Popstjernen Pink er havnet i lidt af en shitstorm, efter hun i sidste uge delte et kontroversielt opslag, der krævede Macklemore fyret fra sin opvarmningstjans på den igangværende Ed Sheeran-turné.
Rapperen havde nemlig brugt sin platform til at erklære sin støtte til Palæstina og blev herefter mødt af kritik fra en række pro-israelske foreninger – herunder IAC (Isreaeli American Council) og StopAntisemitism.
Pink, der selv er af jødisk baggrund, delte oprindeligt et oprørt opslag fra sidstnævnte. Og nu har hun uddybet sine holdninger i en 1300 ord lang tekst.
Her skriver hun blandt andet, at hun ikke taler for Israel »eller for nogen regering. Det har jeg aldrig gjort. Det jeg sagde i oktober 2023 er stadig præcis det, jeg tror på: Hamas er en terrororganisation. Palæstinensere fortjener en fremtid, der honorerer deres menneskelighed og deres aspirationer. Beskyttelse af uskyldige liv kommer i første række, overalt, og ingen burde nogensinde fejre et barns død«.
Hun forklarer derimod, at det hun reagerede på var specifikt rettet mod Macklemore:
»Jeg var i salen til Grammy-uddelingen i 2014, hvor Macklemore rappede ‘Same Love’, mens 33 par – homo- og heteroseksuelle – blev gift, og jeg bifaldte det ubetinget. Fire måneder senere tog Macklemore en kroget næse, et sort skæg og en grydeparyk på, performede i det og kaldte det et tilfældigt kostume. Enhver jøde vidste præcis, hvad det var«, skriver hun med reference til et kostume, rapperen iførte sig i 2014, som bredt er blevet kritiseret for at være antisemitisk.
»Og så stod han sidste weekend foran et stadion fuld af musikelskende familier, med voldelige billeder på skærmene, dedikerede en sang til en bevægelse, han selv havde valgt, og brugte sin mikrofon til at fortælle alle jøderne i stadionet, at det ikke handlede om dem. Det er ikke op til ham at bestemme det«, fortsætter hun.
Ifølge Pink handler hendes kritik ikke om, at nogen skal fyres: »Som en jødisk mor vil jeg bare gerne have lov til at sige, at det gjorde mig og folk jeg elsker bange, uden at få at vide, at min frygt er propaganda og uden at blive fortalt, at jeg på en eller anden måde er cool med folkemord«.
»Hvis nogen vil vide, hvad jeg virkelig mener, så bare spørg mig. Jeg er lige her. Jeg har aldrig været svær at finde«, slutter hun.
