Chorus Grant – eksplosionen lå på lur

På sidste års Spot Festival gav Kristian Finne en fornem koncert med Cancer – projektet han deler med Nikolaj Vonsild  fra When Saints Go Machine. Modsat Cancers filmiske undergangspop leverer Finne i Chorus Grant en mere lænestolsblød omgang poprock med assorterede folk-, soul- og jazzanstrøg, mange af dem hentet ude i musikhistoriens midterrabat.

Hvis udtrykket er en kende stilforvirret, tilføjer Finne og bandet live sangene en interessant rastløshed, der ligger på lur som små eksplosioner. Mageligheden udfordres også af noget uroligt i frontmandens vokalindsats, der finder et overbevisende leje i både en velsiddende falset og et dybere, sprødt leje, der går lige i mellemgulvet.

Åbningsnummeret ’O Everyone’ fra bandets fine andet album, ’Space’, indkapslede fint spændingsfeltet mellem det lækre, søvngængersikre groove og en vokal, der med sine tempoforskydninger, antyder, at noget pønser på at gøre oprør lige bag ordenes overflade. Finnes forkærlighed for at fylde sine linjer med flere ord, end der egentlig er plads til, går i spænd med hans kropssprog, en sitrende elektrisk tænding, der finder helt ud i fingerspidserne.

Hør Top Track: Chorus Grant ‘O Everyone’

Bandets største udfordring er at kreere sange og stemninger, der rækker ud over en groovy genregenkendelighed, men Finne er så tilpas begavet en sangskriver, guitarist og sanger, at resultatet meget sjældent bliver fadt eller selvhøjtideligt. På numre som ’Low Ride’ og den afsluttende ’All Elbows’ fornemmede man, at det skæve smil eller den uartige hentydning lå på lur lige bag den træfsikre, tilbagelænede facade.

Læs anmeldelse: Chorus Grant ‘Space’