’Berlin Bouncer’: Filmen om Berlins ikoniske dørmænd er for de allerede indviede

CPH:DOX. Har man nogensinde stiftet bekendtskab med det berlinske klubmiljø, er det svært ikke at blive fascineret af den verden, der primært eksisterer om natten, fyldt af uskrevne regler. ’Berlin Bouncer’ tilbyder et kig ned i historien og bag facaden igennem tre dørmænd, der alle har været i branchen i over 20 år.

Hvor ’Berlin Bouncer’ står stærkest, er i portrættet af de tre meget forskellige mænd, der alle fandt et hjemsted i den nyopståede klubscene i årene efter murens fald. Frank voksede op i Vestberlin og kunne ikke finde mening i sine studier, Smiley var oprindeligt fra Jumfruøerne, men blev i Berlin efter at være udstationeret soldat, og Sven Marquardt – den kendte Berghain-dørmand – voksede op i Østberlin og arbejdede i sine unge år som fotograf. De er, på hver deres måde, dragende og karismatiske og formår at vise den mangfoldighed, klubscenen omfavnede.

Det meste af filmen består af interviews med de tre mænd, der nogle gange viser rundt i Berlins gader, mens de fortæller underholdende og voldsomme historier om de legendariske klubber, der har ligget rundt omkring i byen. Det kan være svært at følge med, hvis man ikke har den store forhåndsviden.

For eksempel bliver det ikke direkte fortalt, at Berghain er en af verdens mest populære natklubber, og at Sven er dens notorisk kræsne dørmand. Det havde klædt filmen at give en mere overordnet introduktion til klubberne og deres historik.

En forbavsende stor del af filmen foregår desuden i dagslys, og man savner simpelthen nattelivet i filmen. Hvorfor ser man aldrig Sven Marquardt i aktion? Det giver mening i den forstand, at Berghain kører et totalforbud imod fotografering, men det nævnes aldrig i filmen.

’Berlin Bouncer’ bliver derfor aldrig en øjenåbner for dem, der står på af klubmiljøet. Men den er kræs for kendere.

Læs også: De 15 mest essentielle film på CPH:DOX

Læs også: De danske perler, du skal se under CPH:DOX 2019