Macklemore gøglede rundt på Smukfest, men så kom et politisk budskab
KONCERT. Der er en hårfin – men vigtig – grænse mellem at være goofy og at være corny.
Macklemores Smukfest-koncert var skøn, når den var goofy for fuld udblæsning. Når han iklædte sig verdens mest tacky grønne genbrugsjakke for at gøre megahittet ‘Thrift Shop’ et nøk ekstra levende. Når han sprøjtede med en vandkanon for at sætte gang i publikum under ‘White Walls’.
Koncerten peakede muligvis under den yderst fjollede ‘Dance Off’, hvor han endnu en gang tog sin sangs gøglede koncept den ekstra mil, idet han inviterede to publikumsmedlemmer op for at udføre den titulære danceoff. Han tog sig god tid til at finde de rette, således at publikum ikke blev spist af med nogle fulderikker, men nogle reelt imponerende dansere – og begge dansende koncertgæster endte ganske rigtigt med at storimponere.
Al denne goofy underholdning foregik, uden at musikken blev sat på pause (ahem), og gennem det hele var Macklemores hyperaktive whiteboy-flows omtrent lige så imponerende som på studieudgaverne. Han rappede, som om han mente hvert et ord, uanset hvor kikset emnet var.
Andre steder blev koncerten decideret corny. Det oversentimentale Rudimental-samarbejde ‘These Days’ blev ikke mindre vammel af, at Macklemore ændrede en linje til »I heard you moved to Denmark«, og hverken overgearede dansere eller gnister fra loftet kunne gøre selvtillidshymnen ‘Glorious’ mere inspirerende end en motiverende citatplakat. De cheesy, umiddelbart AI-genererede videoer af løbende heste på skærmen bag bandet, gjorde det kun værre.
Det eneste sted, hvor musikken var corny og alligevel ramte en nerve, var under det ukorante gay rights-anthem ‘Same Love’, hvor ømme liveblæsere transporterede mig tilbage til, hvor stort det var at være en skabsbiseksuel hiphopnørd, der i sine teenageår for første gang hørte en rapper erklære sin støtte til LGBT+-miljøet.
Det var tydeligt, at han stadig mener det. At selvom Macklemore er en kejtet poprapper, betyder det meget for ham at sprede et budskab. Han var ikke bare corny eller goofy her, han var også real.
Ligesom han var det under boombap-pastichen ‘Heroes’, hvor han transformerede showet fra en flashy popoptræden til en dosis oldschool hiphop. Rapperen Xperience, der under det meste af showet agerede korvokalist, trådte i karakter som hiphop-hypeman og instruerede publikum i boombap-hænder, så vi effektivt blev taget til den verden, der blev grundlagt af de hiphophelte, Macklemore rapper om i sangen.
Han føltes også real, når han roste Bøgeskoven og dens publikum. Når han gjorde en dyd ud af at pointere, hvor vildt det var at optræde i en skov, eller når han jokede om, at der nok var folk, der så med fra oppe i træerne. Det føltes ikke som om, han blot leflede for publikum, da han fortalte, at han ville svare »Denmark«, når hans 11-årige datter til efteråret spørger, hvad sommerens bedste show var. Efter showet, da storskærmene var slukkede, gik han tilmed ud og uddelte highfives til alle på de forreste rækker.
Men det øjeblik, der ramte allerhårdest, var, da han igen ville sprede et budskab. Da han fortalte om at have bevidnet børn på sine egne ungers alder blive udslettet under et folkedrab. At stilhed ikke var en mulighed. Palæstina-protestsangen ‘Hinds Hall’ blev opført med en ildhu og en oprigtighed, der ikke var til at tage fejl af, og lyrikken stod på bagskærmen, så publikum ikke missede ét eneste ord.
Hvis Macklemore ville, kunne han sagtens være endt som en stor politisk rapper. Men han trives som en goofy cornball, og på Smukfest forstod han at skabe en massiv, medrivende folkefest.
Kort sagt:
Macklemores Smukfest-koncert havde mange højdepunkter. Kun et par unødigt corny skæringer trak ned for en fest, hvor der både var plads til at fjolle for fuld udblæsning og til at sprede vigtige budskaber.
Find hele Soundvenues dækning af Smukfest HER.