Efterklang – genialt originalt

Et af den hjemlige andedams vel nok mest originale bands, Efterklang, indviede i selskab med DR UnderholdningsOrkestret DR Byens Studie 2 i det omdiskuterede og endnu ufærdige koncerthus.

Første indtryk var scenografien, der var et kapitel for sig. De godt 60 musikere var alle iført små spidse hatte, sort tøj og sparsom ansigtsmaling. Udsmykningen stod Hvass&Hannibal for – selv samme kunstnere der har lavet coveret til ‘Parades’. Efterklang-besætningen var iført noget, der mest af alt lignede Henrik Vibskov-veste i alverdens farver, mens der fra loftet hang farvede snore bundet sammen i en kuglelignende form. Bagscenen var prydet af et bjerglandskab, der var med til at forstærke forestillingen om musikerne som en slags skovtrolde – et billede der senere skulle vise sig at blive bakket perfekt op af det musikalske udtryk.

‘Parades’ fortjener at blive anskuet i sin helhed – en kendsgerning der blev tydeliggjort under aftenens forestilling, der var en udførlig fremstilling af albummet fra ende til anden. Et album der er kendetegnet ved primært at være instrumenteret ikke-elektronisk, således at mange af lydene, der karakteriserer electronica-genren, skabes på rigtige instrumenter. Det er lyden af moderne folkemusik, der går hånd i hånd med korsang og skaber et originalt lydbillede spundet sammen med strygernes blødhed og elektroniske lydsekvenser, der knitrer, filtrer og knaser sig vej gennem et yderst originalt album.

Studie 2 var henlagt i dyb stilhed, da de første toner blev slået an, og det varede ikke længe førend Efterklangs sagte og skrøbelige udtryk drev ned ad væggene. Scenen var som bunden af en stille skov, hvor en flod langsomt risler, fuglene kvidrer, og solen står op. Over for dette poetisk-æstetiske udtryk stod de dundrende trommer og en volumiøsitet, der sendte referencer til støjrockens kraftfulde udtryk, og i samspil med UnderholdningsOrkestret frembragte Efterklang en underskøn blanding af klassisk musik og støjrock. Bandmedlemmerne indtog løbende forskellige roller på scenen, der til tider mindede om en myriade af skovtrolde, der fra tid til anden fremførte et musical-lignende scenario skiftende fra march og råbende kor over knitrende støj og klokkespil til fløjlsbløde strygere. Lige så selvfølgeligt det er at sætte Efterklang sammen med et stort orkester som DR UnderholdningsOrkestret – lige så imponerende var det at være vidne til.