Jessica Chastain sætter Russell Crowe på plads

Jessica Chastain sætter Russell Crowe på plads

Det slår gnister i Hollywoods kønsdebat.

Forleden kaldte Russell Crowe påstanden om, at der mangler roller i Hollywood til aldrende kvinder, for noget »bullshit«. Problemet er ikke så meget en mangel på muligheder som kvindernes egen insisteren på at spille karakterer, der er yngre end dem selv, forklarede han.

Det er ikke en udmelding, man vinder popularitetskonkurrencer på, og nu har ingen ringere end vores cover-stjerne fra november-magasinet, Jessica Chastain (’The Tree of Life’, ’Interstellar’), taget til genmæle over for Crowe. Til Cosmopolitan bemærker hun, at det blot er endnu en pinlig kommentar i rækken fra Crowe. Han har sin »foot stuck in his mouth«, siger hun og uddyber:

»Der er nogle fantastiske skuespillere i deres 50’ere og 60’ere, der ikke får muligheder i filmverdenen, og hvis man siger, at der er rigeligt med roller til kvinder i den alder… så går man ikke i biografen«, lyder Chastains stikpille til kollegaen.

Skuespillerinden slutter sig således til det kor, som den seneste tid har argumenteret for, at kvinder fortsat bliver diskrimineret i Hollywood.

Læs også: Lyt til ny udgave af Soundvenue Filmcast – med entusiastisk diskussion af Angelinas ‘Unbroken’ og den nye sæson ‘Girls’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af