‘Sådan træner du din drage 2’

Hvert år udkommer et stigende antal animationsfilm, der med stærkt svingende kvalitet forsøger at lokke samtlige medlemmer af familien i biografen. Og de har kronede dage. Vi skal faktisk helt tilbage til 2000 for at finde en amerikansk box office top-10, der ikke inkluderer minimum én animationsfilm.

I 2010 lå intet mindre end fem animationstitler i top 10 over årets mest indtjenende film i USA, og én af dem var ’Sådan træner du din drage’ – en hjertevarm sag om vikingehøvdingens dreng Hiccup, der i stedet for at slås med de drager, som plager landsbyen, ender med at udvikle et nært venskab til den ellers frygtindgydende Night Fury-drage Toothless.

Det var en simpel fortælling om, hvor uendeligt meget længere man kan nå med forståelse frem for frygt. Og så turde den gøre brug af et fortællemæssigt greb, som man skal lede længe efter i nutidens animationsfilm: tålmodighed.

I opfølgeren vender vi tilbage til landsbyen efter Hiccups revolution, der har vendt en årelang kamp mellem drager og vikinger til fred og fordragelighed (sorry). Nu har alle landsbymedlemmer med respekt for sig selv en kæledrage, men selvfølgelig står landsbyen snart over for en udefrakommende fare i form af den skumle drageerobrer Drago Bludqvist.

Det stærke bånd mellem Hiccup og Toothless er stadig i centrum, og når de to er sammen, er det stadig ren magi. En Night Fury må vitterligt være det ultimative kæledyr, og Daenerys Targaryen kan godt stikke sine tre uregerlige voldspsykopater af nogle teenage-drager skråt op. Der er proppet så meget mystik, fart, potens og hjerte i Toothless, og i det hele taget har instruktør Dean DeBlois et ualmindeligt godt greb om karakterskildringerne.

’Sådan træner du din drage 2’ har generelt et højere tempo end sin forgænger, og hvor der i den første film elegant blev gjort plads til at give ægte liv og sjæl til filmens biroller, er de nu primært reduceret til comic relief. Men som en direkte forlængelse af den første film fungerer den glimrende, og den formår stadig at virke ægte, rørende og ikke mindst befriende simpel.

Pixars har med deres populære animationsfilm som ’Wall-E’ og ’Up’ efterhånden udviklet et abstraktionsniveau med metatekstuelle referencer og pointer mest forbeholdt de voksne. Der har også været masser af hjertevarme og rørende øjeblikke for de små, men ikke desto mindre er det tankevækkende, at man i dag insisterer på at tilføre animationsfilmene et lag, som er så ekskluderende for familiens mindste medlemmer, at de udenforstående er henlagt til at høre deres forældre grine i biografmørket.

’Sådan træner du din drage 2’ forbliver tro mod den ærlige og ligefremme fortællestil, som også udmærkede den første film. Den tør stå ved, hvad den er. En fortælling om en dreng og hans venskab med en drage.