbage til sin Ali G-karakter, som ellers mestendels har været lagt på hylden i mange år. I sidste uge blev det nemlig afsløret af The InSneider, at en ny Ali G-film er blevet færdiggjort – hele 24 år efter den seneste film, ‘Ali G Indahouse’.

Rygterne om en ny film med Ali G begyndte allerede i 2023, men optagelserne er tilsyneladende blevet forsinket undervejs af de vidtrækkende strejker i Hollywood.

Det er dog fortsat sparsommeligt med information om denne kommende film, og vi kender hverken til en mulig premieredato eller titel på værket.

Baron Cohen kunne senest opleves i Netflix-filmen ‘Ladies First’, som Soundvenues Damla Erdölek kaldte »fjollet, veloplagt og overraskende underholdende« i sin anmeldelse.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af