Brimheim udgiver ny single og annoncerer album

Brimheim udgiver ny single og annoncerer album
Brimheim. (Foto: Jasko Bobar)

Brimheim introducerede for en lille måneds tid siden et helt nyt univers med den kammerpoppede single ‘My Collection’. Nu er hun klar med en ny single, ‘Somebody Else’, og annoncerer i samme forbindelse sit tredje studiealbum, ‘Fables’, der udkommer 5. februar 2027.

Ifølge en pressemeddelelse er den nye plade kraftigt inspireret af folk- og jazzplader fra 70’erne, hvilket også er evident på de to singler.

Brimheim fortæller, at hun i en periode var plaget af skriveblokade, og at hun derfor begyndte at dyrke det lidt ældre, organiske musikunivers, der var langt fra hendes eget, så hun kunne »slippe for at blive mindet om sin egen uformåen«.

Da hun tog det univers med i studiet, åbnede der sig en ny verden, hvor hun og produceren Søren Buhl pludselig fandt nye veje at gå.

Albummet er desuden præget af et behov for at genfinde en form for barnlig forundring over verden, og ‘Fables’ er således en søgen efter både mening og fortryllelse.

»Jeg fandt derfor frem til et løst sæt dogmer at arbejde ud fra: Alt skulle spilles af mennesker på instrumenter, vokalerne skulle ikke pitch-korrigeres, og teksterne skulle indeholde et element af det ekstraordinære. Det er blevet et meget organisk album, der føles, som om det eksisterer uden for tiden – i sin egen smukke og surrealistiske verden«, udtaler hun.

Lyt til singlen herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af