Sexkongen af tankstationen
I ’Hollywood’ spiller Dylan McDermott sølvræven Ernie: Tankstationsejer med en sidegesjæft som alfons for byens rige, der svinger forbi for at få understellet serviceret af en af Ernies labre ’mekanikere’ i hvide uniformer (jævnfør ovenstående herrer).
Karakteren er løst baseret på virkelighedens Scotty Bowers, en tidligere marinesoldat som flyttede til Hollywood efter Anden Verdenskrig og fik arbejde på tankstationen Richfield Oil (som han altså ikke ejede, i modsætning til Ernie). Herfra begyndte han også at jobbe som prostitueret og fik en række af sine soldaterkammerater med i ’forretningen’, der havde filminstruktøren George Cukor (som også optræder i serien), komponisten Cole Porter (ditto) og ’Psycho’-stjernen Anthony Perkins som kunder. Senere blev Bowers bartender-for-hire og sikrede sig dermed endnu tættere omgang med klientellet til private fester.
Bowers saftige memoir ’Full Service: My Adventures in Hollywood and the Secret Sex Lives of the Stars’ blev i 2017 til dokumentaren ’Scotty and the Secret History of Hollywood’, og begge har været nøglekilder for Ryan Murphy. Scotty selv døde sidste år i en alder af 96.
Hays Code: Hollywoods sex- og racismeparagraf
Frem til 1930’erne var Hollywood præget af en stigende grad af løssluppenhed og slet skjulte seksuelle undertoner, mens aviserne ivrigt rapporterede om stjernernes skandaløse eskapader uden for settet. Særligt i sydstaterne boblede utilfredsheden med det ’amoralske’ Hollywoods snuskede indflydelse på dydige amerikanernes letpåvirkelige sind, og i 1930 besluttede filmstudierne i fællesskab at sadle om for at undgå politisk indblanding.
The Hays Code blev indført i 1930, men trådte først for alvor i kraft i 1934 (12 år før ’Hollywood’ foregår) – og så fik festen ellers en brat ende.
’Koden’ dækkede over et uhyggeligt stramt regelsæt for, hvad der pludselig blev anset som »moralsk anstødelige« storylines og scener, deriblandt romantiske forhold på tværs af racer, nøgenhed, homoseksualitet, direkte referencer til sex (inklusive resultaterne af sex, såsom fødsler), selvmord og ustraffet kriminalitet. Og enhver instruktør eller studie, der besluttede sig for at blæse på koden, risikerede boycott, sagsanlæg og potentiel professionel ruin.
Ironisk nok begyndte USA’s Højesteret allerede i starten af 50’erne at dømme imod kodens censur, og i 60’erne led den en velfortjent død over for den voksende import af europæiske film. Først i 1967 fik publikum endelig en reel interracial romance i klassikeren ’Guess Who’s Coming to Dinner’.
Rock Hudson: Superstjernen i skabet
En af de centrale karakterer i ’Hollywood’ er godmodige, homoseksuelle Roy (Jake Picking), der i 1946 ankommer til filmbyen med firetoget og en klassisk stjernedrøm. Agenten Henry Wilson (en særdeles slimet Jim Parson) ser et lys i ynglingen med de brede skuldre og leading man-looks, og ændrer fluks hans navn til det noget mere lumre Rock Hudson. Ligesom han også på det skarpeste indprenter sin klient at skjule sin seksualitet i det galoperende homofobiske Hollywood.
Så langt, så virkelighedstro – men herfra omskriver Ryan Murphy radikalt Hudsons videre skæbne. Hvordan skal ikke afsløres her, men i den virkelige verden gemte skuespilleren sin homoseksualitet for omverdenen hele livet igennem.
Hudson blev en af Hollywoods mest populære stjerner, og særligt hans film med Doris Day var kæmpe hits. Og selvom rygterne om hans seksualitet svirrede i årtier, var det først i 1980’erne, da han blev dødeligt syg af aids, at sandheden kom frem. Hudson havde op til da været gode venner med præsidentparret Ronald og Nancy Reagan, men begge vendte ham ryggen, da han forsøgte at få hjælp til en ny aids-behandling.
Skuespilleren døde i 1985, en måned før sin 60-års fødselsdag.
Vivien Leigh: Den faldne diva
Hovedrollestjernen fra det gamle Hollywoods suverænt største filmhit, ’Gone With the Wind’ (1939), havde et turbulent følelsesliv, som det mere end antydes i Ryan Murphys serie.
Her spiller Katie McGuinness Vivien Leigh, og da vi møder hende i 1946, er hendes højprofilerede ægteskab med teaterikonet Laurence Olivier allerede på slingrekurs (datidens Brad og Angelina, med flere Shakespeare-roller og færre tatoveringer).
Leigh havde en succesfuld karriere, men hendes mentale helbred styrtdykkede efter en ufrivillig abort i 1945. Og frem til sin død af tuberkulose i 1967 led hun af tilbagevendende depressioner og tvangsneuroser, som set i ’Hollywood’ i en trist scene, hvor Vivien går op i limningen foran Ernie.
Oscar-akademiet vs. sorte skuespillere
I ’Hollywood’ spiller Queen Latifa virkelighedens Hattie McDaniel, den første sorte skuespiller, der vandt en Oscar. McDaniel fik prisen for bedste kvindelige birolle for ’Gone With the Wind’ (hvori hun optrådte som stuepige), men i ’Hollywood’ forklarer hun til den upcoming sorte skuespiller Camille (Laura Harrier), at hun end ikke fik lov til at sidde i salen under prisshowet i 1940.
I virkeligheden sørgede ’Gone With the Wind’s producer David O. Selznick for, at McDaniel blev lukket ind, om end hun og hendes date måtte sidde bagerst i lokalet separat fra resten af filmholdet. Og hun gik glip af de efterfølgende festligheder, da hendes kolleger holdt afterparty på en whites only-natklub
Der skulle gå hele 62 år, før Halle Berry endelig skrev historie som den første sorte kvinde, der vandt prisen for bedste kvindelige hovedrolle, for dramaet ’Monster’s Ball’, i 2002.
Tallulah Bankhead: Kvinden med de 500 elskere
Skuespilleren Tallulah Bankhead (spillet af Paget Brewster) har kun en birolle i ‘Hollywood’, men hendes betydning for filmbyens festscene – og hendes status som homoseksuelt ikon – var stor.
Tallulah var en af Hollywoods mest sensuelle leading ladies på lærredet i starten af 1930’erne i film som ‘Faithless’ og ‘My Sin’, og senere påstod hun selv at have haft mere end 500 elskere i sin endnu mere lukrative karriere som en af filmbyens notoriske festaber, der fortsatte op igennem 1940’erne.
En af Tallulahs udkårne var angiveligt førnævnte Hattie McDaniel, om end affæren (som de fleste andre dengang) aldrig blev bekræftet officielt. Sikkert skulle det dog være, at Tallulah fik et kick ud af at introducere sig selv til fester som: »Jeg er lesbisk. Hvad laver du?«.
Ryan Murphy udtalte for nylig til Vanity Fair, at han er »besat« af skuespilleren, fordi »hun var så ballsy og out there, og fordi det føles, som om hun aldrig rigtig blev set og værdsat professionelt«.
George Cukor: Instruktøren med de vilde søndagsfester
I ’Hollywood’ tager filmproducenter, agenter og stjerner a la Tallulah Bankhead og Vivien Leigh til søndagsfest hos filminstruktøren George Cukor, som blandt andet stod bag klassikeren ’The Philadelphia Story’ med Cary Grant og Katharine Hepburn.
I virkeligheden var Cukor, som selv var homoseksuel, også hemmeligt kendt for at holde private fester, hvor andre homoseksuelle Hollywood-stjerner kunne komme med deres dates og/eller mingle med labre unge singlemænd. Til gengæld var disse fester noget mindre våde, end i Ryan Murphys alternative udlægning. Cukor drak nemlig sjældent selv og serverede derfor ikke megen, hvis nogen, alkohol.
Anna May Wong: Det asiatiske ikon
En af de virkelige figurer, der i den grad får en lykkeligere Hollywod ending i Ryan Murphys seriedrømmeland, end tilfældet var IRL, er amerikansk-kinesiske Anna May Wong.
Som set i ’Hollywood’ blev dygtige Wong (spillet af Michelle Krusiec) kontinuerligt forbigået til hovedroller, selv når karaktererne skulle forestille at være asiatiske. Hun sad i stedet fast i grumt racestereotype konkubine- og slangeagtige småroller, og da Hays-koden forbød interraciale forhold på lærredet, kunne Wong end ikke længere spille over for en mandlig hvid partner, hvis der var bare antydning af varme følelser imellem karaktererne.
I ’Hollywood’ går Wong til casting på filmen ’The Good Earth’ – hvis kvindelige hovedrolle er asiatisk – men i virkelighedens verden kom hun kun på tale til en birolle som filmens skurk (en rolle, hun på ingen måde var interesseret i). Den hvide skuespiller Luise Rainer vandt til gengæld en Oscar for sin hovedrollepræstation iført yellow face.
Wong blev tiltagende alkoholisk og arbejdede mest på tv i de sidste år af sit liv, inden hun døde af et hjertetilfælde som 56-årig.
Henry Wilson: Agenten fra helvede
I ’Hollywood’ gør Jim Parson alt menneskeligt muligt for at ryste Sheldon-karakteren fra ’The Big Bang Theory’ af sig i rollen som Henry Wilson: Den dybt usympatiske og magtbegærlige agent Henry Wilson, der ynder at give sin mandlige (ofte homoseksuelle) klienter erotisk klingende navne a la Rock Hudson, Guy Madison, Tab Hunter og Troy Donahue.
Akkurat som i serien, havde virkelighedens Wilson ry for at være en foruroligende type med mafiaforbindelser, han belejligt kunne trække på, hvis en af hans gulvkalve kom i klemme. I ’Hollywood’ får Wilson blandt andet mafiabossen Mickey Cohen til at sende et tæskehold efter en genstridig journalist, men det er muligvis en blid udlægning: I biografien ’The Man Who Invented Rock Hudson’ skriver forfatter Robert Hofler, at Wilson slet og ret fik mafiaen til at dræbe to mænd, der ville oute Rock Hudsons seksualitet.
Som det skildres i ’Hollywood’, var Wilson også selv homoseksuel og havde tidligt i karrieren boet sammen med en 19-årig skuespiller, der døde i et biluheld. I serien giver det anledning til en overraskende karakterudvikling, men i virkeligheden døde Wilson af druk og uden en klink i 1978.
‘Song of the South’: Disneys slavefilm
I ’Hollywood’ er filmbyens nye, unge talenter intet mindre end røvtrætte af den ublu racisme, publikum mødes med fra alle sider anno 1946. Og en af de virkelige film fra tiden, Ryan Murphy sender en syngende lussing efter, er Disneys tabubelagte ’Songs of the South’ fra selvsamme år: En musical, der blander animation og liveaction i en familiefortælling om »glade slaver« på en plantage i sydstaterne.
I dag er ’Song of the South’, der havde Hattie McDaniel på rollelisten, spøjst nok nærmest ikke til at opdrive i nogen formater, men historien om filmen, kontroversen, og hvilken betydning backlashet fik for Disney, blev sidste år fornemt oprullet i podcasten ’You Must Remember This’.