Hypet filmplatform er blevet købt af New York Times

Hypet filmplatform er blevet købt af New York Times
Julia Roberts i 'Ticket to Paradise'. (Foto: PR)

I løbet af de seneste år er platformen Letterboxd kun blevet et større og større fænomen med 26 millioner brugere.

Hvad der startede som det ultimative nichested for filmfans, hvor man vælger sine fire favoritfilm, og kan logge, anmelde og følge alt fra sine venner til Charlie XCX, står til at blive opkøbt af New York Times’ ejere.

Aftalen er ikke endelig endnu, men ifølge mediets egen dækning, står salget til at gå igennem for omkring 330 millioner dollars. Det på trods af, at Letterboxds indtjening for 2026 kun anslås til 15 millioner dollars.

Letterboxd har været på markedet i en længere periode, og der har været mange mulige købere, som både tæller techfirmaer og filmstudier. I slutspillet er det dog især Sony og A24 der har været de største interessenter sideløbende med The New York Times.

Lige nu er Letterboxd ejet af grundlæggerne og det amerikanske firma Tiny, der har siddet på 60 procent af ejerskabet siden 2023, hvor filmplatformen var 50 millioner dollars værd.

Det vides ikke, hvor mange af Letterboxds brugere, der betaler for et såkaldt patreon-medlemskab uden annoncer.

Ifølge The New York Times menes formålet med købet fra mediets side at være et mål om at brede deres forretning ud og nå op på et brugertal på 15 millioner abonnenter.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af