’Fred til lands’: DR’s nye søndagsserie er et frisk pust, men troværdigheden halter
Modsat de seneste mange års danske tv-serier er DR’s aktuelle søndagssatsning ’Fred til lands’ hverken en krimi eller et familiedrama. I stedet har manuskriptduoen bag ’Rita’, Christian Torpe og Marie Østerbye, kastet sig over noget så udansk som et landsbydrama – en genre, som amerikanerne har perfektioneret fra de gamle westerns helt frem til sidste års ’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’, og som Torpe også beskæftigede sig med på Stephen King-serien ’The Mist’.
Og så er udgangspunktet ikke en politikvinde, en præst, en politiker eller en finansmand, hvis daglige liv trods alt spejler en forsvindende lille del af den danske befolkning. I stedet gælder det helt almindelige danskere, og hvad de gør, når civilisationen bryder sammen om ørerne på dem i en fynsk flække, hvor en forstyrret ung mand terroriserer alt og alle.
Serien åbner på en solskinsdag, hvor der er fest og glade dage under gymnasieeleven Aksels vogntur i lovlig lutter idyl. Vognturen får da også en dødelig udgang, da Aksel bliver påkørt af psykopaten Mike (Morten Hee Andersen) på vej hjem fra studentergildet midt om natten på en øde landevej.
Vi bliver samlet op halvandet år senere, hvor Aksels fallerede forfatter-onkel Martin (Anders Juul) vender tilbage til det efterårsgrå bøhland under påskud af at tage sig af sin sorgramte bror, landsbylægen Peter (Claus Riis Østergaard), der bestemt ikke er enig med lokalpolitiet i, at Aksels død var en ulykke.
Også hos ægteparret John (Mads Rømer) og Anna (Marijana Jankovich) ser tilværelsen sort ud: Deres søn Kasper (Sylvester Byder) er netop hjemvendt fra en tur på den lukkede, dybt traumatiseret over at have siddet på passagersædet den skæbnesvangre nat, Aksel blev dræbt. Ikke én aften går der, før Mike igen presser Kasper til at ’hænge ud’ med ham.
Og så er der parret bag den lokale bodega Syveren, Bibi (Lene Maria Christensen) og Tom, hvis forhold emmer af knuste drømme, når Bibi desperat kæmper for at få sin mand til at vågne op til romantisk dåd, så hun endelig kan blive mor.
Fællesnævneren for de tre meget forskellige familier er, at de alle bliver terroriseret af Mike. Han vender deres hemmeligheder mod dem, afpresser dem og antaster dem både fysisk og psykisk – og det bliver kun værre. Værst af alt: Han slipper godt fra det. Derfor beslutter Peter, John, Bibi og tilflytteren Milad (Dar Salim) at tage sagen i egne hænder og gå sammen om det perfekte mord i et forsøg på at beskytte deres nærmeste.
Det er en pirrende præmis, og åbningsafsnittet sætter da også et stort psykologisk melodrama med en fin spændingsmotor i vente. Alligevel er det, som om konceptuerende instruktør Louise Friedberg (’House of Cards’, ’Norskov’) ikke helt får skovlen under de mange forskellige plotlinjer i seriens første tre afsnit, hvor de mange skift spænder ben for hinanden.
Karaktererne bliver ikke udfoldet synderligt og truer med at forfalde til klichéer – som når Martin noget anstrengende giver sig i kast med skruppelløst at flirte sig gennem barndomslandsbyen, hvilket blandt andet indebærer at knalde hans afdøde nevøs daværende, 18-19-årige kæreste efter blot en håndfuld replikudvekslinger.
Jeg undrer mig også over, at en serie, som udspiller sig i et lille lokalsamfund – hvor der tilsyneladende gælder andre spilleregler end i resten af Danmark, når unge Mike kan skræmme livet af fuldvoksne muskelbundter og ty til fysisk vold på åben gade uden skyggen af konsekvenser – alligevel bruger relativt lidt tid på at skildre landsbyens særlige dynamikker (foruden en generisk bodega og en anonym byfest).
’Fred til lands’ kunne udspille sig i snart sagt hvilken som helst mindre dansk flække, og her bliver det noget svært at tro på, at ellers lovlydige borgere ser sig nødsaget til at ty til selvtægt uden at have gjort mange forsøg på at søge retfærdighed ad konventionelle veje.
Serien kunne have gjort mere for at overbevise om nødvendigheden af vigilante-aktionen, for særligt i andet afsnit begynder det at knibe med troværdigheden, når selv videodokumentation af Mikes voldeligheder går ubemærket hen af ordensmagten. For bare fordi én korrupt og inkompetent lokalbetjent melder pas, er der kun 30 kilometer til Odense og mere professionel hjælp, skulle man tænke.
Serien skyder genvej ved at gøre Morten Hee Andersens ellers interessante og intense karakter til en ensidig, manipulerende stjernepsykopat, så vi hurtigt kan få sympati med selvtægtgruppens sag. Det går ud over karakterens kompleksitet. Og det gør også, at seriens hovedkarakterer i de tre første afsnit aldrig for alvor bliver udfordret på deres amoralske valg om at bekæmpe ondskab med ondskab.
Kort sagt:
’Fred til lands’ er et friskt bud på en ny slags DR-søndagsserie, men desværre lever den ikke op til det store potentiale i en psykologisk thriller på det fynske bøhland. Dertil er præmissen ikke tilstrækkeligt troværdigt optegnet.
Anmeldt på baggrund af de tre første afsnit.
Læs også: Disse serier skal du streame i oktober – fra DR’s store søndagsserie til spritnye superhelte-takes