Mange nomineringer, ingen sejre: De bedste nulevende skuespillere uden Oscar-priser

At vinde en Oscar har ikke kun med evner eller præstation at gøre, men mindst lige så meget med timing. Og timing er selv ikke de bedste skuespillere fuldstændig herre over. Her retter vi opmærksomheden mod de otte skuespillere, der med flest nomineringer i bagagen endnu aldrig har vundet en Oscar. Otte skuespillere, der har det til fælles, at timingen har manglet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Leonardo DiCaprio, 4 nomineringer

What’s Eating Gilbert Grape? (1993), The Aviator (2003), Blood Diamond (2006), The Wolf of Wall Street (2013)

DiCaprio er nok den almindelige biografgængers oplagte bud på en skuespiller, der ’mangler’ en Oscar.

Han er en af ganske få superstjerner, der virker, som om han er fuldt ud dedikeret til sit håndværk. Man ser ham ikke medvirke i underlødige romantiske komedier eller halvhjertede actionfilm. Han arbejder konsekvent i projekter, han føler udfordrer ham (vi andre kan være enige eller uenige i hans vurderinger), og det vil som regel sige projekter, der indebærer etablerede kræfter fra Hollywoods absolutte elite af instruktører og producenter.

Alene for hans dedikation og insisteren på substans er han efterhånden en statuette værd. Næste forsøg bliver måske allerede næste år, hvor han spiller hovedrollen i særdeles Oscar-aktuelle Alejandro González Iñárritus kommende western, ’The Revenant’.

Jeg har aldrig brudt mig særlig meget om DiCaprios portræt af Howard Hughes i Scorseses glatte ’The Aviator’, så jeg protesterede ikke over Jamie Foxx’ Oscar for ’Ray’ det år, ligesom han var oppe mod overmagten både i 1993 (i et historisk stærkt birollefelt, bestående af blandt andre Ralph Fiennes og den senere vinder, Tommy Lee Jones) og for sin hovedrolle i 2006 (hvor han tabte til Forrest Whitaker for ’The Last King of Scotland’).

Hans bedste bud var derfor måske sidste års ceremoni, hvor hans gennemførte peptalks i ’The Wolf of Wall Street’ udgjorde en af hans hidtil mest autoritative præstationer. Han kunne dog ikke stille noget op over for Matthew McConaugheys inciterende comebackfortælling.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Ed Harris, 4 nomineringer

Apollo 13 (1995), The Truman Show (1998), Pollock (2000), The Hours (2002)

Harris’ diversitet som skuespiller illustreres glimrende ved de fire meget forskellige roller, han har været nomineret for. Hvis han skulle have vundet for en af dem, kunne det enten have været for birollen i ’The Truman Show’ (veteranen James Coburn vandt det år for ’Affliction’) eller for hoved- og titelrollen i hans eget passionsprojekt ’Pollock’ (Russell Crowe vandt det år for ’Gladiator’).

Harris er en teknisk begavet og karismatisk skuespiller, der til tider spiller på den forkerte side af det manierede og/eller selvtilfredse (fx i ’The Hours’), men fire nomineringer på syv år vidner om, hvor markant en status han havde i slutningen af 90’erne og starten af 00’erne. Siden er han forsvundet en del fra billedet, så spørgsmålet er, om ikke hans bedste år ligger bag ham. Han har ikke været nævnt som en troværdig Oscarnomineringskandidat siden birollen i David Cronenbergs ’A History of Violence’ (2005).

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Warren Beatty, 4 nomineringer

Bonnie & Clyde (1967), Heaven Can Wait (1978), Reds (1981), Bugsy (1991)

Beatty er mere end nogen anden manden, der inkarnerer ånden i ’New Hollywood’, altså den generation af filmpersonligheder, der var med til at sætte en ny, socialt og kulturelt mere tidssvarende dagsorden i filmbranchen i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne. Han vandt en enkelt Oscar som instruktør (’Reds’, 1981), men har i alt opnået 14 nomineringer som instruktør, producent, manuskriptforfatter og skuespiller. Han er altså en af branchens helt store kanoner.

Det er nok mere end tvivlsomt, om han nogensinde kommer til at vinde en Oscar for sit skuespil, eftersom han har levet forholdsvist tilbagetrukket siden 2001. Han pusler dog pt. med en stort anlagt biopic om Howard Hughes (han er krediteret som instruktør og forfatter på projektet), men vi får ham næppe at se foran kameraet igen.

Hvis man kigger på de fire årgange, hvor Beatty var nomineret som skuespiller, konstaterer man ret hurtigt, at han var oppe mod stærke konkurrenter hver gang, og derfor kan der ret beset ikke pilles ved det faktum, at han aldrig formåede at vinde en Oscar som skuespiller. Lige så habil og djævelsk charmerende han er foran kameraet, lige så sikkert er det, at hans allerstørste force ligger i rollen som drivkraft og hjerne bag kameraet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Annette Bening, 4 nomineringer

The Grifters (1990), American Beauty (1999), Being Julia (2004), The Kids Are All Right (2011)

Annette Bening er almindeligt kendt som arketypen på en Oscar-taber. Hun har nemlig i to omgange været forhåndsfavorit til at vinde en Oscar for så i begge omgange i sidste ende at tabe til den samme skuespillerinde (Hilary Swank). Ja, skæbnen kan være hård.

Hun lagde stærkt ud i Oscar-regi med rollen som en udspekuleret bimbo i Stephen Frears’ fremragende ’The Grifters’, men selvom hun er fantastisk i ’American Beauty’, kan jeg – især ikke med 15 års afstand – se noget galt i, at hun tabte til Swanks modige og emotionelt rå præstation i ’Boys Don’t Cry’. Swanks anden Oscar var af en langt mere tvivlsom støbning (’Million Dollar Baby’), men Benings præstation i den langt smallere ’Being Julia’ kunne i sidste ende ikke hamle op med en bedste film-frontrunner. Personligt havde jeg peget på Imelda Staunton i Mike Leighs ’Vera Drake’, så heller ikke her blev Bening decideret snydt.

I 2011 var hun igen runner-up, eftersom Natalie Portman fuldstændig dominerede Awards Season fra start til slut for sin rolle som en forstyrret balletdanserinde i ’Black Swan’. Lige så fremragende Bening er i Lisa Cholodenkos komediedrama om lesbisk kærlighed, lige så indlysende Oscar-egnet var Portmans vinderolle. Havde Portman ikke været i feltet, havde Bening formentlig omsider vundet. Men sådan er spillet…

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Amy Adams, 5 nomineringer

Junebug (2005), Doubt (2007), The Fighter (2010), The Master (2012) og American Hustle (2013)

Amy Adams er Akademiets it-girl i disse år. Var hun blevet nomineret også i år (for Tim Burtons ’Big Eyes’), var vi nok en del, der havde følt, at kærligheden til hende var ved at tage overhånd. Når det nu til gengæld ikke skete, ser man hende glædeligt tilbage i feltet næste år (forhåbentlig for en lidt bedre film).

Talentet er indiskutabelt og fornemmelsen for at udse sig gode roller udpræget. Hun er bare 40 år, så mon ikke det kun er et spørgsmål om tid, før hun vinder sin Oscar? Omvendt kan det siges, at det som regel begynder at tynde ud i de gode, substantielle roller for skuespillerinder, når de ikke længere oplagt castes som eye candy eller love interest. Nu har Adams dog aldrig været et blot og bart stykke kød i sine film (selvom David O. Russell forsøgte at fokusere mere på hendes kropslige attributter end hendes karaktertræk i ’American Hustle’), så mon ikke hun overvinder aldershurdlen?

Trods fem nomineringer er der ingen af Adams’ roller hidtil, der decideret skriger på Oscar-anerkendelse. Tættest på var hun måske i virkeligheden for sin første nominering – i indiefilmen ’Junebug’. Sidenhen har hun trods utroligt kompetente præstationer været en bit part player i en type film, hvor andre skuespillere er løbet med det meste af opmærksomheden (Streep/Hoffmann i ’Doubt’, Leo/Bale i ’The Fighter, Phoenix/Hoffmann i ’The Master’, Lawrence/Cooper/Bale i ’American Hustle’).

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Albert Finney, 5 nomineringer

Tom Jones (1963), Murder on the Orient Express (1974), The Dresser (1983) , Under the Volcano (1984), Erin Brockovich (2000)

Albert Finney er stadig aktuel, og senest så vi ham som hjemstavnsglad skotte med godt greb om skydevåben i ’Skyfall’. Hans nomineringer spreder sig ud over 40 år, hvilket i sig selv er lidt af en bedrift (det er meget få skuespillere, der kan prale med at have opnået nomineringer i fire forskellige årtier). Det kan godt være, at hans roller i film som ’The Dresser’ og ’Under the Volcano’ ikke siger nutidens filmfans særlig meget, men Finney er en udsøgt karakterskuespiller, der som så mange andre engelske skuespillere er skolet fra teatret, hvor han har finpudset sine tekniske egenskaber.

Og så var han et virkelig stort navn i 60’erne og 70’erne, hvor rollerne som Tom Jones og Hercule Poirot gjorde ham til allemandseje i en grad, så han kæmpede med typecastingens forudsigeligheder i mange år. Han fik et fint comeback omkring årtusindskiftet med roller i ’Erin Brockovich’ og ’Big Fish’ samt hans roste og prisvindende præstation i tv-dramaet ’The Gathering Storm’.

Hvis han har en sidste god rolle i sig i en film, der positioner sig i prissammenhæng, er det slet ikke utænkeligt, at han endnu kan nå at tilføje titlen som Oscar-vinder til cv’et. Men uret tikker.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Julianne Moore, 5 nomineringer

Boogie Nights (1998), The End of the Affair (2000), The Hours (2002), Far From Heaven (2002), Still Alice (2014)

Det føles lidt underligt at skulle begræde Moores manglende Oscar-lykke, når man med 95 procents sikkerhed kan sige, at hun endelig vinder én lige om lidt for sin rolle som Alzheimerramt universitetsprofessor i ’Still Alice’. Om det i sig selv er fortjent, kan diskuteres (det er en meget smal film, som nok ikke var kommet i Oscars søgelys, hvis ikke Julianne Moores navn havde stået øverst på plakaten), men Moore kunne til gengæld have vundet en hob af Oscars tidligere i karrieren.

Faktisk er fem nomineringer i underkanten, når man tænker på, at Akademiet ikke nominerede hende for film som ’Safe’, ’Magnolia’ og ’The Kids Are Alright’.

Hun burde have vundet allerede i første forsøg som den kokainsniffende pornoskuespillerinde i PTA’s ’Boogie Nights’, og så havde hun uden skyggen af tvivl fortjent mindst en af de Oscars, hun var nomineret for i 2002, men her tabte hun for sin hovedrolle i ’Far From Heaven’ til Nicole Kidmans Virginia Woolf i ’The Hours’, og for sin birolle i netop ’The Hours’ tabte hun – utroligt nok – til Catherine Zeta Jones’ uforpligtende syng-og-dans-eskapader i ’Chicago’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Glenn Close, 6 nomineringer

The World According to Garp (1982), The Big Chill (1983), The Natural (1984), Fatal Attraction (1987), Dangerous Liaisons (1988), Albert Nobbs (2012)

Close har en noget fragmenteret og svingende filmografi bag sig, så man kan sige, at Akademiet på sin vis har været venlig over for hende ved at nominere hende hele seks gange. Til gengæld har de set bort fra hende alle seks gange, når det kom til at løbe med selve statuetten, hvilket nærmer sig systematisk mobning.

Især i to tilfælde sidst i 80’erne kan Close godt tillade sig at føle sig bortdømt: Hendes ikoniske rolle som gal (og kaninkogende!) elskerinde i ’Fatal Attraction’ tabte til Cher for ’Moonstruck’ (i et stærkt år, der også omfattede Holly Hunter for ’Broadcast News’ og Meryl Streep for ’Ironweed’), men hvor Closes rolle nok er den, der huskes af flest.

Hun tabte også året efter for ’Dangerous Liaisons’ til Jodie Foster som voldtægtsoffer i ’The Accused’, en film, der ret beset ikke er en Oscar-nominering værdig – det var til gengæld konkurrenter som Sigourney Weaver for ’Gorillas in the Mist’ og Melanie Griffith for ’Working Girl’). Alene slutscenen, hvor Close tværer sin make-up ud foran spejlet er en Oscar værd.

BONUS-INFO:

Skuespillere med tre nomineringer:

Michelle Pheiffer, Nick Nolte, Brad Pitt, Johnny Depp, Tom Cruise, Joan Allen, Laura Linney, Sigourney Weaver, Michelle Williams, Joaquin Phoenix, Angela Lansbury, Debra Winger, Edward Norton, Bradley Cooper

Et udvalg af skuespillere med to nomineringer:
Ralph Fiennes, John Malkovich, Willem Dafoe, Ian McKellen, Billy Bob Thornton, Robert Downey Jr., Helena Bonham Carter, John Travolta, Jessica Chastain, Naomi Watts, Jude Law, John Hurt, Bette Midler, John Lithgow, Winona Ryder, Mark Ruffalo, Julie Walters, Laura Dern, Bruce Dern, Keira Knightley, Ethan Hawke, Kenneth Branagh, Viola Davis

Et udvalg af skuespiller med en enkelt nominering:
Harvey Keitel, Robert Redford, Kristin Scott-Thomas, Bill Murray, Ryan Gosling, Liam Neeson, Harrison Ford, Gary Oldman, John C. Reilly, Josh Brolin, William H. Macy

Et udvalg af fremtrædende skuespillere, der aldrig har fået en nominering:
John Goodman, Steve Buscemi, Jeff Daniels, Jim Carrey, Scarlett Johansson, Donald Sutherland, John Turturro, Jennifer Jason Leigh, Mia Farrow, Martin Sheen, Richard Gere, Steve Martin, Guy Pearce, Bruce Willis, Alan Rickman, Meg Ryan, Ewan McGregor, Hugh Grant, Cameron Diaz, Timothy Spall, John Cusack, Jamie Lee Curtis, Sam Neill, Ray Winstone, Jeff Goldblum, Kevin Bacon

Lyt til særudgave af Soundvenue Filmcast: Kun om Oscar!

Læs hele vores omfattende Oscar-dækning HER.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af