Hvorfor?
Det er sikkert sådan, de fleste tænker. Hvorfor har menneskeheden brug for endnu en serie om Frederik fucking Fetterlein? Hvorfor skal tennisspilleren, der blev realitykendis, nu pludselig til at spille skuespil i en ’Klovn’-imiterende fiktionsserie? Har han ikke udstillet sit rigtige liv rigeligt? Hvorfor skulle nogen dog ville betale 69 kroner til den nye streamingtjeneste Mashed.net for at se ham spille sig selv?
Adam Bonke, seriens 31-årige instruktør og bagmand, ved godt, du tænker sådan. Han ved godt, at mange af princip ikke vil værdige hans serie et blik. Og skal han være helt ærlig, kan han ikke fortænke dem i det.
»Med hånden på hjertet ville jeg nok selv være én af dem, der aldrig havde givet den her serie en chance, hvis det ikke lige var mig selv, der havde lavet den. Jeg ved, at der vil være haters, som kategorisk vil nægte at se den. Sådan er det med en karakter som Frederik«, siger instruktøren på sit kontor hos Bacon CPH på Frederiksberg.
»Men det var også en del af charmen ved projektet for mig. Det er lidt provokerende at lave en serie med Frederik Fetterlein i hovedrollen og så tage den så seriøst, som vi har gjort. Jeg havde da reageret på fuldstændig samme måde: ’Hvad fuck har I gang i?’ Det er jo det, man tænker! Og det forstår jeg godt! Men jeg håber, at folk vil give serien en chance«.
Skru ned for Frederik Fetterlein
’Fetter’, som serien hedder, blev undfanget i Adam Bonkes hoved for tre år siden, da han lavede et velgørenhedsprojekt for Kræftens Bekæmpelse sammen med Frederik Fetterlein. Resultatet var øretortursangen ’3xS’, hvor Fetterlein sang pivfalsk om de tre vigtigste værn mod hudkræft: Skygge, solhat, solcreme (ja, nu husker du den sikkert – beklager!).
Og solkampagnens slogan lød så: Skru ned for solen, så skruer vi ned for Fetterlein.
»Jeg var dybt skeptisk, fordi Frederik Fetterlein, hvis jeg skal være helt ærlig, stod for noget, jeg absolut ikke havde lyst til at have noget med at gøre. Han var en mærkelig karakter i en kulørt realityverden, som jeg nærmest religiøst har taget afstand fra altid«, siger Adam Bonke.
»Men han gjorde alle mine fordomme til skamme. Vi skulle lave nogle virale interviews til kampagnen, hvor der var manus på, og Frederik var virkelig professionel. Han kunne tage imod mine instruktioner, han kunne improvisere, han var skarp og sjov, og han havde selvironi – det havde jeg alligevel aldrig set. Vi sad simpelthen og tudede af grin bag kameraet. Det var virkelig en aha-oplevelse, og den inspirerede mig til at lave serien. Jeg ville give den oplevelse videre«.
Bonke slog sig sammen med et par af hjernerne bag solkampagnen og fik Niels Kau og Jacob Raben fra produktionsselskabet Nobody med på idéen. Sammen gik de til dem, man går til med en serie af den type: Zulu.
»De syntes, det lød meget, meget dumt og mærkeligt, men alligevel opfordrede de os til at lave en pilot. Vi fik overtalt Uffe Holm, Claus Elming, Beate Bille og flere andre til at være med, og så skød vi 25 minutter, som er noget andet end det, vi nu har lavet. Og så sagde Zulu ja«.
Mere ’Klovn’ end TopGunn
Men bedst som Zulu havde givet grønt lys til seks afsnit, og champagneflasken var tom, kom Frederik Fetterlein – »typisk Frederik« – til at sige ja til en reportageserie på SBS, som ville følge i røven på ham med et kamera. Det havde egentlig ikke noget med ’Fetter’ at gøre, syntes Adam Bonke, men det var nok til at gøre TV 2 nervøse, og så trak de stikket.
»Den gjorde ondt. Frederik er ikke rigtigt typen, man bliver sur på, og han kan jo heller ikke bare gå rundt og vente i to år på, at vi bliver færdige, for han skal også tjene penge. Men vi syntes da, det var lidt irriterende, at han ikke lige spurgte os først«, fortæller Adam Bonke.
»Jeg var mere skuffet over, at kanalcheferne på TV 2 var så kyllingeagtige, for reportageserien på SBS burde slet ikke have kompromitteret vores serie. Jeg håber da, de vil ærgre sig, når de ser det her«.
Hvad er det så, Zulu er gået glip af? Jeg skal ikke anmelde serien her, men jeg kan sige så meget, at den er væsentligt bedre, end du tror. Det er ikke den dårligste serie i verdenshistorien – langt fra endda.
Konceptet kender vi fra ’Klovn’, ’Lillemand’ og senest ’Fucking Fornuftig’: Frederik Fetterlein spiller Frederik Fetterlein – i hvert fald den forestilling om Frederik Fetterlein, vi alle har fra ’Ugens brandert’, ugebladenes forsider og utallige realityprogrammer. Andre notabiliteter som Uffe Holm, Lina Rafn, Jonas Smidt, Peter Aalbæk, Brian Nielsen og Dan Rachlin optræder også som parodiske udgaver af sig selv.
»Det har ubetinget været den største udfordring at få alle de her mennesker til at medvirke. Forhåbentlig bliver det nemmere fra nu af, når de kan se, hvad de går ind til. Vi havde heldigvis vores Zulu-pilot at vise dem, og uden den var det ikke lykkedes.
For deres første reaktion var forventelig: ’No way! Tror I, jeg er idiot? Selvfølgelig skal jeg ikke være med i en serie med Frederik Fetterlein.’ Men der var heldigvis mange, der godt kunne se potentialet i pilotafsnittet. Det var også et ønske for os, at serien ikke bare skulle plastres til med realitystjerner – vi ville også have nogle andre typer med. Når vi smider en teaserscene med Aalbæk ud på Facebook, så håber jeg, folk kan se, at det er mere ’Klovn’ end TopGunn«, siger Adam Bonke.
40 procent af Fetterlein
Serien kredser om Fetterleins ekstravagante liv med masser af sprut og damer, men af og til også om tomheden og ensomheden på bunden af den næste champagneflaske. Den gennemgående historie er, at Frederik skal forsøge at tilbageerobre sin forlovede, som i første afsnit afblæser brylluppet, da detaljerne fra Frederiks depraverede polterabend rammer tabloidavisernes forsider.
»Der er jo et virkeligt menneske bag det her mediebillede, og jeg ville gerne om bag skallen og tandpastasmilet. Se, hvordan han har det, når han kommer hjem om natten, og hvad han laver, når han er alene.
Jeg skal ikke sidde og sige, at det er en vildt dyb serie, men vi ville gerne skabe en kontrast til det overfladiske billede af den her realitykarakter. Også fordi jeg har opdaget, at hans karakter er langt mere overlagt og kalkuleret, end jeg troede. Han ved præcis, hvad det er for en karakter, han har skabt omkring sig, og det er en helt anden Frederik, man møder på tomandshånd.
Der er noget skræmmende skizofrent over det, men mest vidner det jo om, at manden er ret skarp. Han er ikke tabt bag en vogn, som mange tror. Han ved nøjagtigt, hvad folk vil have. Han ved godt, at han i ’Luksusfælden’ skal sige, at han har 60 par sko, selvom han måske kun har 10«.
Derfor var det ifølge Adam Bonke heller ikke svært at få ’Fetter’ til at præstere foran kameraet.
»Han er jo vant til kameraet, og han leverer, når det kører. Det er, når han prøver at spille skuespil, at det går galt. Så metoden har været simpel: Riv manus midt over. Han skulle stort set ikke læse op hjemmefra og møde næsten uforberedt op. Han skulle forstå, hvor den pågældende scene skulle hen, og hvilket humør han skulle være i, men han måtte for alt i verden ikke lære replikker udenad«.
»Det gav faktisk flest problemer, når han stod over for en rigtig skuespiller som Simone Lykke, der spiller hans forlovede i serien. To, der arbejder som Frederik, kan sagtens stå og plapre løs, men når der kommer en professionel skuespiller ind i ligningen, som kan sine replikker og har indøvet hver stavelse og pause, så bliver det et problem, når han siger noget nyt i hvert take«.
Hvor meget minder seriens Frederik Fetterlein om virkelighedens?
»Helt vildt meget. Det tror jeg er vigtigt, hvis den her slags skal virke troværdigt. Da vi havde lavet pilotafsnittet for Zulu, inviterede vi hans nærmeste venner op for at se det, og jeg lagde ud med en slags undskyldningstale, hvor jeg mindede dem om, at det var fiktion, og jeg håbede, de ville forstå, at det selvfølgelig var karikeret.
Bagefter grinede de og sagde, at det var 40 procent af Frederik Fetterlein. De syntes, det var helt vildt underdrevet. Så hvis nogen måtte mene, at serien virker utroværdig og urealistisk, må jeg bare sige, at det er den ikke. Den mand har et helt sindssygt liv«.
Ingen julekalenderfølelse
Efter at være blevet sendt på porten af Zulu forsøgte folkene bag ’Fetter’ at sælge serien til andre kanaler, men der var ingen, der kunne lave serien på den måde, Bonke og de andre gerne ville.
»Vi ville gerne have, at det så lidt lækkert ud. Det skulle have lidt production value. Ved mange af de her gængse comedyserier på Zulu og lignende, kan man i hvert fald godt se, at det ikke er en amerikansk serie. Og vi kunne ikke se, hvorfor en komedieserie ikke skulle kunne være lidt lækker«.
Det var heromkring, at producenterne Niels Kau, Michael Aoun og Jacob Raben besluttede sig for at gøre det hele selv. De fundede serien privat og endte med et større budget, end de var blevet stillet i udsigt af Zulu, og så skabte de Mashed.net, Danmarks nyeste streamingtjeneste. Idéen er, at serierne – hvoraf der altså foreløbigt kun er én – skal fungere som et hurtigt fix i dagens naturlige pauser. En slags overspringshandling.
Derfor varer alle 11 afsnit af ’Fetter’ et kvarter – plus/minus et par minutter.
»Jeg var sindssygt skeptisk i starten. Når jeg ser tilbage, var jeg egentlig ret konservativ. Jeg havde virkelig svært ved at se, hvordan vi skulle lave et afrundet afsnit på 15 minutter med oplæg, midte og forløsning. Men producenterne var stædige, og det endte med at blive et sjovt benspænd at arbejde med«, siger Adam Bonke.
»Ofte havde vi først 25 siders manus per afsnit – og man siger typisk, at en side i et manus er et minut på skærmen – og så var øvelsen at skære alt det unødige væk. Og det har vist sig, at der er en masse ting, man sagtens kan undvære. Transportskud, man egentlig ikke behøver, to scener, der kan lægges sammen osv.
Det har været overdrevet svært, men også sundt at prøve. Og jeg synes, det er lykkedes at finde et godt flow, så man har lyst til at se videre, men omvendt ikke føler sig snydt. Jeg kan huske, da jeg var lille og så julekalender, at jeg syntes, det var pisseprovokerende, at afsnittene var så korte. Jeg frygtede at få en lignende oplevelse her, men sådan blev det ikke«.
»Vi har heller ikke været så anale med de 15 minutter. Hvis det klippede bedre på 17 eller 14, så gik det også. Det er en af fordelene ved ikke at være på en tv-kanal, for normalt er man jo fuldstændigt låst til et minuttal. Men hvis vi følte, at vi var nødt til at dvæle lidt mere ved en enkelt scene, fordi tempoet i et afsnit ellers blev for højt, så var det ikke noget problem«.
Kunne du lave en dramaserie på et kvarter pr. afsnit?
»Der vil jeg stadig forholde mig skeptisk, men spørger du folkene bag Mashed, vil de sikkert sige, at det kan man sagtens. Vi ender på en samlet spilletid lige under tre timer, hvilket jo svarer til en lang spillefilm, men det fede ved serier er, at man kan udvikle karaktererne i langt højere grad end i spillefilm. Det er måske lidt svært med 15 minutter pr. afsnit«.
Frihed uden ansvar
Alligevel tror Adam Bonke på, at han har taget et lille skridt ind i fremtiden, og han har nydt den frihed, det har givet ikke at skulle stå til ansvar for redaktører, kanalchefer og bestyrelsesformænd.
»Det har været 100 procent fri kreativ leg. Jeg skulle bare lave noget, der sparkede røv, og derfra var resten op til mig. Jeg blev ikke kigget over skulderen af en nervøs redaktionschef, der løftede pegefingeren, når der blev bandet eller sniffet coke. Vi har heller ikke tænkt i segmenter og målgrupper. Vi ville bare lave noget, der var godt«.
Kan tv-kanalerne lære noget af det?
»Det tror jeg. Nu har jeg ikke lavet en tv-serie på DR eller TV 2, men jeg har da mine tanker om det, der kommer ud. Niveauet er højt, det er slet ikke det, men det minder også meget om hinanden. Man kan mærke, at det hele er igennem det samme maskineri. Der er brug for lidt mere fandenivoldskhed og originalitet«.
Skyldes det public service-kravene?
»Det gør i hvert fald, at nogle af dem, der bestemmer, er nødt til at ticke nogle bokse af, fordi succeskriteriet på de store kanaler, som skatteborgerne betaler til, er, at rigtigt mange skal kunne lide det. Og det gør så også, at der ikke kommer ret mange provokerende ting, der stikker ud. Men de fedeste serier i USA er jo dem, der i begyndelsen ikke havde nogen seere. ’Mad Men’ var en bittelille serie i mange år, men står tilbage som noget af det allerbedste. Måske kan vi bruge nettet til at skabe det frirum«.
Men nu er Mashed.net og ’Fetter’ jo ikke først og fremmest i konkurrence med DR, TV 2 eller sågar Zulu, men derimod med Netflix, HBO, Viaplay og alle de andre streamingtjenester, hvor man for næsten samme pris, som ’Fetter’ koster, kan få en måneds ubegrænset adgang til utallige kvalitetsserier og -film.
Og dermed er vi nået frem til det største og vigtigste ’hvorfor’: Hvorfor i alverden skal man betale 69 kroner for en tre timer lang serie, hvor Frederik Fetterlein spiller sig selv, i stedet for at betale 89 kroner for Netflix’ digre bagkatalog?
Adam Bonke holder sin længste tænkepause og siger så:
»Man skal bruge sine penge på det, man godt kan lide. Og man skal også bruge dem på Netflix og HBO, for der er sindssygt meget godt indhold. Men jeg tror, kalkulen er meget enkel hos den danske seer: Hvis noget er godt, vil jeg gerne betale for det – hvis det er noget lort, gider jeg ikke«.
»Jeg vil ikke sidde her og prøve at bilde folk ind, at Netflix er dårligere end Mashed. Jeg synes bare, at vi har lavet et vildt fedt produkt med ’Fetter’, og hvis man er enig med mig efter at have set de to første afsnit gratis, så tror jeg, at de fleste kan undvære 69 kroner på tre timers god underholdning«.
Læs også: Kommentar: DR’s dramaserier har tre livstruende problemer