’Næste stop’: Stærk dansk film om alkoholismens konsekvenser for unge
Et glas vin til maden, en øl i solskinnet eller én ekstra gibbernakker til halsen er ikke et særsyn ved danske familiefester. Men det er ikke alle, der opdager det, når hvidvinsresterne tømmes gedulgt i køkkenet, eller holder styr på, hvor mange tomme dåser der omgiver den joviale onkel.
Børn af alkoholikere ser det dog hele tiden – og kæmper med voksenkræfter for at skjule det.
I et forsøg på (igen) at gøre opmærksom på danskernes alkoholproblem har Respekt-kampagnen i samarbejde med Trygfonden, Alkohol & Samfund og Meta Film banet vejen for Daniel Kragh-Jacobsens kortfilm ’Næste stop’. Historien fokuserer på den nyudklækkede student Sivs (Mathilde Arcel Fock) kamp for at holde sin mors misbrug skjult på en dag, hvor privatlivets helle står for skue: Den imødesete studentervogntur, der sender 25-30 fulde og fjollede gymnasiekammerater durk ind bag hjemmets fire vægge til mødet med Sivs mor (Ann-Elenora Jørgensen), hvis festlige facade er dømt til at krakelere.
Siv er blevet voksen før tid. Fåmælt, reserveret og dybt bevidst om hver bevægelse, der omgiver hende. I kontrast til Mathilde Focks simple og effektive spil stråler Sivs øjne af en brændende, men undertrykt livslyst. Hun vil egentlig gerne vise bryster til de forbi kørende biler som de andre piger, men kan ikke rigtigt. Ligesom hun kan ikke danse i rundkreds af nyvunden glæde, når hun bruger kræfter på at tjekke morens omgang med et vinglas.
De berusede venner ser ingenting. Kun Oliver (Rex Leonard) lægger mærke til Sivs flakkende blikke, og selvom hans interesse nok skal forstås som en hjælpende hånd udefra, virker det nu mest som en bieffekt af hans lyst til at komme i bukserne på hende. Den harmløse flirt giver Siv et indblik i det sorgløse teenageliv, men føles også en anelse løst skitseret i historien om alkoholmisbrugets konsekvenser.
Stærkest står forholdet mellem Siv og hendes mor. Mundhuggeri bag lukkede døre og bønfaldende blikke giver en pirrende fornemmelse af stilhed før storm. Som når Siv tier, mens mor og klassekammeraterne synger en pinligt hjemmeskrevet selskabssang. Eller hun kigger på sine hjemmelavede hors d’oeuvres, som moren har vraget til fordel for spontant indkøbt McDonald’s til de friturehungrende studenter.
Daniel Kragh-Jacobsens force ligger i de ordløse billeder. Ud over kortfilmene ’Turtle’ og ’The Family’ har instruktøren særligt gjort sig bemærket som musikvideoinstruktør. I Rhyes ’The Fall’ og When Saints Go Machines ’Parix’ har han demonstreret sine evner som billedfortæller, og han understreger talentet i ’Næste stop’.
I sidste akt søger filmen glimtvist et større drama, end det lille format kan bære. Men ’Næste stop’ er stærk som et indblik i en hemmelig verden, som over 600.000 danskere, der er vokset op i familier ramt af alkoholisme, kender til.