CPH PIX: ’Dead Snow: Red vs. Dead’

Nazizombier, blodsprøjt, brækstråler og masser af indvolde. Hvis man skal kunne sætte pris på fortsættelsen til den succesrige norske horrorfilm ’Død sne’, skal den slags ikke virke for afskrækkende.

Her bliver det humoristiske i det ulækre nemlig dyrket til den helt store guldmedalje. Og som om den småsyge præmis (nordmændsslagtende nazister vækket til live på grund af en forbandelse) ikke er tilstrækkeligt langt ude, så synes filmens hjertesag at være så politisk ukorrekt som overhovedet muligt. En dame i rullestol lider eksempelvis en højst brutal skæbne: Efterladt af sin ikke-handicappede veninde, der redder sit eget skind, bliver hun væltet bagover og hendes hoved stampet til en tomatrød pøl.

Toerens plot fortsætter, hvor etterens slap. Denne gang er der hele hære af morderiske, levende døde soldater i spil, og den norske instruktør Tommy Wirkola, der i mellemtiden har stået bag den amerikanske ’Witch Hunters’, maler dermed på et bredere – og måske endda endnu mere blodigt – kanvas.

Til alt held er tonen lige så charmerende let og legesyg, som den hjernedøde splat er insisterende ulækker, og filmens højdepunkter leverer henholdsvis hovedrolleindehaver Vegar Hoel – med glimrende komiske timing som den hårdt prøvede Martin, hvis afhuggede arm er blevet erstattet af en vanskeligt kontrollerbar zombiearm – og en febrilsk politikommisær på slap line.

De prøver begge at forhindre totaludslettelsen af flækken Talvik, og hertil får de uventet hjælp fra The Zombie Squad, en flok unge nørder fra USA. Med tvivlsomt skuespil og en lang række dødfødte jokes, heriblandt en stribe malplacerede ’Star Wars’-referencer, står denne gruppe for så mange irritationsmomenter, at de næsten egenhændigt gør filmen til en blandet fornøjelse.

Men problemerne til trods er ’Dead Snow: Red vs. Dead’ nu alligevel på mange måder et prisværdigt projekt. Flere af løjerne – veludførte gags, komisk inkorporering af soundtracket – er herligt skøre og ofte morsomme, og skandinavisk genretrash på et mere eller mindre internationalt niveau må jo bestemt må siges at høre til sjældenhederne.

---

Kort sagt:
Kvaliteten af de mange jokes i norske Tommy Wirkolas politisk ukorrekte, splat- og gagfyldte zombiekomedie-toer er overordenligt svingende.