‘Klumpfisken’
Når klumpfisken er i sit es, springer den i ren eufori så højt, som dens tonstunge krop kan bære. Den kåde, akrobatiske udfoldelse forekommer dog sjældent, og derfor er den gængse opfattelse, at den er et klodset oldtidslevn med tomme øjne og en let gabende mund.
I sin debutfilm forsøger Søren Balle at bryde med vores fordomme om den nordjyske fisker som et tobenet svar på klumpfisken. Balle vil vise os, at der er mere på spil i Udkantsdanmark end grillbarer, ølvomme og borede Puch Maxi’er – uden at slå mere end almindeligt godmodigt plat på stereotyper af den slags, de fleste af os er hurtige til at forbinde med ”det mørke Jylland”.
I Klumpfisken har den 46-årige Kesse (Henrik Birch) fra Hirtshals selv engang fået en klumpfisk i nettet, som han nu ynder at besøge i Nordsøen Oceanarium. Kesse er tredjegenerations fisker, men bestandene skrumper, og regningerne hober sig op. I et sidste desperat forsøg på at undgå konkurs indvilger Kesse i at tage en kvindelig københavnsk biolog med ud på kutteren mod til gengæld at få flere fiskekvoter. Til alles overraskelse spirer der amourøse følelser mellem fiskeren og biologen, den friske Gerd (Susanne Storm), og for et øjeblik kaster solen nyt lys over både Kesse og Hirtshals’ smukke kyster. Men da banken truer med at beslaglægge båd og bil, bliver fristelsen til at fiske sort for stor for den ellers så regelrette Kesse.
Klumpfisken fortæller en lille og fin, men også ganske forudsigelig historie fra et stykke Danmark, man sjældent ser repræsenteret andre steder end i lokalaviserne. Den bundsocialrealistiske ramme i Hirtshals føles præcis så ægte, at man kan lugte både fisk, friture og mandehørm helt ud på den anden side af lærredet.
Det giver sig selv, at en lille film om fiskeri i Nordjylland med forholdsvis ukendte skuespillere må kæmpe hårdt om det brede publikums interesse. Her er ikke nogen Mads Mikkelsen til at kaste stjerneglans og sexappel over havnemiljøet, ej heller en fjoget Nikolai Lie Kaas til at give den som elskelig fiskersvend. Det havde man da heller ikke savnet det fjerneste, hvis Klumpfisken ikke havde sneglet sig af sted lige så møjsommeligt som Kesses trætte fiskekutter.
Til trods for udmærkede skuespillere bliver karaktererne aldrig for alvor vedkommende, og især den evigt smilende Gerd er en maske af uforklarede bevæggrunde. Man falder langsomt hen til lyden af kutterens gamle motor og mågernes skrig, mens Klumpfisken selv træder vande.
Kort sagt
Debutinstruktør Søren Balle giver med fortællingen om fiskeren Kesse filmisk oprejsning til et stykke Udkantsdanmark, der sjældent forbindes med andet end gummirøjsere og grillbarer. Intentionerne er gode, men ’Klumpfisken’ ender med at plaske formålsløst og forudsigeligt rundt i eget net.