’False Confessions’: Dansk dyk ned i falske tilståelser er ekstremt relevant i en true crime-guldalder
CPH:DOX. I USA må politiet lyve om bevismateriale, når de afhører en mistænkt. Konsekvenserne af den praksis fik blandt andet den danske pædagogstuderende Malthe Thomsen at føle, da han under et praktikophold i New York i 2014 blev anklaget for pædofili. Han blev så overbevist af afhørerens påstand om, at der fandtes en video, der viste ham krænke børn, at han tilstod. Den danske forsvarsadvokat Jane Fisher-Byrialsen, der praktiserer i New York, fik dog Thomsen frikendt og vandt en erstatningssag, da der ikke var nogen beviser.
Malthe Thomsens sag er en af fire af ildsjælen Jane Fisher-Byrialsens frifindelsesager på baggrund af falske tilståelser, som vi følger i Katrine Philps spændende og aktuelle dokumentar ‘False Confessions’. Og som alle giver én lyst til at skrige til himlen.
Forestil dig afhøringsscenen af Brendan Dassey i ‘Making A Murderer’ i halvanden time.
Det er ganske vist en overdrivelse, da filmen heldigvis bruger en del tid på at sætte problematikken omkring falske tilståelser i kontekst og gøre os klogere på psykologien bag. Men filmens optagelser fra forhørslokalet af teenagedrenge, der bliver psykisk nedbrudt til at tilstå mord, er næsten ubærlige.
Særligt bemærkelsesværdig er den såkaldte Central Park Five-sag, hvor fem uskyldigt dømte sorte teenagere i 1989 blev dømt for voldtægt på en kvinde, der joggede i Central Park. Fisher-Byrialsen vandt en historisk erstatningssag for en af de dømte, Korey Wise, som fik 73 million kroner i erstatning for sine 13 år i fængsel. Det er et scoop, at Philp bringer både optagelser fra forhøret med den dengang 16-årige Wise og interviewer ham i dag, hvor han stadig ikke kan forklare, hvor hans detaljerede indrømmelser om blandt andet at have snittet kvinden i benet kom fra. Men han ville have sagt hvad som helst for at slippe ud af lokalet.
Folk tilstår, fordi de vil hjem, siger psykologiprofessor Saul Kassin, der er ekspert i falske tilståelser. Det er et massivt retssikkerhedsmæssigt problem, at politiets manipulerende og nedbrydende afhøringsteknikker er så effektive, at de kan få enhver til at tilstå for at få presset til at stoppe – hvad enten de er skyldige eller ej, argumenterer Kassin og Fisher-Byrialsen overbevisende for.
Ikke mindst her i true crime-genrens guldalder er Philps grundige, sobre og velfortalte studium af politiets metoder og de psykologiske mekanismer, der umiddelbart ubegribeligt får uskyldige til at tilstå gerninger, de ikke har begået, ekstremt relevant.
Læs også: Disse danske film skal du se på CPH:DOX