Ryan Reynolds om sin fejlslagne audition for Coen-brødrene: »De var overklasse«

Ryan Reynolds om sin fejlslagne audition for Coen-brødrene: »De var overklasse«

Inden dette års ‘Deadpool’ cementerede Ryan Reynolds’ succes som blockbusterhelt og gedigen funny guy, måtte den 40-årige skuespillers ligesom så mange andre i branchen gå fra audition til audition og håbe, at der faldt noget ned til ham.

I Variety’s ‘Actors on Actors’ fortæller Reynolds skuespillerinden Taraji P. Henson, der snart er aktuel i ‘Hidden Figures’, om dengang han var til audition hos Ethan og Joel Coen, til ‘Inside Llewyn Davis’, der introducerede Oscar Isaac for det brede publikum.

Reynolds bærer dog ikke særligt meget nag over for Coen-brødrene, som han fortæller var for »overklasse« til ham med et smil på læben. »De rystede bare helt stille på deres hoveder for ligesom at sige ‘hvad laver du her? Har du et SAG-medlemsskab? (skuespillernes fagforbund, red.)«.

Hvilken rolle Reynolds gik til casting på, specificerer han ikke, men man kunne forestille sig, at det var Justin Timberlakes bløde folksanger Reynolds havde øje på. Se et uddrag af interviewet her.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af