Casper og Frank Forever: De 10 bedste ’Klovn’-afsnit nogensinde

Mange har nok prøvet at sidde til endnu en dødkedelig familiekomsammen, hvor der absolut intet er at tale om. Men pludselig er der én, der siger: »Kan du huske der, hvor Frank…?«

Frank og Caspers fiktiobiografiske mesterværk ’Klovn’ er igen tilbage på alles læber, og med den premiereaktuelle ’Klovn Forever’ beviser de endnu engang et foruroligende højt niveau af tåkrummende pinligheder.

Men hvad er de egentlig de største bedrifter, de to venner har præsenteret os for gennem årene?

Vi udpeger her de 10 afsnit, der har fået os til at udbryde »fedt, fedt, fedt« eller bare: »Frank, din klovn!«

1. ‘Hushovmesteren’ (2005, sæson 1)

’Hushovmesteren’ var det første ’Klovn’-afsnit, jeg så. Som 18-årig sad jeg foran fjernsynet med min far, der skraldgrinede, og min mor, der forarget rynkede brynene. Denne splittelse er seriens absolutte styrke: Kombinationen af det uimodståelige grin og den pinagtige foragt.

Afsnittet rummer alle de kvaliteter, vi skiftevis har hyldet og græmmet os over i ’Klovn’-universets 11-årige levetid. Franks problemer med at navigere i spændet mellem sit forhold til de infantile venner og sit parforhold med Mia (hvordan bortforklarer man, at man bliver kaldt ’Patmand’?) og Caspers usympatiske umenneskelighed, når han vredt udbryder, at Carøes nyfødte barn er »røv ulækkert«.

En vigtig lektie, som dette afsnit lærer os, er desuden, at du skal lade være med at spise noget fra den fryserhylde, som din nabo har bedt dig om ikke at røre. Det kan nemlig være menneskekød.

2. ‘Godfather of Drugs’ (2005, sæson 1)

Afsnittet ‘Godfather of Drugs’ introducerer en af seriens mest essentielle bikarakter: Franks akavede barndomsven Pivert (Jacob Weble).

Mia, Iben og Bodil (Piverts kæreste) skal på sommerhustur, og som bekendt spiller musene på bordene, når katten er ude. Casper arrangerer en herreaften med celebre gæster som Michael Carøe og Steen Jørgensen, men Mia presser Frank til at tage Pivert med. Ifølge Frank ødelægger han vennernes ’ping-pong’.

Herreaftenen begynder, og Pivert excellerer i idioti. Der spilles billard – Pivert er god til Bob. Og fandme om han ikke har taget en brændt Hanne Boel-cd med. I et kådt øjeblik beslutter de sig for at prøve heroin, og det er selvfølgelig Pivert, der skal starte. Fordi Casper siger det.

Naturligvis går det helt galt, når Frank ikke tør sige Casper i mod – og så kommer Iben hjem midt i det hele.

3. ’It’s a jungle down there’ (2005, sæson 2)

Hvis man skal have en fornemmelse af, hvor stor en succes sæson 1 var, så er det en god indikator, at selveste Lars von Trier er medforfatter til det sexfikserede afsnit ‘It’s a jungle down there’ i sæson 2.

Pernille Højmark holder onanikursus og inviterer Mia og Iben – eller skulle man sige Camilla og Nuggi. Frank og Casper er splittet mellem jalousi og nysgerrighed og aflurer stjålent kvinderne, som to liderlige pubertetsdrenge aflurer pigernes omklædningsrum. Selvfølgelig bliver de opdaget.

Afsnittet topper i en hysterisk morsom onani-rundkredsdiskussion, hvor Casper udstiller sin grænselæst løgnagtige dobbeltmoral: »Et øjeblik, hvor to blikke mødes, kan godt være sex faktisk«.

Kvinderne er ved at dåne, men Frank (og tilskueren) er mindre imponeret: »Hvad er det for noget vrøvl«, siger han, og denne gang er vores sympati helt på hans side.

4. ’Franks fede ferie’ (2005, sæson 2)

Bag den fernis af idioti, som omslutter Frank, er han dybest set ikke så forskellig fra du og jeg. Han ser de små moralske skred, som virkeligheden er så fyldt med, og lader sit lille, indvendige barn – som vi normalt lykkes med at få til at holde kæft – komme til orde.

Casper er i princippet den samme, men forskellen er, at han kun taler ’sandt’, når Iben og Mia ikke er i nærheden. Ellers er levereglen: »Benægt, benægt, benægt«.

I sæson 2’s afslutningsafsnit, ’Franks fede ferie’, hvor de to par skal i sommerhus, bliver forskellen tydelig. En uindtaget p-pille betyder, at mændene og kvinderne kører afsted separat. Mændene samler et par smukke, unge piger op – og selvfølgelig bliver de opdaget.

Så træder Caspers sande jeg i kraft: Ikke nok med at han nægter at have noget med sagen at gøre, han anklager også Frank for at hamre bremsen, så han, Casper, var ved at komme alvorligt til skade. Men Frank har et stærkt gengældelsesvåben: Sandheden.

Afsnittet har desuden to kostelige falden-på-halen-øjeblikke. 1. Flommede Frank bliver brændt på tissemanden af en brandmand og bliver slæbt ind på stranden af en veltrænet livvagt foran de to unge piger. 2. Frank vælter ind i en tjørnebusk, da en uanmeldt Pivert ankommer til sommerhuset på en larmende scooter.

5. ’100 dage i Forum’ (2006, sæson 3)

Gennem hele serien arbejder Frank og Casper på alskens gale og geniale idéer og koncepter, hvoraf de fleste går i vasken – som oftest på grund af Frank. Af de mest nævneværdige kan fremhæves et filmmanuskript om dem selv, som Ole Bornedal skal instruere i Hollywood (’Fars sidste ønske’), investering i en væddeløbshest (’Biggie Blackie’) og så selvfølgelig ’Langt fra Las Vegas’ som musical i afsnittet ’100 dage i Forum’.

Det betyder et gensyn med gamle kendinge som Sofie Stougaard, Katja K, Klaus Bondam og selvfølgelig Frank i hans kanoniserede Kenny Nickelman-rolle.

Der er dog et stort problem. Hovedinvestoren Klaus Riskær Pedersen vil ikke have, at Frank skal spille med. Enter Martin Brygmann, som ualmindeligt selvfed og syngende Kenny Nickelmann.

Afsnittet slutter i øvrigt atypisk. Det er for en gangs skyld ikke Frank, der er skyld i, at projektet fejler. Det er Casper, der på grund af sekretærens Claires ’sygdom’ (han har gjort hende gravid) er skyld i, at skuespillernes kalendere ikke er blevet koordineret.

I øvrigt: Hvornår kommer den road movie, som Martin Brygmann skal lave med Ole Bornedal?

6. ’Piverts polterabend’ (2006, sæson 4)

Endnu engang er Frank splittet mellem sit venskab med den dybt usympatiske Casper og den evigt idiotiske Pivert.

Pivert skal giftes med Bodil, der som følge af en kæmpeoliven er blevet reduceret til en grøntsag (spørg ikke!). Sammen med Piverts kollegaer fra Køle-Møller (*) arrangerer Frank en polterabend, hvor Casper føler sig nødsaget til at tage med, fordi Pivert har set ham være utro.

Dagen, der er spækket med ’sjove’ aktiviteter som udklædning i dametøj og kys på gågaden, ender katastrofalt på en paintball-bane, hvor Casper skamskyder en sagesløs Pivert.

Anført af en fuld Mia bryder pigerne alle aftaler til Bodils polterabend og hyrer en mandestripper, inden Casper afslutningsvis får en blodtransfusion (med den elitære blodtype AB rhesus negativ) af Pivert.

Dette afsnit er simpelthen grande.

(*) Køle-Møller ligger rent faktisk på Frederiksberg, men Pivert arbejder der ikke. Jeg har tjekket.

7. ’Hejsan Sverige’ (2006, sæson 4)

Flere ‘Klovn’-afsnit bruger med succes det greb at lade vennerne tage på rejse – blandt andet til Bornholm i afsnittet af samme navn, til Jylland i ’Hjem til far’ og til Vestsjælland i ’Bedragsholm Slot’. En af de få gang gange, hvor turen går uden udenlands, nærmere bestemt Sverige, er dog den mest episke.

Casper og Frank indlemmer den evigt voldtagende og utro Lars Hjortshøj i deres firma. Årsagen fortaber sig i en morsom og klichéfyldt metafor om en trebenet taburet. Firmaets udvidelse fejres med en rystesammentur til en svensk ødegård.

I broderlandet går alt dog helt galt – igen. For anden gang i serien voldtager Lars en sagesløs kvinde (eller gør i hvert fald forsøget – første gang var i afsnittet ’Ambassadøren’), og en flok ubehagelige typer jager de tre venner på flugt ud i den svenske ødemark.

Hjemme igen venter desuden en meget vred Mia, da Frank har sat strøm til et gyngestativ og derfor elektrochokket en stakkels, retarderet mand.

8. ‘White house potential’ (2008, sæson 5)

Frank og Casper har og kender til et næsten uendeligt sæt af uskrevne regler og fænomenener, som ingen har hørt om før. Blandt de dummeste er 3-øjereglen (’Hør nu efter, Frank!’) og 15-minuttersreglen (’Tak for svaneæg’), mens fænomenet white house potential også er temmelig stupidt – og derfor desto sjovere hittet på.

Jarl Friis-Mikkelsens død (altså i serien) får Casper til at filosofere over sin egen storhed: »Nu når Jarlen er død, så er jeg vel den største, der er«.

Han mener derfor også, at han vil være en oplagt præsidentkandidat, skulle der blive præsidentvalg i Danmark. Han har nemlig white house potential, hvilket vil sige, at 95 procent af alle de beslutninger, han træffer, er rigtige. Til sammenligning mener han, at Frank ligger på 55.

Caspers white house potential (og Franks for den sags skyld) kommer dog i alvorlige problemer, da de sammen med Uffe Holm og Tomas Villum Jensen beslutter sig for at lave en pornofilm (’Vild med dansk’) med importerede østeuropæiske piger i Mias Mensendick-instruktørs jacuzzi.

Ligesom i mange andre ’Klovn’-afsnit tænker man: Hvor i alverden kommer den idé fra?

9. ’Guffeliguf’ (2009, sæson 6)

De fleste sitcoms falder i niveau, men for ’Klovn’ gælder det modsatte. Den bliver bedre og bedre med tiden. I sæson 6 – og med ’Klovn: The Movie’, der kom året efter – befinder Hvam og Christensen sig på den ubestridte trone.

En af forklaringerne er, at karakterne på trods af en række stærke typetræk rent faktisk forandrer sig.

Fortællingen om Caspers depression, der introduceres i dette afsnit, vender vennernes statusforhold på hovedet, og som få andre lykkes det Frank og Casper at skildre en række væsentlige elementer om et alvorligt emne på en humoristisk måde.

Oven i købet er Christensens humørsvingninger spillet med en sådan autenticitet, at man må antage, at han enten er en mere facetteret skuespiller, end kritikere har givet udtryk for, eller at han slet og ret var – eller havde været – deprimeret i virkeligheden.

’Guffeliguf’ er et sandt manuskriptmesterværk, hvor flere plottråde knyttes sammen, som ellers kun Larry David og Jerry Seinfeld kan gøre det. Elementer som sexoptagelser, hestehaler (nørd såvel som L.A.) og Carøes coke-enterprise spiller ganske enkelt sammen i en højere enhed.

10. ’Falsk lorte alarm’ (sæson 6, 2009)

En række hovedprojekter løber som en rød tråd gennem seriens seks sæsoner. Et af de vigtigste er, hvorvidt Frank kan være en god kæreste for Mia – hvilket han sandt for dyden meget sjældent er.

Seriens svanesang rundes således af med en hjerteskærende scene, hvor Frank – næsten bogstaveligt talt – har lavet lort i den og som følge heraf får afvist sit uromantiske friermål af en vred Mia.

Med stor succes skærer Casper og Frank seriens sidste afsnit ind til benet. Den gyldne firkant – Frank, Casper, Mia og Iben – er i fokus på en nytårsskiferie til Hovden. Og så overrasker Pivert og hans grøntsagshustru Bodil dem.

Afsnittet har det hele. Det afsløres, at Frank aldrig har givet stakkels Mia en orgasme. Casper mener, at højre-venstre-idéen er gammeldags. Og Pivert laver ualmindeligt kedelige nytårsløjer, som han selv synes er helt hysterisk morsomme, før end han mister sin Bodil i en tragisk hundeslædeulykke.

Den konstant skiftende variation mellem det komiske og det tragiske er netop det, som gør ’Klovn’ til så meget mere end blot et morsomt tidsfordriv. Om al god kunst hedder det, at det skal sige noget om la condition humaine. Det gør Frank og Casper med ’Klovn’. Men det er en usædvanligt pinlig og afsporet condition humaine.