’Unbreakable Kimmy Schmidt Kimmy vs. The Reverend’: Netflix’ nye interaktive film giver ’Bandersnatch’ baghjul

Tip: Vil du gerne hurtigt igennem Netflix’ interaktive film, serie-epilogen-turned movie ‘Unbreakable Kimmy Schmidt: Kimmy Vs. The Reverend’, skal du vælge de moralsk »rigtige« valg.

For de sjove omveje skal du vælge de forkerte.

I sidste ende betyder dine valg ikke så meget, for filmen vil altid lede dig tilbage til hovedsporet.

Fans af Tina Fey og Robert Carlocks komedieserie ‘Unbreakable Kimmy Schmidt’ vil vide, at Kimmy (Ellie Kemper) er et essentielt godt, uskyldsrent og optimistisk menneske, og at serien på trods af sine skarpe og kantede jokes er dybt moralsk og netop hylder Kimmys bekæmpelse af mørket med det gode. Så når man som interaktiv spiller får lov til at træffe Kimmys valg for hende, er det ikke svært at regne ud, hvad man kommer længst med: Efterlade eller passe en forladt baby? Holde sit bryllup eller redde en gruppe tilfangetagne kvinder?

Den manglende spænding gør ikke noget, for i modsætning til Netflix’ første forsøg på en interaktiv film, den dystre og tunge ‘Black Mirror: Bandersnatch’, er ‘Kimmy Schmidt’ ikke plotdrevet, men joke-drevet.

Det sjove ved at spille sig igennem filmen er at gå på opdagelse i alle de blindgyder og easter eggs, der altid indeholder en god joke. Tip: Når du får chancen, så prøv at skippe introsangen. Lad Jacqueline (Jane Krakowski), der er agent for Titus (Tituss Burgess) beklage sig over manuskriptet, og få Titus til at »læse babyen« i stedet for at læse for babyen.

‘Unbreakable Kimmy Schmidt’ havde egentlig en tilfredsstillende slutning på fjerde sæson i 2019, hvor Kimmy var blevet en succesfuld børnebogsforfatter med en mission om at bekæmpe giftig maskulinitet. Vi havde ikke brug for en fortsættelse, men alligevel fungerer filmens spinkle historie som en fin epilog:

Der er gået nogle år, og Kimmy har nu fundet kærligheden i form af den tilsvarende socialt akavede og barnligt naive obskure prins Frederick, spillet med vidunderlig fjollet kejtethed og sødme af Daniel Radcliffe.

Parret skal giftes, men tre dage inden brylluppet finder Kimmy i sin elskede gamle rygsæk, Jan, en spillebog med titlen ‘The Mystery of the Mysterious Spy’, som ikke er hendes. Tilhører bogen mon en anden kidnappet ung kvinde, som hun ikke kender til?

I selskab med Titus – eller Jacqueline – rejser Kimmy til Indiana for at konfrontere sin nu fængslede kidnapper Pastor Richard Wayne Gary Wayne (Jon Hamm i sædvanlig mørk komisk topform) og opstøve eventuelle fangede kvinder.

I modsætning til ‘Bandersnatch’ har ‘Kimmy Schmidt’ den fordel, at man som seer kender og holder af karaktererne, og at deres skæbne derfor betyder noget for én. Det er overraskende følelsesmæssigt tilfredsstillende at nå til ende på Kimmy, Titus, Jacqueline og Lillians (Carol Kane) respektive rejser, som man selv har været med til at forme.

Min eneste anke mod teknologien er, at der mangler en mulighed for at spole frem i sekvenser, man allerede har set. Nu kan man kun hoppe 10 sekunder frem, og det er ret omstændeligt – jeg blev ret træt af at se de samme scener igen og igen, da jeg gennemtrawlede alle valgmuligheder.

Filmens skjulte guldkorn var dog arbejdet værd, og filmen har givet mig troen tilbage på interaktive film som genre.

Kort sagt:
En tårnhøj underholdningsværdi og tilfredsstillende afslutning på historien om muldvarpekvinden Kimmy Schmidt gør ‘Unbreakable Kimmy Schmidt: Kimmy Vs. the Reverend’ til det hidtil bedste bud på en interaktiv film, som man kan få mange sjove timer til at gå med at lede efter jokes og easter eggs i.