Soundvenue Springer: Vilmer Trier Brøgger blev spottet på gaden – og pludselig var han skuespiller

Uden nogensinde at have skænket skuespil en tanke stod Vilmer Trier Brøgger pludselig foran et kamera som en af hovedrollerne i ungdomsfilmen ‘Brakland’. Som man kan se i TV 2’s ungdomsserie ’Puls’, der har premiere i morgen, har han flair for kolde skurkeroller – men drømmer om en dag at have folkets opbakning på skærmen.
Soundvenue Springer: Vilmer Trier Brøgger blev spottet på gaden – og pludselig var han skuespiller
Vilmer Trier Brøgger (Foto: Tue Blichfeldt/Soundvenue)

Med Soundvenue Springer sætter vi fokus på de nye talenter, der blæser os bagover lige nu, og som vi glæder os til at følge i mange år frem.

En ung mand med bar overkrop og skolegårdsmobberens onde øjne gennem udkigshullet fra en racerhjelm pryder plakaten til Martin Skovbjergs ungdomsfilm ‘Brakland’ fra 2018.

Det er 19-årige Vilmer Trier Brøgger, der ved et lykkeligt tilfælde trådte fra fortovet ind foran kameraet som den rastløse og uvorne rigmandssøn Bjarke, da han og vennen Jonas Bjerril blev prikket på skulderen af en caster, mens de hang ud på gaden.

Før han blev castet til ‘Brakland’ ud af ingenting, havde Vilmer aldrig spillet skuespil og heller aldrig forestillet sig, at han skulle gøre det til sin karrierevej.

Da filmen fik premiere, skrev vores anmelder, at ‘Brakland’ i sine bedste øjeblikke var »dæmonisk dirrende«. Hvilket er en meget god måde at beskrive Vilmer Trier Brøggers hidtidige tilstedeværelse som skuespiller, der tangerer undulatmorderisk Sten fra ‘Zappa’-noieren.

I Mette Føns’ nye ungdomsserie ‘Puls’ fra TV 2 gør Vilmer Trier Brøgger et par år efter sin debut genkomst som en manipulerende møgunge, der sætter ild til intrigerne fra en oppustelig liggestol til poolparty i provinsen. Fortællingen i serien er centreret omkring byens baskethold, hvor Brøggers karakter Erik øjner en chance for at rykke op i hierarkiet med stjernespilleren Samirs hemmelighed som valuta.

En dag håber den unge skuespiller at kunne tilføje en rolle som helten til sin portefølje, men indtil da nyder han til fulde at spille den onde dreng i klassen.

»Før jeg gjorde det professionelt, havde jeg aldrig spillet skuespil. Min ven Jonas (Bjerril, red.) og jeg stod på fortovet, da casteren fra ‘Brakland’ kom og spurgte, om vi kunne tænke os at være med i en film. Så var vi sådan ‘øh ja?’. Det var den fedeste oplevelse at lave en film med sin bedste ven. Vi improviserede rigtigt meget, og det er lettere at gøre med en person, du kender så godt. Da jeg var med i ‘Brakland’ lærte jeg først og fremmest, hvordan det fungerer på et filmset. Du er lidt en myre i en myretue. Du skal gøre dit arbejde og regne med, at alle andre også gør deres. Men jeg lærte også at være afslappet foran et kamera. Man skal vænne sig til, at det er der, så man kan lukke det ude«.

 »Hver gang du er foran kameraet, bliver din grænse brudt lidt ned. Hvis du kan nå det punkt, hvor du ikke har nogle grænser og bare kan bruge din krop, kan du lave nogle sindssyge ting. For nylig optog jeg en scene til den kommende sæson af ‘Den som dræber’, hvor jeg skulle ligge i underbukser ude i en skov. Helt ynkelig, jordet til og med sår over det hele. Det var en ydmygende position, men det handler om at give sig hen til det. Hvis du er hæmmet, bliver det meget svært at spille skuespil«.

Jeg blev inviteret til casting på rollen som Erik i ‘Puls’, fordi instruktøren Mette Føns havde set mig i ‘Brakland’. De tilbød mig rollen meget hurtigt.Jeg tøvede faktisk ret meget med at sige ja. I ‘Brakland’ havde jeg også været den lidt ubehagelige type, og rollen som Erik minder om den. Selvom det er herresjovt at spille den onde, fik det mig til at tænke over, om jeg ville få den samme type rolle igen og igen. Så snakkede jeg med instruktøren, som forklarede mig, at vi kommer til at lære ham bedre at kende. Så snart jeg gjorde mig det klart, at han ikke bare var ansigtet på ubehagelig opførsel, besluttede jeg at sige ja«.

Vilmer Trier Brøgger. (Foto: Tue Blichfeldt/Soundvenue)

»Lige de kyniske roller er ikke så svære for mig at finde ind til. Det er ikke fordi, jeg selv bare er en lort, men jeg føler, at den der kolde udstråling kommer ret let til mig.

De karakterer, jeg har spillet indtil videre, minder ikke særlig meget om mig. Det er vigtigt for mig, at der er en distance mellem mig og karakteren. Men man skal også have sympati. Erik i ‘Puls’ har et mål, og han vil gøre alt i verden for at opnå det. Han vil gerne være den bedste på basketholdet og få pigen, men begge ting har Samir. Den del af det kunne jeg godt relatere til. Jeg tror, alle mennesker kan komme til at glemme alt omkring sig, hvis man er så fokuseret på noget bestemt«.

»Når man spiller skurken, handler det om at blive gode venner med dem, du skal være værst ved. Du skal nærmest opbygge den modsatte dynamik bag kameraet med din medspiller. Da vi optog ‘Puls’, var det vigtigt for mig at være på god fod med Amer (Bosnjak, red.) og Albert (Rudbeck Lindhardt, red.), der spiller Samir og Bastian. Derfor er det også vigtigt for mig at skelne mellem, når kameraet tænder, og når vi så er os selv på settet. Under optagelserne må folk gerne kalde mig Erik, men de skal ikke gøre det, når vi sidder og spiser frokost bagefter«.

»Hvis jeg ikke var blevet set på gaden, havde jeg ikke spillet skuespil i dag. Mine forældre er kreative mennesker, men det er mest noget, de dyrker i deres fritid (de er begge arkitekter, red.). Jeg elsker at lave grafiske ting, tegne, lave musik og spille skuespil, men det kreative er ikke noget, som er blevet pushet hjemmefra. Jeg kunne have gået i alle mulige retninger«.

Vilmer Trier Brøgger. (Foto: Tue Blichfeldt/Soundvenue)

»Faktisk troede jeg, at jeg skulle være rapper. Meget af min fritid bruger jeg på at skrive og lave musik, men skuespillet har taget meget mere fart. Det er virkelig gået op for mig, at jeg ikke skal tage det for givet, at jeg som ung har haft store roller i de ting, jeg har været med i. Jeg elsker følelsen af at være på settet. I den periode man optager, er man kun i den verden med nogle mennesker, man knytter venskaber med. Når du er derhjemme, læser du i manuskriptet, sover og står op og spiller igen. Hvis du har en fridag, tænker du på de næste scener, du skal spille. Det er en herre tilfredsstillende følelse at se det færdige produkt bagefter«.

»Jeg kunne godt tænke mig at spille med i en af Anders Thomas Jensens eller Thomas Vinterbergs film. De laver bare klassikere«.

»Jeg har aldrig rigtigt kunnet lide at gå i skole, og jeg var ikke særlig god til det. At sidde stille og lære er ikke lige mig. Kreative fag som billedkunst var der, hvor jeg kunne være den gode. Jeg startede i gymnasiet, fordi alle mine venner gjorde det. Det var bare en sump, hvor mit hoved ikke var nogen steder. Så droppede jeg ud af 2.g for at lave ‘Puls’. Hvis der var kommet en rolle før det, var jeg droppet ud før«.

»Jeg har noget med blikke. Før jeg skal på, kigger jeg mig selv i spejlet og afprøver, hvilke udtryk jeg kan bruge til replikken. Jeg ved godt, hvordan jeg skal gøre for at sende folk et intimiderende blik. Jeg har engang fået at vide, at jeg har psykoøjne. Det er fantastisk at spille skurken, men jeg er også klar på at spille helten. Jeg gad godt prøve at spille en rolle, hvor jeg har folkets opbakning«.

‘Puls’ har premiere på TV 2 Play 19. juli – sæson 2 kommer senere på året.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af