Det er tunge uldsweatere, barske landskaber og brægende får, der kendetegner det mildest talt øde sted på Island, hvor Gummi og Kiddi bor. Som aldrende brødre og naboer, men ikke som venner. De to har ikke snakket sammen i 40 år, og de ser ingen grund til, at det skulle ændre sig.
Men en dag gør Gummi en sørgelig opdagelse. Hans brors får, der græsser op til hans egne, er ramt af den dødelige og yderst smitsomme nervesygdom scrapie, og pludselig er begge brødres livsgrundlag truet på alle fronter.
Vi er nemlig et sted i verden, hvor fårene ikke bare er en handelsvare, men en livsform og en ven. Blandt mænd og får er et ubrydeligt og kærligt bånd, men til gengæld kan det være rigtigt svært at sige »jeg savner dig« til sin egen bror.
Grímur Hákonarsons film vandt Un Certain Regard-prisen på Cannes-festivalen sidste år og har fået flotte anmeldelser takket være sin universelle historie placeret i noget så eksotisk som de islandske dale og med får i bærende roller.
»Får er generelt nemmere at arbejde med. De kunne klare deres opgave på to eller fire optagelser højst«, griner Grimur Hákonarson.
»Får er ellers ret uforudsigelige, og det kan være stressende at være afhængig af dyr, du ikke kan kommunikere med på et filmset. Men de brokker sig ikke, laver ikke drama, og de bruger ikke method-acting. De gør bare deres ting, og det er en fordel. Det er svært at sammenligne, men jeg giver ofte fårene al hæderen for filmen«.
Hvordan fik du idéen til ’Blandt mænd og får’?
»Den er baseret på en sand historie, min far fortalte mig om to brødre, der ikke havde snakket sammen i 40 år, men boede lige ved siden af hinanden. I den historie var de uvenner over en kvinde, hvilket jeg ikke brugte i ’Blandt mænd og får’. I stedet tog jeg historiens simple setup, dets setting og temaerne om familiekonflikter og Island som nation«.
Var det vigtigt for dig at fortælle en historie om Island i filmen?
»Ja, det var det. Jeg kan godt lide, at det er en simpel historie, der fortæller meget om Islands mentalitet, historie, kultur og fårets betydning for islændinge. Når jeg taler med islandske landmænd, fortæller de mig, at det er den mest ærlige og sandfærdige fortælling, de har set om den måde at leve på. Så alt i filmen er meget virkeligt, selvom det for udlændinge kan føles en smule absurd«.
Så de her fårehyrder vi ser i filmen – de findes i virkeligheden?
»Det gør de. Gummi og Kiddi er ungkarle og old school-fårehyrder, der lever i fortiden og repræsenterer det gamle landbrugssamfund. De er fra en generation af folk, der ikke taler om deres følelser, og som er lidt indelukkede. De findes. Men det er nok også ved at ændre sig, efterhånden som landbruget bliver minimeret.
Den islandske fårehyrde er en klassisk karakter i islandsk litteratur. ’Blandt mænd og får’ er måske den første film om det her koncept, men der er skrevet meget om de her stædige hyrder, der elsker deres dyr, og som er villige til at ofre alt for dem. Det er en klassisk historie, som jeg satte ind i en ny kontekst i nutiden med det her tragikomiske element, som gør, at filmen har humor«.
Hvorfor skulle det være sjovt?
»Det har været mit varemærke som instruktør, at jeg har humor i mine film, og det forventer folk også. Jeg vil ikke tage mig selv for seriøst. Men jeg laver ikke ren komedie, for filmene skal sige noget. Jeg er en meget politisk instruktør, selvom ’Blandt mænd og får’ ikke er direkte politisk«.
Hvordan ser du da ’Blandt mænd og får’ i en politisk sammenhæng?
»Det er en film, der handler om vigtigheden af menneskelige relationer i krisesituationer. Slagtningen af fårene repræsenterer en krise, hvor netop den menneskelige relation bliver vigtig, og selv de mest stædige fårehyrder må stole på hinanden og stå sammen, når der er en ydre trussel«.
Er det en personlig film?
»Ja, det er det. Historien med brødrene har intet med mig eller min familie og gøre, og jeg kendte ikke de rigtige brødre. Men den er personlig, fordi min familie er fra landet, og min farfar var fårehyrde. Temaet og miljøet er jeg personligt knyttet til. Jeg føler, jeg laver filmen for mine forfædre og til min familie«.
Hvorfor tror du en så lokalt forankret film er nået ud over Skandinavien og har rejst hele verden rundt?
»Det er sjovt, for før filmen kom ud, var der flere i branchen, der mente, at ’Blandt mænd og får’ var en alt for skandinavisk film, som ikke ville komme længere end Skandinavien. Men jeg tror nøglen til succesen her er, at nogle historier er så lokale, at de bliver universelle.
Jeg møder hele tiden folk, der siger, at der er folk i deres familie, der minder om Gummi og Kiddi. Det er et meget medmenneskeligt tema, så filmens kerne er ekstremt relaterbar. Og så er miljøet samt hele den tætte relation mellem menneske og dyr eksotisk og fascinerende for mange. Det er sjældent, man ser en film, hvor dyrene har så stor en hovedrolle, og det tror jeg fascinerer«.
Island har haft en række af successer de seneste år, senest også ’Om heste og mænd’ og ’Virgin Mountain’, som kommer til Danmark i juni. Bliver det nemmere at lave film i Island nu?
»Ja, det håber jeg, men vi har brug for investering udefra. ’Blandt mænd og får’ fik blandt andet støtte fra Danmark. Hvis vi får mere støtte, kan vi lave større film. Som det er nu, er vi nødt til at fortælle simple historier og tænke meget praktisk på grund af små budgetter. ’Blandt mænd og får’ er jo ikke en big-budget film, den blev lavet for ca. 7,5 millioner kroner«.
’Om heste og mænd’ fra 2014 var også en islandsk tragikomedie om forholdet mellem mænd og dyr. Er det her en ny niche i islandsk film – komedier med rod i islandsk kultur og… dyr?
»Der har været snak om en samlet islandsk nybølge, men det tror jeg ikke, der er, for det er meget forskellige film, der kommer ud. ’Om heste og mænd’ har samme emne som ’Blandt mænd og får’, men har en anderledes stil, der fokuserer mere på det humoristiske, end min film gør. Så der er ikke én organiseret stil eller nybølge i Island. Men vi er en del nye instruktører fra samme generation i samme alder, der kommer frem samtidig og laver succesfulde film«.
Har du planer om at fortsætte med at lave film i Island, eller søger du nye græsgange?
»Lige nu udvikler jeg et engelsk projekt, eller det prøver jeg i hvert fald på. Derudover har jeg et islandsk manuskript, som jeg regner med at påbegynde optagelserne på inden for et år. Jeg prøver at gøre begge dele, da der er en interesse fra USA og England for, at jeg laver nogle engelsksprogede film«.
Er der specifikke temaer, du gerne vil arbejde videre med?
»Jeg har lavet mange film i de her rå landskaber. Jeg bor i byen, men jeg kan godt lide at bruge tid derude. Jeg er interesseret i almindelige mennesker, som står uden for samfundet eller mainstreamen. Jeg kan også godt lide at fortælle historier om eller vise folk en verden, de ikke kender – ligesom i ’Blandt mænd og får’. Det er klart den største film, jeg har lavet indtil videre, og den har ændret mit liv«.