‘The Society’: Mystisk teen-serie på Netflix bliver bedre for hvert afsnit
»Endnu en Netflix-serie om humørsyge teenagere? Really?«
Ja ja, bevares, der er måske gået lidt inflation i historier om de ikke helt klar til voksenlivet, men for hver ’The Rain’ finder man også ’The End of the Fucking World’ på streamingtjenesten.
Nyeste potentielle tidsrøver er ’The Society’, hvor samtlige high school-elever over 16 år i West Ham, Connecticut, bliver sendt ud af byen af sikkerhedshensyn fordi en klam lugt skal lokaliseres og fjernes. De når dog ikke særlig langt, før de bliver nødt til at vende om – men da teenagerne bliver sat af igen, er lugten forsvundet sammen med alle andre, der blev tilbage. Læg dertil, at en tæt og mystisk skov nu omkranser byen, så eleverne ikke kan komme væk, og så er cocktailen for kaos af kataklysmiske proportioner for de perpetuelt tikkende hormonbomber klar.
Uden mor og far til at varte dem op og løse deres problemer, ender de sædvanlige teenage-fnidderier hurtigt i et ’Fluernes herre’-agtigt samfund mellem skolens kliker og individets status, men heldigvis overstås det dog allerede i løbet af de første par afsnit. Derefter bliver der plads til ganske hæderlig karakterudvikling, om end det naturligvis ikke er alle der kan få skærmtid, hvorfor enkelte karakterer forbliver derfor endimensionelle.
I front møder vi Allie (Kathryn Newton fra ‘Halt and Catch Fire’ og ‘Big Little Lies’), som langsomt, men sikkert, bliver nødt til at tage mere ansvar, så det nye samfund ikke munder ud i ren ’Battle Royale’. Den døve Sam (Sean Berdy), Allies fætter, går desuden også fra nærmest baggrundstapet, der bliver kuet af sin psykopatiske storebror, til at skulle håndtere tunge og alvorlige emner, som homoseksualitet, religion og hans venindes graviditet. Det er alle de ’klassiske’ teenserie-dilemmaer, som her bliver sat under luppen.
Savnet af at leve uden dem, der elsker en højest i hele universet, ulmer hele tiden under overfladen, og stikker i ny og næ sit sørgelige hoved op. Under en Thanksgiving-middag siger en gut, at han er taknemmelig for at kunne ryge sig skæv hver dag, uden at hans forældre er på nakken af ham. »Men jeg savner, at de er på nakken af mig«. Rummet ekkoer af stilhed og genkendelse hos dem alle; de savner også deres familie.
Mysteriet bliver dog også skubbet lidt i baggrunden til fordel for de personlige konflikter og intriger. Men der er et eller andet underligt omkring en hund, som bliver ved med at poppe op. Hvordan er den egentlig endt der sammen med de unge?
Med så mange elever levner det naturligvis mulighed for, at et par stykker kan ryge i svinget for drive historien fremad, men det er ikke mange. Og netop den form for tilbageholdenhed betyder, at hvert enkelt dødsfald har stor indvirkning på det tumultariske samfund, og får store konsekvenser for, hvordan teenagerne agerer fremover.
Det er til tider lige loveligt forudsigeligt, men på intet tidpunkt mister serien pusten eller bliver kedelig. Mikset mellem teen-drama og overlevelse i en ny verden balanceres fint ,og jeg vil bestemt kigge med, når sæson 2 (forhåbentlig) rammer Netflix i en ikke alt for fjern fremtid.
Kort sagt:
Solidt teen-drama, med intriger og mysterier er opskriften i en overraskende underholdende ny Netflix-serie, der bliver bedre og bedre for hvert afsnit.
Anmeldt på baggrund af hele sæsonen
Lyt til SOUNDVENUE STREAMER: Podcasten siger farvel til ‘Game of Thrones’ og snakker spoilers i finalen