‘Byttet’: Standarden er for lav i ny skandinavisk Netflix-krimi
SERIE. Netflix rider den skandinaviske krimitradition hårdt med alt fra fra den vellykkede Jo Nesbø-filmatiseringen om enspænderdetektiven Harry Hole til de danske ’Kastanjemanden’ og ’Reservatet’, der satte overklassens privilegier og dekadence under kritisk lup på et bagtæppe af manosfære og incel-kultur.
Samme samfundslag befinder vi os i med ’Byttet’, baseret på forfatter Stefan Ahnhems roman af samme navn og med danske Kasper Barfoed i instruktørsædet.
Her møder vi Adam (Jakob Oftebro), der ankommer med sin amerikanske kone Scarlett (Emma Appleton) til en bolig uden for Stokholm. De har aftalt et feriebytte med arbejdsnarkomanen Carl (Fares Fares) og hans gravide kone Helena (Frida Gustavsson), så de kan nyde svensk idyl, mens Helena og Carl får D-vitamin på Sicilien.
Hurtigt bliver feriefreden dog forstyrret fra en række uventede kanter, der kulminerer i en skræmmende (og virkelig klam) opdagelse af et lig i det italienske feriehus. Fundet knytter Carl til en tumultarisk politiefterforskning, mens en større pærevælling af magt, kærlighed, løgne og intriger lurer under overfladen.
’Byttet’ spilder bestemt ikke tiden. Skumle motiver står i kø fra starten af første afsnit, hvor man sansebombarderes af mystiske lyde, døde rotter, flashbacks, creepy overvågning og en påtrængende nabo. Det føles vigtigt, at vi ikke får et sekund til at reflektere over, hvor kejtede mange af disse greb egentlig er.
Som den centrale detalje om Carls hukommelsestab. Et plotelement vi får forklaret, da han får tilsendt en video, hvor han pisser på en kollega i et mødelokale. Hvorfor det skal forklares gennem den scene, forstår jeg ikke, og man får det aldrig uddybet.
Eller selvsamme Carl, der bevidst foretager den ulogiske beslutning om ikke at melde fundet af liget til politiet med det samme af frygt for, at en handel skal gå i vasken.
Jeg kan ikke lade være med at mistænke Netflix og holdet bag ’Byttet’ for at tro, at deres publikum aldrig har set en krimi før. Der er fuld plade på klicheerne med manglende konsekvensberegning, inkompetent politiarbejde og handlingslammede karakterer. Og når først tiøren falder, er motivet og svaret på whodunit så åbenlyst, at man kunne have set det fra Stockholm til støvlelandet.
Der er bestemt masser lækkerier på den visuelle side. Flotte droneskud af det sicilianske landskab og arkitektur, hvor overklassen bæller hvidvin i litervis, maler en vellykket karikatur af de riges italienske paradis. Heroverfor skal det kriminelt overbrugte, scandi noir-platte grå filter illustrerer, at vi er i Stockholm.
Men store armbevægelser kan ikke alene bære en krimi, der gerne vil fortælle en kompakt og højspændt historie om bedrageri og grådighed. Det hele føles overfladisk: de mange dvælende kameravinkler, den uhyggelige musik og mystiske bikarakterer. Man interesserer sig ikke for nogle af karaktererne. Ikke engang en ellers udmærket Jakob Oftebros gentagne jumpscares kan få det til at gibbe i mig.
’Byttet’ er med garanti ikke den sidste skandinaviske krimiserie, der kommer til at tage plads på din Netflix-startside. Men man bør tillade sig at forvente højere standarder end det her.
De har jo før bevist, at de kan.
Kort sagt:
Bag en ellers flot billedside gemmer der sig et sansebombardement af klicheer, der skal få dig til at glemme, at ’Byttet’ mest er tomme kalorier.
Anmeldt på baggrund af hele serien.