Christopher Nolan er kendt som en perfektionistisk filmskaber, men virker nu ellers som en pæn og høflig brite sammenlignet med andre Hollywood-auteurs med mere temperament a la David Fincher.
Men også Nolan har sine usædvanlige principper, fortæller Anne Hathaway i en snak med Hugh Jackman over Zoom for Variety..
Hathaway har medvirket i instruktørens ‘Interstellar’ og ‘The Dark Knight Rises’, og begge gange har mobiltelefoner været forbudt på settet.
Det er dog knap så overrraskende som én af Nolans andre regler: At også stole er bandlyst på optagelserne.
»Han tillader ikke stole, og hans forklaring er, at hvis man har stole, så vil folk sidde ned, og hvis de sidder, arbejder de ikke«, forklarer Hathaway.
»Jeg mener, han laver de her utrolige film i omfang og ambition og teknisk formåen og følelse. De kommer altid i mål før tid og under budget. Jeg tror, han har fat i noget med den der stole-ting«.
Christopher Nolans nye, stolefri film, ‘Tenet’, får premiere 12. august – altså med mindre den bliver flyttet igen-igen.