Tobias Trier – hyggeonkel og historiefortæller

Tobias Trier – søn af Troels Trier – kan noget, de færreste kan. Han kan fortælle historier. Gode historier, vel at mærke. Om keramikere, rige mænd og tilfældige dage i november. Og så kan han hygge om sit publikum. Præcis som han gjorde det på Voxhall denne halvkølige torsdag aften, assisteret af et bundsolidt backuporkester, der bl.a. talte Thomas Høffding fra Garbo og Casper Hansen det fra hedengangne Drori-Hansen Furniture.

Der blev spillet på alle tangenter fra det Trier’ske kollektivs side. Bogstaveligt talt. Som et andet volleyballhold roterede de nemlig lystigt iblandt instrumenterne. Tobias Trier gav den først på guitar, siden rykkede han over til klaveret og som ekstranummer satte han sig bag trommerne og fremførte ene mand den hylende morsomme og skarptskårne politiske rap om en ‘Tilfældig dag i november’.

Sceneshowet var dynamisk på alle punkter og stod perfekt til Triers småpoetiske og bredtfavnende sange, der sine steder tenderede til jazz med små improviserede soli, sine steder let tilgængeligt pop/rock med svært iørefaldende omkvæd og sine steder behageligt, tilbagelænet singer/songwriter med et strejf af melankoli.

Melankolien greb dog en smule om sig fra tid til anden, men heldigvis vidste Tobias Trier, hvornår metronomstokken skulle sættes op, og de lystige numre skydes af. Sange som en ‘En rig mand’ fra hans forrige album, ‘Sandheden om Britina Costello’, og ‘Drak af din kop’ fra debuten, ‘Bag blå persienner’, blev ganske enkelt leveret på de strategisk mest smarte tidspunkter, og det holdt publikum til ilden hele vejen igennem den to timer lange koncert, der hyldede Tobias Triers som en sublim sangskriver, men ligeså meget som bare en rar hyggeonkel, der kan fortælle historier. Gode historier, vel at mærke.