’Rat Film’: Rottefilm fra Baltimore stikker i mange retninger
CPH:DOX: »Rotter kan gennemsnitligt hoppe 80 centimer. Affaldsspandene i Baltimore er 86 centimeter høje«, fortæller en neutral stemme, mens vi ser en rotte fanget blandt affald, der desperat forsøger at slippe fri. Det er et symbolsk billede på segregationsproblemet i Baltimore: Folk forsøger at komme ud af det, men forhindringerne er for store.
Hvis man lægger et statistisk diagram ned over Baltimore, vil man se, at det er i de samme områder af byen, at der er stor arbejdsløshed, at gennemsnitsalderen er lavere, at der hovedsagligt bor sorte, og at der er en stor rottebestand. Men hvad har Baltimores rotter og den demografiske fordeling mellem sorte og hvide indbyggere egentlig med hinanden at gøre? Overraskende meget.
’Rat Film’ er et eklektisk formeksperiment, der nægter at blive kategoriseret. Instruktøren Theo Anthony skifter i sin undersøgende film fra bizarre interviews, til historiske gennemgang, antropologiske undersøgelser og virtual reality-simulation fra en rottes perspektiv.
I sit portræt om rotter og udviklingen af rige områder kontra ghettoisering kommer ’Rat Film’ vidt omkring. I én scene hører vi om, hvordan USA løb tør for rottegift under Anden Verdenskrig. I den næste vandrer vi rundt i Baltimores gader med en duo af excentriske rottefængere. På sig har de peanutbutter, en fiskestang og et baseballbat. De sætter maddingen på krogen og kaster snoren ned ad en tom gade, hvor skrald har ophobet sig. De slår to klapstole ud. Nu handler det bare om at være tålmodig, før en rotte bidder på. Vennen står klar med baseballbattet.
’Rat Film’ vil rigtig meget. Den har foruroligende indsigter, bizarre scener og interessante karakterer. Blandt andet hører vi om Frances Glessner Lee, der lavede miniature-dioramaer, som ned til mindste bloddråbe gengiver døde mennesker i deres hjem. En fascinerende historie, der nemt kunne bære sin egen dokumentarfilm, men hvad det har med rotterne at gøre, bliver aldrig forklaret.
Filmen udvikler sig konstant – desværre i sådan en grad at den flere gange snubler i sit eget formeksperiment.
Læs også: De 15 mest essentielle internationale film på CPH:DOX 2018