I ’Gaylienation’ deltager George Michael i en uanstændig handling på et offentligt toilet og skammer sig ikke
ROMAN. Første afsnit af Mads Ananda Lodahls nye roman er fantastisk.
»De fandt George Michael på et offentligt toilet i Beverly Hills, hvor det var velkendt, at bøsser mødtes for at have sex. Den 7. april 1998 sendte de en civilbetjent ind som lokkedue, George Michael bed på, og de lagde ham i håndjern. Han blev sigtet og efterfølgende dømt for at have begået en uanstændig handling, og han gjorde ingen indsigelser, da han modtog en bøde på 810 dollars. Han skulle desuden stille op til fem samtaler hos en psykolog med speciale i sexologi, og han fik karantæne fra parkerne i Beverly Hills. Han skulle også skamme sig, men det kunne de ikke få ham til.«
Den matter-of-factness, der maler sceneriet frem, får det til at lyde som en nyhedsoplæsning. Det er fordi tonen er så tør, at sidste sætning fungerer så godt. George Michael burde skamme sig, men gør det slet ikke.
I stedet laver han sangen og musikvideoen ’Outside’ om at have sex udenfor, der slutter med kyssende politibetjente og sætningen »just keep on funkin’«. En snedig vending, der i hvert fald i denne skribents ører også lyder som noget andet: Knep nu bare, altså, og lad os andre gøre det samme.
Så simpel kan modstand se ud. Men så simpelt er det jo ikke. I afstanden mellem de to punkter vokser Lodahls dybsindige tekst frem, der handler om at blive synlig som bøsse, som popstjerne, som forfatter, som menneske.
En mærkelig roman
Lodahls roman, med titlen ’Gaylienation’ og undertitlen ’George Michael deltager i en uanstændig handling’, er mærkelig.
Det er en mærkelig roman, altså. Handling er der ikke meget af, i hvert fald ikke sammenhængende som i hans romandebut, ’Sauna’. Men refleksioner er der masser af, og med essayistisk smidighed springer vi rundt i tid og sted i en flikflaksen, der skriver George Michaels liv sammen med fortællerens – en fortæller der ikke er identisk med forfatteren, men som dog befinder sig et sted i nærheden.
Fortælleren spejler sine egne oplevelser af at blive et kendt navn – og pludselig være en person, det er spændende at kunne fortælle sine venner, at man har haft sex med – i George Michaels forsøg på at skærme sig selv trods sin superstjernestatus.
Som titlen antyder, er erfaringen af at være bøsse grundlæggende fremmedgørende. Fortælleren skriver om at være ung provinsbøsse i 90’erne: »Som helt ung havde jeg en lille, sort notesbog, hvor jeg samlede på vittigheder om bøsser, fordi det var det eneste sted i kulturen, hvor vi eksisterede, og derpå det eneste bevis på, at vi overhovedet fandtes.«
Et andet sted står: »Jeg ved ikke, hvor mange gange folk har spyttet på mig i mit liv. Det sker stadig, og min oplevelse er, at det er meget ydmygende at blive spyttet på.«
Smerten dirrer gennem de upyntede og køligt registrerende sætninger, for hvorfor pakke ydmygelsen ind i unødvendigt poetiske klæder, når den kan stå sådan der?
Det spørgsmål har jeg også lyst til at stille bogen et par steder, hvor der netop sniger sig en ret tynd poesi ind i den ellers så stilsikre prosa. Det forstyrrer desværre.
Byt engle ud med bøsser
Erfaringen af et bøssefællesskabs kraft skrives flere steder frem som en alternativ tilstand, der kan opløse det enkelte ”jeg” i et større ”vi”.
Det er en oplevelse af transcendens, af at overskride de traditionelle grænser, der også knyttes til Jesus, og som måske kan give teologerne lidt at tygge på:
»Hvis man nu bytter ordet engle ud med ordet bøsser i de hellige skrifter, så er der ting, der pludselig begynder at give mere mening, end det hidtil har gjort. Jeg mener. Også i forhold til den Jesus, som de kalder Kristus.« Yes, ham som »fravalgte kone, børn og kernefamilie til fordel for Et Spirituelt Fælleskab af Hjemløse Mænd.« Det er jo både frækt og sjovt, og … hvorfor ikke egentlig?
Bogen rummer en modstandskraft, en styrke til ikke at skamme sig over sig selv, som er vokset frem af George Michaels evne til netop det:
»George Michael bar mig gennem nogle år, og det prøver jeg at tage ansvar for. Det er, som om der er noget, der skal gives videre.«
Det minder mig om den herlige film ’Teenage Sex and Death at Camp Miasma’, som på samme måde fremstiller relationen mellem fan og idol som en særlig queererfaring, der kan opstå, når nu verden ikke føles som hjem.
Og Lodahl giver så afgjort noget videre her. Han viger ikke tilbage for hverken det svære, det sjove, det sexy eller det virkeligt sørgelige. En bedrift!
Kort sagt:
I rummet mellem fræk, skamløs modstand og smertefulde oplevelser af at være queer i et straight samfund vokser en vellykket og dybsindig tekst frem om at blive synlig som bøsse, som popstjerne, som forfatter og som menneske. Og se så ’Outside’ på YouTube, den er et mesterværk i egen ret.