Der har været meget hemmelighedskræmmeri omkring Christopher Nolans længe ventede spionthriller ‘Tenet’, men én ting er sikkert: Der er noget stort i vente fra den britiske mester.
Den 49-årige instruktør har selv kaldt ‘Tenet’ for sin »uden tvivl mest ambitiøse film«, og det siger ikke så lidt for en filmskaber, som tidligere har sendt publikum på tværs af tidsbøjende ormehuller i ‘Interstellar’, gennem tordnende luftbombardementer i ‘Dunkirk’ og dybt ind i underbevidsthedens væv af drømme i ‘Inception’.
Med en pris på 205 millioner dollars (Nolans næstdyreste projekt efter ‘The Dark Knight Rises’) og optagelser i syv lande – heriblandt Danmark – ligner ‘Tenet’ på papiret den foreløbige kulmination på Nolans karriere. Skulle man alligevel være i tvivl om filmens skala, kan man notere sig, at Nolan under optagelserne iscenesatte et flystyrt med en ægte Boeing 747 for at spare penge på det digitale efterarbejde.
For Nolan skaber store filmoplevelser. Over foreløbigt 11 spillefilm har den autodidakte instruktør fået lov til at krydre sine højkonceptuelle og notorisk snørklede plotlinjer med stadig større budgetter, hvorfor hans film i dag betragtes som kolossale biografevents på niveau med de største franchisefilm.
Derfor er det ingen overraskelse, at Nolan også er varm fortaler for IMAX-teknologien, der giver biografgængere mulighed for at opleve hans film i svimlende opløsning på enorme lærreder. Som en af de få instruktører i Hollywood sværger han nemlig fortsat til rigtig celluloidfilm, og her overgår intet IMAX’ mægtige 70mm-format.
Siden ‘The Dark Knight’ har Nolan optaget stadig flere sekvenser af sine film med særlige IMAX-kameraer, hvis næsten kvadratiske 1.43:1-beskæring får billedet til at strække sig fra gulv til loft i de særligt indrettede IMAX-sale. Hans seneste film, ‘Dunkirk’, satte med 79 ud af sine i alt 106 minutter således rekord som den Hollywood-produktion med den højeste andel af IMAX-optagelser.
Hvorvidt ‘Tenet’ overgår denne bedrift, ved vi ikke endnu, men sikkert er det, at dele af filmen er skudt i IMAX: et kærkomment trækplaster for de nødlidende biografer, som ivrigt afventer sommerens første store blockbuster til at få vendt krisen efter nedlukningen. Som optakt til premieren har CinemaxX i København og Aarhus endda valgt at opsætte en håndfuld af Nolans tidligere film, der nu for første gang kan opleves i IMAX-format på dansk grund.
Men hvad er det, som gør IMAX så unikt? Og hvorfor er formatet ikke mere udbredt, når Nolan selv har beskrevet IMAX som »den gyldne standard, som enhver anden teknologi har skullet leve op til, men ingen efter min mening har gjort«?
Larmer som en tændt espressomaskine
IMAX har i mere end 40 år været filmbranchens ypperste kamera- og projektionsformat, der stadig ikke er blevet overgået, når det kommer til ren og skær billedopløsning. Det originale IMAX-kamera, der blev udviklet af en gruppe canadiske dokumentarister i 70’erne, gør brug af en 65 millimeter bred filmstrimmel, som til fremvisning overføres til en marginalt større 70 millimeterversion – heraf betegnelsen 70mm.
Modsat traditionelle 35mm-kameraer, der har været standardformat lige siden filmens fødsel, passerer filmstrimlen horisontalt igennem IMAX-kameraet i stedet for vertikalt, hvorfor billedet eksponeres på langs af det såkaldte negativ. Og da IMAX-systemet samtidig optager og afspiller lyd separat fra billedet og derfor ikke skal gøre plads til en magnetstribe med lydsporet på filmstrimlen, er man i stand til at udnytte et langt større areal af selve celluloidfilmen.
Det betyder, at IMAX’ 70mm-film har en opløsning svarende til mageløse 18.000 pixels – også kendt som 18K. Til sammenligning kan en gennemsnitlig digital biografprojektor typisk kun vise film i 2K. Kombineret med IMAX-salenes tårnhøje lærreder og ukomprimerede lyddesign er der tale om en filmoplevelse, der nærmest opsluger sin tilskuer i billedet.
Det er om noget vigtigt for en instruktør som Nolan, der ønsker at få sine ekstraordinære filmuniverser til at fremstå som konkret og uforfalsket virkelighed. »Vi prøver virkelig at skabe en oplevelse, jeg vil beskrive som virtual reality uden briller«, har instruktøren sagt om sit brug af IMAX-formatet, som skal få publikum til at føle, at de selv befinder sig midt i Gothams regnfulde gader eller på Dunkirks vindblæste strande.
At det endnu ikke er lykkedes Nolan at skyde en hel film i IMAX, skyldes primært, at formatet både er besværligt og dyrt at bruge. Selv moderne IMAX-kameraer er store og klodsede apparater med en samlet vægt på op imod 40 kilo. Det gør dem uegnede til håndholdt kameraføring, hvorfor man som regel er nødt til at montere dem på bevægelige kraner eller i køretøjer, hvis ikke IMAX-sekvenserne skal blive alt for statiske.
Og så larmer de. Det kræver en kraftfuld motor at trække IMAX-kameraets brede filmstrimmel forbi linsen med den fornødne hastighed, og støjen fra kameraet gør det nærmest ubrugeligt til dialogscener. Efter optagelserne til ‘The Dark Knight Rises’ bemærkede Anne Hathaway, at et IMAX-kamera lyder omtrent som en tændt espressomaskine. Det kunne også kun lade sig gøre at skyde de omfattende IMAX-sekvenser i ’Dunkirk’, eftersom store dele af filmen forløber helt uden replikker.
Smadrer gerne et par tremillionerskameraer
Desuden medfører det store format en række kreative begrænsninger for indspilning af IMAX-film. Et IMAX-kamera kan maksimalt rumme cirka tre minutters film, og da det ofte tager mindst lige så lang tid at skifte filmstrimlen, er arbejdsgangen både omstændelig og tidskrævende.
Det samme problem gælder ved fremvisningen. Med sine 167 minutter er 70mm-versionen af ‘Interstellar’ den længste IMAX-film nogensinde, og med en vægt på næsten 300 kilo kræver det en gaffeltruck bare at sætte filmrullen i projektoren. Rygterne om ’Tenet’s rekordlange spilletid kan derfor meget vel blive affærdiget af, at ingen fungerende 70mm-projektorer er bygget til at vise film længere end tre timer – medmindre man indlægger en pause og skifter filmrullen undervejs.
Den største udfordring er dog uden tvivl, at IMAX-formatet er svinedyrt. Indkøbsprisen for et enkelt IMAX-kamera løber op i over tre millioner kroner: en bekostelig affære, hvis man som Nolan har for vane at ødelægge et par af dem under optagelserne. For at have budget til de mange IMAX-sekvenser i ‘Dunkirk’ måtte filmholdet derfor spare på andre områder, blandt andet ved at bruge papfigurer af soldater til de storslåede totalskud i stedet for at skabe dem digitalt.
Er det så besværet værd? Ifølge Nolan er der i hvert fald intet andet format, der kan levere de samme dybe nuancer, mættede farver og enorme detaljerigdom som IMAX’ 70mm-film.
Det er dog ikke kun billedets skarphed, som har gjort ham til branchens mest udtalte tilhænger af IMAX. Instruktøren har tidligere fortalt, at arbejdet med de tunge IMAX-kameraer har fået ham til at gentænke, hvordan han orkestrerer en scene. Ved at udnytte den høje billedbeskæring kan Nolan bruge selv subtile bevægelser med kameraet eller skuespillernes gestik til at styre publikums opmærksomhed.
»Resultatet er så effektfuldt, at man ikke behøver at klippe i samme grad«, har han udtalt til fagforbundet DGA.
En eksklusiv klub
Samtidig stemmer IMAX’ analoge look godt overens med Nolans hang til praktiske effekter. Selvom det ikke just skorter på computerskabte elementer i Nolans verdener, foretrækker han at forankre sine spektakulære billeder i virkelige filmoptagelser.
Det indebærer brug af rigtige modeller og kulisser, som til gengæld får lov til at stråle i de hyperrealistiske IMAX-billeder. De mange intime og overraskende jordnære scener om bord på rumskibet Endurance i ‘Interstellar’ kan i høj grad tilskrives IMAX-formatets stoflighed, der er svær at efterligne med digitale kameraer.
Nolans begejstring for IMAX har samtidig gjort ham til en pioner på området. Fordi IMAX er så upraktisk at anvende i stor skala, var formatet i mange år forbeholdt dokumentarfilm om natur, dyreliv og astronomi, hvor man ikke skal bekymre sig om statiske indstillinger eller eftersynkroniseret dialog. Af samme årsag blev de første IMAX-sale typisk opført som del af videnskabelige institutioner såsom Tycho Brahe Planetarium i København.
‘The Dark Knight’ var den første Hollywood-produktion nogensinde, som optog scener i det storladne format. Ud over Nolans efterfølgende meritter har kun 11 andre fiktionsfilm siden benyttet sig af IMAX’ 70mm-kameraer til udvalgte sekvenser, heriblandt endnu uudgivne titler som ‘Wonder Woman 1984’ og den kommende Bond-film ‘No Time to Die’.
Når de store amerikanske studier er så tilbageholdende med at give deres instruktører adgang til udstyret, skyldes det også at det kun er et fåtal af verdens biografer, som rent faktisk er i stand til at vise film i IMAX’ 70mm-format.
Flertallet af nutidens IMAX-sale kan nemlig slet ikke præsentere film i ’ægte’ IMAX. Siden starten af 00’erne har IMAX Corporation, der står bag teknologien, valgt at udvide deres brand ved at opføre hundredvis af nye IMAX-sale, ofte i storcentre og eksisterende biografkomplekser. Som regel er lærredet markant mindre end i de klassiske IMAX-biografer, og selvom digital laserprojektion i 4K og et førsteklasses lydsystem garanterer en filmoplevelse ud over det sædvanlige, kan den nye teknologi ikke måle sig med det oprindelige 70mm-formats enorme opløsning.
Sideløbende har firmaet udviklet en række digitale IMAX-kameraer, som hurtigt har vundet indpas i branchen. Da disse kameraer både er lettere, billigere og mere kompatible med digitale effekter og 3D-teknologi, er digital IMAX ofte en mere attraktiv løsning for filmskabere, som gerne vil optimere billedkvaliteten uden at tynge produktionen unødvendigt. Således var brødrene Anthony og Joe Russo de første til at skyde en hel film i digital IMAX med Marvel-braget ‘Avengers: Infinity War’.
Digital IMAX kan dog ’kun’ skyde film i 8K, og da kameraerne benytter en mere rektangulær 1.90:1-beskæring, kan billedet ikke udfylde hele IMAX-lærredet. Det gælder faktisk for hovedparten af de titler, der vises i moderne IMAX-sale. Langt størstedelen af disse film er slet ikke skabt til formatet, men har blot undergået en såkaldt Digital Media Remastering eller DMR-proces, der gør det er muligt at konvertere standard 35mm- eller digital film til IMAX-projektion.
Kritikere har hævdet, at IMAX Corporation bevidst underspiller forskellen på formaterne og ofte prissætter alle IMAX-forestillinger ens, uanset om der er tale om 70mm, digital IMAX eller en DMR-opgradering – hvilket har givet anledning til øgenavnet »LieMax«.
Som dansk Nolan-fan er man også nødt til at søge mod udlandet (hvilket selvsagt er vanskeligt for øjeblikket), hvis man vil opleve ‘Tenet’ i den ultimative IMAX-version. Hverken CinemaxX’ IMAX-sale i København eller Aarhus besidder en 70mm-projektor – til gengæld er deres lærreder tilpasset IMAX-kameraets tallscreen-beskæring. Imperial i København er den eneste kommercielle biograf i Danmark, som fortsat viser 70mm-film, men her kan lærredet altså ikke rumme det fulde IMAX-billede.
Hvorvidt ’Tenet’ så er IMAX-formatet værdigt, vil vise sig, når filmen – forhåbentligt! – får premiere den 16. juli.
Fra i dag, 8. juni, og resten af juni kan man se fem af Christopher Nolans film i IMAX i Cinemaxx i Aarhus og København.