Hollywood er bidt af en gal klovn – og publikum kan tilsyneladende ikke få nok.
På bare to uger er Stephen King-filmatiseringen ’It’ blevet den største gysersucces i amerikansk historie, kun overgået af ’The Exorcist’ fra 1973 (valutainflation medregnet).
Dræberklovnen har indtil videre indtjent 236 millioner dollars i USA og går ligeledes sin sejrsgang internationalt – ikke mindst herhjemme, hvor ’It’ ligger lunt gnæggende på førstepladsen over de mest sete biograffilm lige nu.
’It’s imponerende rygvind ved billetlugerne afspejler en signifikant publikumsappetit på horror som beskt underholdningsprodukt af brandbare brydningstider, hvis lige i senere år også har spået box office-guld for relativt undertippede titler som ’Get Out’, ’Lights Out’, ’The Conjuring’ og ’Annabelle’.
Her på siden dykkede vi for nylig ned i King-klovnens brede gyserappel, men det er ikke kun takket være Pennywises popkulturelle arv, at ’It’ sender massive chokbølger over lærredet netop nu: Bill Skarsgårds hvidmalede monster og dennes amerikanske arena – den raceforskrækkede soveby Derry – er slet og ret en af årets mest giftige filmallegorier over Donald Trumps USA.
Og det er ikke så langt ude, som det lyder.
Gulerodsfarvet bøhmand
Ligesom seriefilmatiseringen af ’The Handmaid’s Tale’ syntes skræddersyet til det aktuelle politiske klima, da den fik premiere i foråret, er ’It’s paralleller til en vis anden bøhmand med gulerodsfarvet hårpragt og dommedagsretorik næsten lige så uhyggelige som fiktive Pennywises morderiske krumspring.
Både ’The Handmaid’s Tale’ og Andy Muschiettis gyserfilm blev sat i produktion måneder før valget i 2016 og Margaret Atwood og Stephen Kings romaner udgivet i henholdsvis 1985 og 1983. Alligevel resonerer begge værker så stærkt i en moderne samfundspolitisk kontekst, at man skulle tro, at tjenerinde og klovn havde siddet på spring i kulissen i tre årtier og ventet på netop 2017’s tematiske momentum.
I mere udtalt grad end Frank Underwood i ’House of Cards’ bliver klovnefiguren i ’It’ et symbol på det politiske cirkus og Derry en spejling af et splittet USA, hvor racehad og kvindeundertrykkelse florerer, og ufaglærte rednecks nægter at tage ved lære af historiske konflikter, mens de peger fingre af intellektuelle værdier og bruger vold og chikane til at kue ungdommelig idealisme.
Pennywise næres af erosionen af fællesskabet og sine ofres frygt. Frygt for det fremmede, frygt for konsekvenserne ved at svare igen mod overmagtens uretfærdigheder. Klovnen latterliggør sine ofre igennem målrettede personangreb – hvoraf halvdelen er af mobbekarakter snarere end reelle mordforsøg – og udstiller eksempelvis pigen Beverlys spirende seksualitet ved at oversprøjte hende med blod fra et mørkt, behåret afløb. En ikonisk visuel gimmick fra romanen, der pludselig ekkoer en virkelighed, hvor verdens mest magtfulde mand blodskammer kvinder med sprogblomster a la »She had blood coming out of her wherever« (om Fox-værten Megyn Kelly).
Pennywises dualitet som smiskende entertainer agerer ydermere farverigt røgslør, når han fra sin plads i kloakken lokker de mest naive ofre med billige grin. Balloner og røde næser fylder skærmen, men intentionerne er selvfølgelig mere dystre – ikke ulig en tidligere realitystjernes showbiz-performance til et politisk rally med KKK-medlemmer blandt publikum, kunne man mene.
Klovnesex i offentligheden
Pennywise er imidlertid ikke ene klovn om at legemliggøre amerikansk politik i gøglet mareridtsform. Få dage efter denne måneds premiere på ’It’ blændede serieskaber og LGBT-fortaler Ryan Murphy op for syvende sæson af antologiserien ’American Horror Story’, hvis nyeste fortælling – ’Cult’ – omhandler efterdønningerne af valget 2016. Med klovne.
Masser af klovne.
Ikke alene vender seriens notoriske klovnuhyre Twisty tilbage; Som til en børnefødselsdag fra helvede oversvømmes ’Cult’ af en veritabel hær af groteske klovne, der viser sig for den granatchokkede demokratiske vælger Ally (Sarah Paulson).
I kølvandet på Trumps sejr ser Ally klovne overalt: I supermarkedet, på restaurant, i sin bil. Klovne der jager hende, og klovne der har ulækker klovnesex i offentligheden. Lederen af gespensterne er Triple Dongerface – en klovn med tre penisser i fjæset – og Allys syner forværres kun, da hun tjekker Trumps Twitter feed …
Ryan Murphys horrorserie har fra første færd krydret sine vanvidsscenarier med en dosis heftig samfundskritik, der akkurat som i ’It’ alluderer til en boblende råddenskab under den amerikanske drøms glansbilledvisioner af kernefamilieværdier og ideologisk overlegenhed.
Genregrebet er klassisk – filmhistoriens mange politisk ladede gys fra ’Rosemary’s Baby’ til ’Dawn of the Dead’, ’Invasion of the Body Snatchers’ og førnævnte ’Get Out’ har igennem årtiers samfundsmæssige bølgedale berørt raceproblematikker, kapitalismens fremmedgørelse, kvinders rettigheder og frygten for diktatoriske bigbrother-samfund med zombier og djævleyngel som morderiske omdrejningspunkter.
Men sjældent har halvandet års tumultariske begivenheder på Capitol Hill affødt så insisterende en gyserfilmmaskot som klovnen i 2017.
I ’Cult’ tegnes dræberklovnene på sorthumoristisk vis som direkte manifestationer af Trump-showet i Washington, men det er Pennywises barnligt rablende personage, der tager stikket hjem som det mest foruroligende filmiske sindsbillede på året, hvor Hollywood fusionerede coulrofobi og storpolitik i en hårrejsende cocktail.
’It’ kan ses i danske biografer nu. ’American Horror Story: Cult’ kommer snart til Netflix.
Læs også: Pennywise er din grundangst for ensomhedens uendelige skygger
Læs også: Anmeldelse af ‘It’ – vellykket klovnegyser genopliver dit værste mareridt