’Nat på museet: Gravkammerets hemmelighed’
Efter publikumssucceserne ’Nat på museet’ 1 og 2 er det blevet tid til at byde Ben Stillers nattevagt Larry og hans museumsmenageri af løjerlige, levende udstillingsgenstande et endeligt farvel. ’Gravkammerets hemmelighed’ har dermed ikke blot til opgave at hæve niveauet fra den flade toer fra 2009, men skal også binde sløjfe på vor heltes skæbner på New Yorks Museum of Natural History. Denne gang med en afstikker til Londons statelige British Museum for et forfriskende sceneskift.
Da vi genfinder Larry og vennerne ved filmens start, er alt liv og glade dage. Natural History Museums natteshow med Larry ved roret er blevet et spektakulært tilløbsstykke, til direktøren McPhees (Ricky Gervais) begejstring. Han og gæsterne tror naturligvis, at der er tale om avancerede special effects, når både T-Rex og Teddy Roosevelt (Robin Williams) optræder spillevende efter solnedgang, men vi og Larry ved, at det er museets magiske egyptiske tavle, som ånder liv i rekvisitterne. Lige indtil førnævnte begynder at erodere.
Ahkmenrahs (Rami Malek) far Merenkahre (Sir Ben Kingsley) på British Museum kender som den eneste hemmeligheden bag tavlens kræfter, så af sted flyver nattevagt, teenagesøn (Skylar Gisondo) og en hulens masse blinde passagerer, indtil alle gamle kendinge befinder sig i Swinging London, hvor Larrys engelske modpart Tilly (Rebel Wilson) tager imod. Ved at rykke handlingen til et nyt museum genopfriskes det velkendte koncept med et (meget nemt) snuptag, og pludselig virker det igen spændende, når alt fra ødelagte statuer til velkendte kunstværker krabler rundt.
Særligt underholdende er voksfiguren Sir Lancelot (Dan Stevens), som med kæk ridderlig arrogance totalt stjæler billedet. Ham havde man gerne set mere til, men desværre er franchisen nu engang stadig sært begejstret for urinerende aber og skingert overspil (hvorfor Larry endda skal trækkes med sin irriterende neandertaler-tvilling er uforklarligt).
Det er ikke bare de fiktive figurer, der slår en sidste kolbøtte i instruktør Shawn Levys familiefilm. ’Gravkammerets hemmelighed’ har også fået den sørgelige ære af at være både Robin Williams og Mickey Rooneys allersidste film og er således dedikeret til to af det 20. århundredes mest elskede komedieskuespillere. Man kunne have håbet på et mere vægtigt slutspil for Williams, men ’Gravkammerets hemmelighed’ er trods alt en hæderligt skæg film med enkelte oprigtigt gyldne øjeblikke, der gør dette sidste kapitel til trilogiens bedste.
»Smile my boy, it’s sunrise,« formaner Robin Williams’ Teddy, inden morgenlyset for evigt forvandler ham til et historisk relikvie for øjnene af os og en tårevædet Larry. Film og virkelighed sløres, og øjeblikket går lige i solar plexus. Det er ikke stor kunst, men det er fine sidste ord.
Kort sagt:
Udover en veloplagt Sir Lancelot (Dan Stevens) på slap line på Londons British Museum er der ikke meget nyt under solen i museumstrilogiens sidste kapitel. Gæstestjernerne funkler lystigt, mens Ben Stillers dobbeltrolle tester den voksne tålmodighed. Det er ufarlig popcornshygge til en regnvejrsdag.