’Print the Legend’
»A digital file becomes a physical object«. Det er drømmen, der jages i dokumentarfilmen ’Print the Legend’, hvor revolutionen skal flyttes fra computerens skrivebord ud på det virkelige skrivebord. Vi inviteres om bag scenetæppet på 3D-printteknologien: Den næste store revolution, der gør alle i stand til at printe alt fra legetøj til skræddersyet tøj, fra håndproteser til pistoler.
De teknologiske forklaringer på, hvordan 3D-printere virker, bliver dog hurtigt erstattet af fortællingen om menneskene bag.
Heldigvis er industrien fuld af klassiske arketyper. Filmen følger Bre Pettis, CEO for Makerbot, og Max Lobovsky, skaber af Formlabs. Bre og Max er ikke alene konkurrenter, de er også kontraster. De er som Steve Jobs og Bill Gates – førstnævnte den utilregnelige leder, der holder de brændende salgstaler, sidstnævnte den indadvendte nørd, der ikke kan stykke en sætning sammen uden at kløjes i den. Men én ting har de tilfælles: De vil gøre 3D-printeren til allemandseje.
Et stykke inden i filmen introduceres en tredje modspiller, den rablende, skydegale anarkist Cody Wilson. Han formåede at være den første til at producere sin egen pistol fra bunden af med en 3D-printer, hvilket selvfølgelig vakte stor furore.
Filmen er aldrig bleg for at vise, hvor vi skal lægge vores sympati, da der klippes imellem kontraster. Fra Formlabs æstetiske opfindelse til Makerbots maskiner, der ligner en papkasse, som et barn har klippet i. Fra det lækre kontor til de hjemmelavede stole i et gammelt lagerhus. Og vi har det jo med at heppe David i kampen mod Goliat.
Heldigvis byder filmen på interessante twists undervejs, når vi ser, hvordan mænd reagerer, når de pludselig får magt. Sympatien mellem de to duellerende konkurrenter skifter, og når filmen er slut, er du ikke i tvivl om, hvem der vandt med integriteten i behold.
Den revolutionerende 3D-printteknologi kan skabe komplekse genstande og potentielt set printe både menneskelige organer og hjemmelavede pistoler. Og så er skydevåbnet oven i købet lavet af plastik, hvilket gør det nemmere at smugle forbi metaldetektorerne.
Desværre forbliver de etiske implikationer sekundære i filmen, mens de individuelle opgør skubbes i front. ’Print the Legend’ vil gerne fortælle en universel historie om iværksætterdrømmens ofringer, forræderier og knuste venskaber. Desværre kommer vi kun glimtvist ind under huden på de arketyper, som dokumentaren så ivrigt opbygger. Kameraet er aldrig en flue på væggen under selve konflikterne. I stedet får vi dem fortalt efterfølgende.
Derfor bliver den skydegale Cody også filmens højdepunkt, der når han som en anden Heath Ledger-Joker kaster om sig med lommefilosofi og forstår at vende samfundets etik og regler mod os selv. Det er her, vi som seer bliver udfordret.
Bre og Max mødes aldrig med Cody og svarer derfor aldrig direkte på hans design. Man skal som bekendt være to om at skændes, og derfor løfter teknologiens etiske konflikter sig kun sporadisk op til det niveau, man kunne have håbet på.
Kort sagt:
I ’Print the Legend’ følger vi de store spillere i 3D-printindustrien. Vi ser nye firmaer vokse, og samtidig med at væksten og medarbejdertallet stiger, rasler venskaberne sig sammen. Desværre kommer vi aldrig ind under huden på arketyperne. Ikke desto mindre giver filmen et interessant indblik i iværksætterdrømme og fremtidens teknologi.