Meryl Streep brøler, og Daniel Craig tryller i spektakulær ny ‘Narnia’-trailer fra Greta Gerwig

Meryl Streep brøler, og Daniel Craig tryller i spektakulær ny ‘Narnia’-trailer fra Greta Gerwig
'Narnia – troldmandens nevø'. (Foto: SF Studios)

Alles øjne er på Greta Gerwig, når hun næste år følger gigahittet ‘Barbie’ op med ‘Narnia: Troldmandens nevø’.

Indtil videre har instruktøren løftet sløret for, at hun har tilført C.S. Lewis fortællingerne fra efterkrigstiden et »rockopera«-twist.

Nu er den første trailer endelig landet, hvor vi til tonerne af ‘Stairway to Heaven’ får en forsmag på, hvad der ligner en spektakulær eventyrfilm med en tryllende Daniel Craig og en brølende Meryl Streep som løven Aslan.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vi møder også børnene Polly og Digroy, som i historen finder en magisk skov, hvor der er indgange til adskillige alternative verdener. I én af dem finder de en farlig dronning (Emma Mackey), som de kommer til at tage med tilbage til London.

Det er også i ‘Troldmandens nevø’, vi får historien om, hvordan Narnia blev grundlagt.

På rollelisten ses også Carey Mulligan og Ciaran Hinds.

Som noget helt unikt får Gerwigs film bred IMAX-biografpremiere, selvom den er produceret af Netflix. Den lander først på streamingtjenesten i april 2027, hvilket tillader den et normalt biografvindue, hvilket er exceptionelt for en Netflix-film.

‘Narnia – Troldmandens nevø’ får premiere 11. februar 2027. 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af