Calle 13 – Roskildes svedigste fest

Hvis jeg kunne spansk, så vil denne anmeldelse være en hyldest til de politisk indignerede tekster Calle 13 har mejslet ind i deres musikalske rygrad. Men jeg kan til nød bestille tapas på turistspansk. Til gengæld kan jeg spotte en musikalsk fest, og Calle 13 detonerede en røvvrikkende, nuclear festbombe på Cosmopol lørdag aften.

Calle 13 er giganter i Sydamerika, og deres politiske tekster er krydret med et genremorads af reggaeton, pop, latin og hiphop.  På trods af feber styrede forsangeren Residente selvsikkert festen, mens Visante var det musikalske centrum, og lleana fik temperaturen til at stige under teltdugen med kælen stemme og sexet hoftevrid. Treenigheden, der i øvrigt er søskende, blev gedigent bakket op af et ni mand stort band, hvor især blæserne og tre percussionister imponerede med medrivende rytmer.

Calle 13 laver musik, der taler både til fødder, hjerte og hjerne. Her består musik ikke af snottede gråvejrsproblemer, men hedt temperament og charmerende ligefremhed.  På nordiske breddegrader mangler Calle 13 stadig at få et større gennembrud, men efter at have forført et dampende fyldt Cosmpol fik bleghvide nordboere en lektion i latinoens festlige hemmeligheder, de ikke vil glemme. 

Roskilde Festival: Se hele vores dækning

Koncert.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af