Spoiler: Læs ikke videre før du har set hele første sæson af ’The Handmaid’s Tale’.
Forventningerne er skyhøje.
Ingen anden serie tog temperaturen på kønsdebatterne i det tiltagende højredrejede politiske klima i USA anno 2017 som Hulu’s dystopiske Emmy og Golden Globes-vindende ’The Handmaids’ Tale’, der visualiserede kønnenes skyttegravskrig udi ekstremerne.
Tematikkerne i Margaret Atwoods 80’er-kultroman af samme navn synes atter uhyggeligt tidssvarende, og serien landede med uforvarende uforlignelig timing lukt i spændingsfeltet mellem Trumps indsættelse, pussy marches og #MeToo-bevægelsens antændelse i efteråret.
Sæson 1 dækkede imidlertid hele Atwoods originale forlæg, hvorfor det med annonceringen af sæson 2 på forhånd stod klart, at Elisabeth Moss’ Offred/June og serieskaber Bruce Miller ville bevæge sig ud på anderledes ukendt åbent hav. Dog med forfatterinden som kreativ konsulent i kulissen.
Adskillige presserende spørgsmål flagrede i vinden i slutningen af første sæson, hvor June ikke alene erfarede (takket være husfruen Serenas perfide afpresningstrusler), at datteren Hannah er i live i Gilead, men også blev gravid med chaufføren Nick (Max Minghella). Og tjenerinderne gjorde et modigt samlet oprør mod rædselsvækkende Aunt Lydia (Emmy-vinder Ann Dowd), da de nægtede at stene stakkels Janine (Madeline Brewer) til døde.
Veninden Moira (Samira Wiley) flygtede over grænsen til Canada, hvor Junes mand Luke (O-T Fagbenle) ventede, og et stigende antal flashbacks begyndte at tegne et mere præcist billede af, hvordan Gilead-regimets magthavere forvandlede det moderne USA til diktatorstyre på ganske få år.
Så hvortil nu, blessed fruit? Her er de otte største spørgsmål, vi håber på at ’The Handmaid’s Tale’ sæson 2 besvarer over de kommende måneder, når serien vender tilbage den 26. april.
1. Hvor bliver June kørt hen?
I de sidste minutter af sæsonafslutningen blev June ført ud af kommandantens hus af den bryske ordensmagt og ledt ind i en sort bil måske/måske ikke bestilt af elskeren Nick, der er far til Junes ufødte barn og angiveligt opsat på at hjælpe hende med at flygte fra Gilead.
Nick er dog også en af regimets undercover-sladredrosler, en ’Eye’, så det kan ikke helt udelukkes, at pretty boy’en i stedet er i færd med at redde egen røv ved at få June sendt hen, hvor peberet gror, inden nogen opdager deres affære og korsfæster Nick på dobbeltmoralens crucifix.
En tredje mulighed er, at Offred er på vej til at modtage sin straf for at have trodset Aunt Lydia, hvis hævn over opsætsige tjenerinder som bekendt er af aldeles grusom natur.
Vi krydser fingre for svarmulighed a, men hvis ’The Handmaid’s Tale’ har lært os én ting, er det, at vi bør frygte det værste.
2. Hvad sker der med datteren Hannah og det ufødte barn?
Apropos resultatet af June og Nicks lagenudfoldelser (kunne Nick virkelige ikke have gemt et eneste lille kondom i lommen fra tiden før Gilead?).
June har det ultimative trumfkort i maven, der kan vinde hende adskillige måneders forlænget levetid, hvis hun lader Aunt Lydia og kommandanten vide, at hun er i ’lykkelige’ omstændigheder. Praise be!
Man kan godt forstå, hvis June ikke er videre opsat på at lade Gilead frarøve hende endnu barn, men med mindre hun vitterligt er på vej i Canadas befriende favn, kan hun selvsagt ikke skjule sin graviditet længe. Og det er endvidere stærkt tvivlsomt, om June overhovedet vil forlade Gilead uden datteren Hannah, som hun nu ved er i live.
3. Og hvad med Emily og Janine?
Ofglen, rigtige navn Emily, var en af de mest tragiske karakter i sæson 1, formidabelt spillet af ’Gilmore Girls’ Alexis Bledel.
Emily så sin hustru blive hængt for »afvigende« seksuel orientering og blev selv omskåret på modbydelig vis for sit »kønsforræderi« i en af seriens mest chokerende scener. Men bare rolig – »du kan selvfølgelig stadig få børn«, forsikrede Aunt Lydia.
Ikke så underligt, at Emily blev en del af oprørsbevægelsen Mayday, hvis planer hun også indviede June i, inden hun i et desperat stunt for at give regimet fingeren stjal en bil og kørte et par vagter over, mens de andre tjenerinder jublede.
Miseren endte selvfølgelig med, at Emily blev pågrebet og sendt til de mystiske, ofte omtalte arbejdskolonier, hvor en skæbne værre end døden ventede hende og – hvis vi skal tro traileren – Janine, hvis selvmordsforsøg i sæson 1 blev en deal-breaker.
Serien er ikke bange for at lade modbydelighederne regne ned over sine hovedpersoner, men den har indtil videre samtidig holdt godt fast i dem for størst mulig følelsesmæssig vinding i fortsatte story lines. Og sæson 2 har åbnet en dør på klem for, at vi kommer til se flere krumspring fra både Emily og Janine.
4. Hvad foregår der egentlig ude i de kolonier?
Som sådan cirka lovet i sæson 2’s trailer skal vi også på udflugt til førnævnte berygtede kolonier, hvor flokke af forhenværende rebelske tjenerinder og diverse andre lovovertrædere fra alle Gilead-klasser indsamler giftigt affald, til de segner.
Kolonierne symboliserer råddenskaben under Gilead-styret, der bobler og syder arrigt, og mon ikke den nye sæson bekræfter formodningerne om, at en amerikansk borgerkrig er endt med kemisk krigsførelse?
»Vi kommer, vi arbejder, vi dør«, siger Janine. Men med feisty Emilys entré i helvedes forgård vil vi godt vædde en hvid kyse på, at slavearbejderne kan blive mobiliseret til at vende skovlene mod undertrykkerne.
5. Har resten af verden opgivet at tale fornuft til USA?
Første sæson afslørede, at Gileads tjenerindemodel ikke kun dyrkes i det tidligere USA, men at nabolandet Mexico på samme vis høster frugtbare kvinder som løsning på den faldende fødselsrate.
Canada i nord består som bastion for vestens demokratiske værdier og ligestilling mellem kønnene, men hvad med resten af verden?
Har Europa vendt det blinde øje til Gileads menneskerettighedsforbrydelser for at bevare gunstige finansforbindelser på tværs af Atlanten (indsæt selv link til Trump-regeringens internationale handelspolitik) eller har højreorienterede fanatikere i landene under vor egne himmelstrøg ligeledes implementeret diktatorregimer for at ’sikre artens overlevelse’ (indsæt selv link til opblomstringen af nationalistiske partier og fremmedhad i Europa)?
Når nu ’The Handmaid’s Tale’ alligevel ekspanderer de fysiske rammer for sit univers i anden sæson, vil vi gerne have en indikation på, hvordan det står til uden for det amerikanske kontinent.
6. Bliver Aunt Lydia indhentet af karma?
Den kære Aunt Lydia og hendes sadistiske afstraffelsesmetoder får ’Westworld’s Man in Black til at ligne en mindfulness-coach, men det vides ikke, hvordan hendes sjæl blev til størknet tjære.
Venlige Ann Dowd spiller mørkets fyrstinde med en frygtindgydende tvetydighed, der lader Aunt Lydia veksle mellem at udvise moderlig omsorg det ene øjeblik og rendyrket monstrøsitet det næste, og man lades ikke i tvivl om, at kvinden – i modsætning til flere af Gileads mere prominente, galoperende dobbeltmoralske skikkelser – tror på regimets mission med hver en celle i sit forstyrrede sind.
Det gør hende til en langt mere interessant karakter end eksempelvis Joseph Fiennes’ røvirriterende stivstikker af en impotent kommandant, og sæson 2 må hellere end gerne dykke ned i Aunt Lydias baggrund, inden hun – forhåbentlig! – modtager seriehistoriens ondeste karmalussing, når oprøret rejser sig, og solen går ned over Gilead.
7. Former Moira og Luke et canadisk kavaleri?
Junes mand og bedsteveninde sidder i sikkerhed og spiser pandekager med canadisk ahornsirup og konspirerer om, hvordan de bedst kan sende hjælp sydpå. Både igennem Mayday-bevægelsens agenter og ved at lægge politisk pres på de canadiske myndigheder, som et trailerklip af Moira på barrikaderne viser.
Man må næsten gå ud fra, at tusinder af eksilamerikanere og pårørende til tjenerinder råber på retfærdighed, så Luke og Moiras sag har momentum – og Moira er trods alt et levende bevis på, at det i sjældne tilfælde kan lykkes at snige sig over grænsen. Op til nu har Luke været en noget vagt skitseret personage, men vi hepper på kavaleriet.
8. Eksploderer Serena Joy Waterfords hoved af indestængt lede?
Stepford-hustruen over dem alle (spillet af Yvonne Strahovski) er langt fra tilfreds med eller fuld af Joy over sin position som kransekagefigur uden stemme eller indflydelse på den verden, hun selv har spillet en yderst aktiv rolle i at skabe, og sæson 1 lagde grunden for, at Serenas historie får stadigt mere kød på sidebenene.
Spændingerne mellem overklassefruen og husbonden Fred tog desuden til i styrke – vi fandt ud af, at det tidligere magtforhold mellem de to er vendt på hovedet under Gileads patriarkalske regelsæt – og Serenas afretninger af modpolen June blev simultant mere og mere afstumpede, inden kniven blev boret ind til skæftet: Serena har hele tiden vidst, hvor Junes datter Hannah befandt sig, og hvis June ikke makker ret, vil Serena sørge for, at det er Hannah, der mærker konsekvenserne.
June i passioneret blodrødt og Serena i fastfrosset isblåt er begge symboler på Gileads kvindeundertrykkende dogmer, der binder både høj og lav til deres herrer og mestrer – men June har den ene ting, Serena så desperat ønsker sig for at få indhold i egen ulidelige tilværelse og opretholde sin skrøbelige sociale status. Lykkes det derfor June at stikke af, ser vi gnæggende frem til, at Serenas allerede skårede facade krakelerer og slipper kvindens stramt tøjlede drifter løs i lys lue. Hell hath no fury …
‘The Handmaid’s Tale’ 2 får premiere på HBO Nordic 26. april.
Læ også: Oprør og henrettelser i ny, lang trailer til ’The Handmaid’s Tale’ sæson 2