‘Midway’: Roland Emmerichs ultra-patriotiske krigsfilm er kræs for Trump-nationalister
Man skal kun 10 minutter ind i Roland Emmerichs nyeste rabalderfilm, ’Midway’, før de japanske fly falder de aldeles uforberedte amerikanere i ryggen og bomber Pearl Harbor sønder og sammen i et festfyrværkeri af svulstig CGI, der får Michael Bays søsterfilm til at ligne rumænsk neorealisme.
Men modsat ’Pearl Harbor’ er det ikke nederlaget ved flådebasen på Hawaii, der er omdrejningspunktet for Emmerichs bombastiske krigsfortælling om generiske Americana-helte, som sætter livet på spil for Stars and Stripes og leverer hule dundertaler hvert andet øjeblik.
’Midway’ er i stedet en ganske unuanceret succeshistorie om de undertippede amerikanere, der overkom dårlige fly og våben og tværede japanere ud med kløgt og sammenhold under søfartsslaget ved Midway seks måneder senere.
Kampen blev et vendepunkt i Stillehavskrigen, da det lykkedes USA at forpurre endnu et overraskelsesangreb – takket være gode efterretninger – og tvinge japanernes stærkt reducerede flåde på retræte. Nogle dybere indsigter i det komplekse strategiske spil og livet ved fronten i Stillehavet præsenterer filmen dog aldrig.
Man nærmest gisper efter vejret for ikke at kløjes i patriotismen, når ’Midway’ giver en række Wikipedia-lignende nedslag i den heroiske amerikanske indsats, der kun bliver mere storladen efter det højspændte anslag ved Pearl Harbor.
Fortællingens anker er den dumdristige pilot Richard ’Dick’ Best (spillet med sexet-hæs stemme af Ed Skrein), der er sådan en helt, som kan vinde Anden Verdenskrig mere eller mindre egenhændigt: Han lander sit fly med motoren slukket og er stærkt motiveret, efter at have mistet et utal af sine kammerater til japanerne. Med en højtelsket familie derhjemme, som ikke værdiges meget mere end et par patosladede »du må ikke dø«-scener, er der intet nyt under solen.
Så er dynamikken bedre i strategirummet, hvor den nyindsatte og handlekraftige admiral Chester Nimitz (Woody Harrelson) forsøger at komme japanerne i forkøbet sammen med den intelligente kodeknækker og efterretningsmand Edwin Layton (Patrick Wilson).
Det vil nok komme bag på de færreste, at Emmerich – der har film som ’2012’, ’Day After Tommorow’ og ’Independence Day: Resurgence’ på samvittigheden – er fløjtende ligeglad med sit brogede karaktergalleri, der også byder på småroller til Nick Jonas, Luke Evans og Darren Criss.
Fokus ligger i stedet på de store – og til tider ret medrivende – kampscener, hvor vi er med i cockpittet, mens de amerikanske piloter synker slagskibe. Men intensiteten daler markant, når filmen aldrig sætter noget nyt på spil.
Det er lidt som at være indlagt til den samme rutsjebanetur i samfulde 138 minutter.
Når Aaron Eckhart dukker op i en cameo som piloten James Doolittle, der først tæppebomber Toyko, for derefter forfærdet at udbryde, at japanerne bomber civile et par scener senere, tager man sig til hovedet over den barnagtigt sort-hvide fremstilling af krigens rædsler.
Det mest overraskende ved filmen er faktisk, at Emmerich også forsøger at placere os i de japanske soldaters lejr – hvor de endda får lov at snakke japansk – modsat de fleste andre amerikanske blockbustere om emnet.
Men selvom ’Midway’ er dedikeret til de faldne på begge sider, udebliver nuanceringen. Man får fornemmelse af, at japanerne mest af alt tegnes op som nogle lede karle og mestre udi krigsførelse, så de heltemodige amerikaneres bedrift står som en endnu større sejr.
Emmerich har udtalt, at filmen skal lære en ny generation at stå sammen og kæmpe for det fælles bedste i en tid, hvor højre-nationalismen vinder frem. Men man skal være både døv og blind for at undgå at bemærke, at ’Midway’ er nøjagtigt den slags tandløse og glorificerende sejrshistorie, som Trump-nationalisterne vil lappe i sig.
Kort sagt:
Roland Emmerichs nyeste CGI-bombardement er et destillat af ærkeamerikansk patriotisme uden en eneste nuanceret karakter og med samme historisk dybde som et Wikipedia-opslag.
Læs også: ‘High Life’ – Robert Pattinson overgår sig selv i Claire Denis’ spektakulære rumdrama