‘Insecure’ sæson 3: I Issa Raes verden vågner man ikke pludselig op og har styr på sit shit

Vi er vant til, at tv-karakterer udvikler sig, bliver klogere og oplever en form for fremgang trods eventuelle bump på vejen. For Issa Dee i ‘Insecure’, spillet af seriens karismatiske medskaber Issa Rae, går det mere baglæns (meget i stil med Greta Gerwigs Frances i ‘Frances Ha’, der også deler Issas tendens til at lande i akavede situationer).

Gennem seriens tre sæsoner er Issa gået fra at være i tvivl om sit parforhold og mildt utilfreds med sit arbejde til at være single, hjemløs og på røven, crashe på sofaen hos en eksflirt, hun stadig har følelser for, og være ekstremt frustreret over sit arbejde. En anden måde at se det på er, at hun har fundet ud af, hvad hun ikke vil have i livet – som et vigtigt første skridt til at finde ud af, hvad hun så ønsker. Det glæder jeg mig meget til at finde frem til sammen med hende.

Man fornemmer et ulmende opbrud i Issas liv. Men her i sæsonens første fire episoder, som denne anmeldelse bygger på, er der indtil videre stilhed før den potentielle storm. Serien har aldrig været plotdrevet, men løst fortalt og båret af stemning, hverdagsobservationer og karaktererne, der bare er fede at hænge ud med. Det gælder endnu mere end nogensinde i tredje sæson, og selvom Issa og co. er glimrende selskab, kunne jeg godt savne en smule mere fremdrift.

Efter bruddet med Lawrence, som første og store dele af anden sæson havde fokus på, har Issa måttet opgive sin lejlighed. Hun er flyttet ind til vennen/flirten Daniel (Y’lan Noel), som hun var Lawrence utro med, men sover altså bare på sofaen, forsikrer hun veninderne om. Mens Issa alligevel fantaserer om at rykke ind i soveværelset, slæber Daniel den ene kvinde med hjem efter den anden. Issa må flygte fra sexstøjen ud i sin bil, hvor hun supplerer sin indkomst som Lyft-chauffør.

Jeg er ikke helt solgt på Issas skal-skal ikke-forhold til Daniel eller ham som karakter i det hele taget. I afsnit fire dukker der til gengæld en ny fyr op, som Issa har et charmerende ‘Before Sunrise’-moment med, da hun viser ham rundt i byen. Ham håber jeg, vi ser mere til.

For mig brillerer serien dog først og fremmest som arbejdspladssatire. Efter en episode i sidste sæson er Issa blevet degraderet til kontornusser på jobbet i velgørenhedsorganisationen We Got Y’All. Hun keder sig og er træt af ikke at blive lyttet til som den eneste sorte medarbejder i en organisation, hvis mål er at støtte underprivilegerede unge med minoritetsbaggrund. Under et personalemøde påpeger hendes – hvide – kolleger over for deres uforstående chef, at en reklame for organisationen, hvor tre sorte børn bliver holdt oppe af en hvid hånd, er racistisk. Så indser de, at de burde spørge Issa, hvad hun mener. »Nå, nu vil I gerne have min mening, når jeg har været et vækkeur fra dag et? Well, bib, bib, motherfuckers!« eksploderer hun indvendigt – men nøjes med uengageret at erklære sig enig i kollegernes pointer.

Issas bedste veninde Molly (Yvonne Orji) har det modsatte problem. Hun har droppet sit hvide advokatkontor til fordel for et firma befolket af sorte kolleger i håb om, at hun endelig vil blive værdsat. Men får et chok, da det viser sig, at hun har endnu sværere ved at finde sig til rette på sin nye arbejdsplads, hvor hun tilmed skal starte forfra i hierarkiet. »Måske skulle du fokusere mindre på din status og mere på, hvordan du kan hjælpe«, foreslår Mollys kloge psykolog, der ligesom jeg er lidt træt af, at Molly kører i ring.

Men sådan er følelser, og sådan er livet. Problemerne kører i ring, og man vågner ikke pludselig op en dag og har styr på sit shit og sin plads i verden. Slet ikke som en sort kvinde, der konstant møder marginalisering, fordomme og akavet white guilt og må undertrykke sine følelser og code-switche for at passe ind. Kun over for hinanden er Issa og Molly sig selv. De taler et helt andet sprog og ved lige, hvor de skal prikke til hinanden for at få ærlige følelser på bordet og konfrontere den andens bullshit.

Jeg tilgiver også serien for at køre lidt i ring, i håb om at Issa og Mollys undertrykte sult efter forandring, både hos sig selv og omgivelserne, snart får frit løb.

Læs også: Det hurtige overblik over, hvad du skal streame i august