C.V. Jørgensen – det smagte lidt af deja-vu

Det var ikke hashtåger, der fredag aften hang i Arena-teltet, men derimod den utvetydige stank af cerutter. Og selv om enkelte teenagere var mødt op, var det da også festivalens mere modne deltagere, der udgjorde publikum, og flere har sikkert været til stede tilbage i 2002, da den nu 60-årige rockveteran sidst stod på samme scene.

Dengang var det med albummet ‘Fraklip fra det fjerne’ i ryggen, der siden er blevet fulgt op af en så larmende tavshed, at man var begyndt at spekulere i, om han simpelthen var gået på pension. Men hovedpersonen lignede heldigvis sig selv og skuffede på ingen måde, når han med tilbagelænet attitude sang om »hjernedød konservatisme« og »gennemtænkt stupiditet«.

Ligesom ved koncerten i 2002 hed guitaristerne Aske Jacoby og Gustaf Ljunggren, og især førstnævnte løftede numre som ‘Flimmer fra en fjerner’ med sublimt spil, mens nogle af de øvrige ballader i længden blev en kende monotone.

At CV Jørgensen er et nationalt symbol på linje med den Rynkeby-æblejuice, han sippede af koncerten igennem, fremgik tydeligt af publikums enorme respekt, som eksploderede i det uundgåelige klimaks ‘Det si’r sig selv’. Her gik alting op i en højere enhed, om end koncerten som helhed smagte lidt af deja-vu.