‘Chernobyl’: HBO-serie om autentisk atomkraftulykke har flere trumfkort i ærmet

Tidligt om morgenen den 26. april 1986 eksploderede reaktor nummer fire i Tjernobyl-atomkraftværket i Ukraine. Ulykken anses som den værste i atomkraftens historie og sendte skælv gennem tidens politiske landskab.

Til trods for ulykkens omfang – og filmbranchens umættelige trang til at spinde fiktion over virkelighedens katastrofer – er der aldrig blevet lavet en definitiv film om Tjernobyl-ulykken. Derimod er det nemt at finde slatne gyserfilm om radioaktive mutanter.

Det råder HBO nu bod på med miniserien ‘Chernobyl’, der viser den katastrofale ulykke fra de forskellige involveredes synspunkter, fra de første brandmænd, der ankom, til det politiske magtspil, ulykken udløste i de efterfølgende uger.

‘Chernobyl’ lægger ud med sit største trumfkort. Efter et kort og yderst ildevarslende anslag, der foregår nogle år efter ulykken, starter serien simpelthen ved ulykkesøjeblikket. I den gennemsnitlige katastrofefilm kan man ellers altid regne med et langt forspil, hvor publikum skal oparbejde et forhold til karaktererne, inden de kastes ud i alverdens rædsler. Men i ‘Chernobyl’ er der intet forspil, for eksplosionen fungerer som seriens startskud, og man skal i stedet lære karaktererne at kende gennem deres reaktioner på krisesituationen.

Det er et simpelt, men yderst forfriskende greb, der giver god mening i fortællingen, da en hel normal hverdag gik forud, og mange menneskers skæbner blev bundet sammen i efterspillet.

Mest velfungerende er serien, når man følger atomforskeren Valery Legasov (Jared Harris), der akut hives ind som rådgiver til kommandant Boris Shcherbina (Stellan Skarsgård), da ingen i de politiske magtpositioner ved noget som helst om den komplekse videnskab, der ligger bag ulykken. Legasovs kæmper en desperat kamp for at få de politiske ledere overbevist om, hvor altødelæggende radioaktiviteten er, og at man bør evakuere den nærliggende by Pripyat.

Samspillet mellem den desperate Harris og den hårde og kolde Skarsgård føles autentisk og står både for seriens stærkeste og mest afdæmpede scener, der gør det omfangsrige bureaukrati omkring ulykken (anført af vores egen David Dencik som Gorbatjov (!)), til at glide ned på spændende vis.

I sidste ende er seriens katastrofeskildring også en anelse for genkendelig. Mest tydeligt, når man følger en af brandmændenes koner, der forgæves forsøger at finde ud af, hvad der er sket med hendes mand. Skildringen af den handlekraftige kvinde, der kæmper for at finde frem til sandheden, kan nærmest 1:1 findes i Thomas Vinterbergs ‘Kursk’ fra sidste år.

Det er en skam, at brandmændenes historier, som måske var katastrofens største ofre (man overværer alt fra opkast til hud, der ætser væk), behandles på en så konstrueret måde. Autenticiteten ofres til fordel for replikker og scenekonstruktioner, der føles så dramatiserede, at spændingen udebliver. Når kraftværkets ledere i første omgang nægter at se situationens omfang i øjnene, fremstilles de blot som onde og uvidende og ikke som mennesker, der befinder sig i en vanskelig situation.

Linjerne bliver lidt for hårdt trukket op, men det glemmer man igen, når Skarsgård og Harris er tilbage på skærmen.

---

Kort sagt:
‘Chernobyl’ tynges af katastrofefilmens konventioner, men opvejer det med en eksplosiv begyndelse og Stellan Skarsgård og Jared Harris i topform.

Anmeldt på baggrund af tre afsnit.

Læs også: Hvordan et kaffekrus kunne blive ugens mest omtalte ’Game of Thrones’-fænomen