INTERVIEW. ‘Black Mirror’-fans har siden 28. december haft travlt med at finde Easter Eggs og mulige stier og slutninger i den interaktive film ‘Bandersnatch’.
Her følger vi i 1984 den unge spiludvikler Stefan (Fionn Whitehead), der meget meta-agtigt forsøger at udvikle det interaktive spil ‘Bandersnatch’ på baggrund af en klassisk spillebog, men plages af mentale problemer og i stigende grad mister grebet om virkeligheden. Det var Netflix, der bad seriens teknologinørdede engelske skaber Charlie Brooker om at prøve kræfter med interaktiv historiefortælling, da streamingtjenesten gerne ville eksperimentere med genren.
Brooker har ramt plet med sine teknologiske forudsigelser i ‘Black Mirror’ om blandt andet en social kreditscore, mekaniske bier, sociale robotter baseret på virkelige mennesker og kontaktlinser med en kamerafunktion. Så hvad med interaktivt tv – er det fremtiden? Det spørger vi Brooker om, da vi møder ham på Soho Hotel i London.
»Jeg ved ikke, om det er fremtiden, så meget som det er den seneste udgave af en genre, der har eksisteret i årtier i form af for eksempel computerspil og rollespil. Men det føles som et nedslag i den teknologiske historie, hvor det eksisterer sømløst på en platform, der ikke er en spilplatform. Det føles ret revolutionerende«, siger han.
Kan du se interaktive film i biografen for dig?
»Man kunne formentlig godt gøre det. Man kunne have en app på sin telefon, hvor folk trykker ja eller nej eller noget i den stil. Men det ville være pokkers irriterende, ville det ikke? Jeg er bange for, det ville skabe slagsmål i biografen«.
Tillykke, du fik balkonfaldet!
Er der nogen konceptuelle elementer ved ‘Bandersnatch’, du gerne ville have tilført, men som teknologien ikke tillod?
»Ikke rigtigt. Ofte sagde jeg, ‘det her ville være let, hvis det var til en Playstation…’ Men Netflix ville gerne have os til at teste grænserne, så hver gang vi gik til deres tech-team med en idé, sagde de ikke nej, men undersøgte, om det var muligt. Og ni ud af ti gange fandt de en måde at få det til at ske på.
Der var én ting jeg ville ønske, vi havde sat ind: Der er et sted, hvor Stefan ser en vhs-dokumentar, og jeg ville gerne have gjort sådan, at man kunne vælge en film og se hele filmen. Den billigste, vi kunne få rettigheder til eller bare ‘Black Mirror’. Det er noget, jeg har set i spillet ‘The Darkness’, hvor ‘To Kill A Mockingbird’ kører på tv, og så kan man blive og se hele filmen. Men det havde vi ikke tid til.
Jeg ville også gerne have brugt et pointsystem, hvor man fik en medalje, hver gang man nåede til en slutning: Godt klaret, du fik det frie fald fra balkonen! Jeg argumenterede for, at folk, der blev sure over, at de smadrede computeren og blev sendt tilbage, ville blive glade og få lyst til at starte forfra igen, hvis de til gengæld fik en bronzemedalje.
Men der blev jeg nedstemt – og med rette, vil jeg endelig godt indrømme – fordi nogle mente, at det ville overkomplicere oplevelsen for almindelige seere. Og vi skal vel tænke på seerne…«.
Er der nogen stier, som internettet ikke har opdaget endnu?
»Det tror jeg ikke. Der er én scene, som er umulig at komme frem til. Men ellers er der nogle, der er sjældne. En af mine favoritter er en humoristisk lille scene, hvor – hvis man har set den nogle gang – Colin siger, ‘Åh, spring til næste del’. Stefan siger, ‘Hvad?’, og Colin siger ‘Jeg springer frem for dig, fucking hell.’ Og så passerer man igennem scenen. Der er også en drømmesekvens, hvor Jerome F. Davies dukker op, som meget få mennesker har set«.
Mest for sjov
‘Black Mirror’ er i stigende grad blevet selvrefererende, og ikke mindst ‘Bandersnatch’ refererer til andre episoder i serien. Betragter du det som et fælles univers?
»Vi har ikke sat os ned og sagt, ‘ok, det her er ‘Black Mirror’-universet, og her er reglerne.’ Men i vores hoveder bliver for eksempel spilfirmaet Tuckersoft i ‘Bandersnatch’ til selskabet TCKR i ‘San Junipero’. Vi genbruger også nogle af teknologierne: For eksempel er disketten fra ‘USS Callister’, som folk bruger til at komme ind i VR-verdenen, stort set den samme som i ‘San Junipero’. Til dels fordi vi har designet den, så hvorfor ikke bruge den igen? Og så tilfører det lidt ekstra baggrundshistorie.
Vi forestiller os dog ikke en fælles tidslinje, tværtimod åbner vi med ‘Bandersnatch’ op for, at ‘Black Mirror’ eksisterer i mange universer, som deler fælles dna-strenge. Jeg tror ikke, vi bygger op til en kæmpestor afsløring, hvor vi møder en person, der kontrollerer de hele. I så fald ville det være Colin Ritman.
Nogle gange er det bare lidt for sjov. Når vi har nyhederne kørende på tv, morer vi os selv med at tilføje små referencer. I ‘Bandersnatch’ kører der for eksempel en nyhed i bunden af skærmen med, at Michael Callo, premiereministeren fra første afsnit, har vundet ‘The Celebrity Bakeoff’. Det er små jokes til fans og til os selv«.
Har du fulgt med i reaktionerne på de sociale medier?
»Jeg prøver ikke at gøre det for meget. Men det er interessant, hvordan folk tager forskelligt imod det. Nogle folk siger, ‘HVAD ER POINTEN VED AT GIVE MIG MULIGHEDEN FOR AT SMADRE MIN COMPUTER, NÅR JEG BLIVER SENDT TILBAGE MED DET SAMME?’ Hvor jeg har lyst til at svare, ‘HVAD POINTEN ER?? DU KOM TIL EN FUCKING SLUTNING, GJORDE DU IKKE? DET ER LIGESOM, NÅR MARIO FALDER NED I ET HUL, DU MISTER ET LIV. HVAD VIL DU HAVE? SÅ STARTER DU FORFRA!’
Jeg læste en anmeldelse, hvor anmelderen sagde noget i den stil. Men jeg kan ikke rigtigt klage over en dårlig anmeldelse med den modtagelse, ‘Black Mirror’ generelt har fået«.
Du og din producer Annabel Jones har tidligere været uenige om antallet af slutninger. Er I kommet til enighed?
»Jeg er nede på to nu! Sådan da. Der er to slutninger, der fører til rulletekster, og så er der flere grader af slutninger«.
Dystopi er forudsigeligt
Du har sagt til New York Times, at sæson 5 bliver mere optimistisk. Hvordan kan det være?
»Jeg mente egentlig ikke specifikt sæson fem, men at jeg generelt ikke ville have alle historierne til at være deprimerende dystre og dystopiske. Hovedsageligt fordi det bliver meget forudsigeligt, og jeg gerne vil holde serien frisk, men også fordi verden er lidt sådan for øjeblikket. Så hvor meget har jeg lyst til at skrive det? Men som sædvanligt vil man se en blanding«.
Hvad kan vi ellers forvente af femte sæson – og hvornår?
»Den kommer i år. Der kommer nye genrer, og faktisk har der allerede været et par easter eggs i ‘Bandersnatch’. Jeg er lettet over, at jeg kan vende tilbage til episoder, hvor der kun er én begyndelse, midte og slutning«.
Du har lavet ‘Black Mirror’ siden 2011. Ser du dit job som det samme i dag, som da du startede?
»Ja og nej. En almindelig fejllæsning af serien er, at den er en advarsel mod teknologi. Det mener jeg ikke, at den er. Det er historier, hvor vi tilfældigvis bruger teknologi på samme måde, som ‘The Twilight Zone’ brugte det overnaturlige. Men atmosfæren er afgjort anderledes. Da vi startede serien, virkede den generelle holdning over for teknologi meget positiv. Alle var sådan, ‘De her er fantastiske!’«.
Brooker tager en iPhone op fra bordet.
»Men nu er stemningen vendt, og der er en masse diskussion om, for eksempel hvad sociale medier gør ved vores hjerner. Vi er nødt til at forsøge ikke at lade det have for meget indflydelse over os, for vores arbejde har altid været det samme: At fortælle historier«.
Læs også: Her er de fem mulige slutninger i ‘Black Mirror: Bandersnatch’ – og et vanvittigt easter egg