Med Soundvenue Springer sætter vi fokus på de nye talenter, der blæser os bagover lige nu, og som vi glæder os til at følge i mange år frem.
Tarek Zayats liv blev vendt fuldstændig på hovedet, da han på en tilfældig tur på Strøget blev spottet og kaldt til casting på Anders Ølholm og Frederik Louis Hviids debutfilm ’Shorta’.
Pludselig stod han foran kameraet og skulle spille en af de bærende roller i en af årets mest ventede danske film i selskab med etablerede skuespillere som Jacob Lohmann og Simon Sears.
Skuespildebutanten havde netop taget hul på første semester på bacheloruddannelsen i jura på Københavns Universitet med målet om at blive advokat, da han pludselig skulle jonglere en ambitiøs uddannelse, et krævende manuskript og lange dage på filmsettet.
Men hans flid betalte sig: I september i år rejste han med resten af filmholdet til Venedig Film Festival, hvor ’Shorta’ havde opnået en prestigefuld udtagelse.
I filmen spiller Tarek en bærende birolle som den unge, viljestærke Amos, der bor i ghettoen ’Svalegården’ sammen med sin mor og lillesøster. Filmen centrerer sig om de to politibetjente Jens (Simon Sears) og Mike (Jacob Lohmann), der bliver jaget vildt under et borgeroprør i samme ghetto, efter den 19-årige mand dør i politiets varetægt. Efter at være blevet uretmæssigt anholdt af de to betjente ender Amos med at blive en afgørende hjælp i deres kamp for overlevelse.
»Skuespillet kom meget pludseligt. Jeg havde slet ikke regnet med det. Det hele startede med, at jeg gik en tur på Strøget med nogle af mine venner. Pludselig var der en caster, som tog fat i os og spurgte, om vi havde lyst til at komme til casting på en film. I starten tog jeg det ikke rigtigt seriøst og tænkte bare ’hvordan kan det her passe?’, men så kom jeg til casting, og så gik der tre-fire runder, hvor jeg blev ved med at komme videre. Og så var det der, jeg først indså, at ’okay… der er noget om snakken’«.
»Før jeg fik rollen som Amos, havde jeg ikke tænkt på at blive skuespiller. Jeg havde lavet nogle freelance modeljobs engang imellem for nogle tøjmærker og for butikskæden Flying Tiger, så jeg havde stået foran kameraet før, men ikke som skuespiller. Men altså, når man først prøver det én gang, så får man virkelig blod på tanden, og så har det bare givet mig nogle tanker om måske at prøve det igen«.
»Det, der er spændende ved en karakter som Amos, er, at han er sådan en type, der aldrig føler, at han gør det godt nok. Han er frustreret over, at samfundet hele tiden kigger ned på ham. Politiet og myndighederne ser ned på ham, bare fordi han er en mørk fyr, der bor i en ghetto. Det kan jeg godt relatere til, men på en god måde. For når man aldrig føler, at man gør det godt nok, så motiverer det én til at prøve at blive bedre. Det er faktisk en kæmpe motivation for mig«.
»Der, hvor jeg kommer fra, bliver man også hele tiden mødt af politiet, stoppet og visiteret, så jeg kunne godt relatere til flere af scenerne. Der er en visitationsscene i filmen, som selvfølgelig er grænseoverskridende, men ikke noget, som jeg ikke har prøvet før. Vi optog scenen på Ishøj Station, hvor jeg skulle tage tøjet af, og Jacob (Lohmann, red.) skulle tage bukserne af mig. Det var lidt flovt. Der var mange mennesker, der kiggede på mig, men sådan er det jo også i virkeligheden. Når du står i Mjølnerparken eller et eller andet sted, og du skal visiteres, så skal de også tjekke dine underbukser, imens alle står og kigger på dig. Det er ydmygende, men på en eller anden måde bliver man… måske ikke vant til det, men det er ikke noget, som jeg ikke har prøvet før«.
»Filmen gør op med fordomme, og som Özlem (Saglanmak, red.) siger på et tidspunkt i filmen: Hvis man hele tiden får at vide, hvem man er, så ender man med at tro på det. Det gælder både for Mike og Amos, der begge udvikler sig gennem filmen. Når man ser traileren, tror man bare, at Amos er sådan en dreng, der bliver anholdt, fordi han har lavet lidt ballade, men når man så ser filmen, finder man ud af, at det ikke altid er, som det ser ud til at være«.
»Budskabet i filmen afspejler sig meget i det, som jeg kommer fra. Det kan godt være, at man ikke tror det, men i mit nabolag er der mange som mig og mine venner, der har en god uddannelse, og som tjener godt til samfundet. Det er der ikke så mange, der ved, på grund af de fordomme som man blandt andet får gennem medierne. Så på den måde er budskabet rigtig vigtigt«.
»Det, der hjalp mig rigtigt meget, var, at jeg under optagelserne tænkte tilbage på nogle hårde oplevelser, jeg har haft, hvor jeg har været følelsesmæssigt påvirket. Der var en scene i slutningen af filmen, hvor jeg skulle være meget følelsesmæssigt påvirket. Scenen var meget svær, og jeg sad bare og tænkte, ’okay, hvordan gør jeg det her’ og ’hvordan skal jeg føle’.
Det var faktisk Simon (Sears, red.), der lærte mig, hvordan jeg skulle gøre, hvis jeg skulle spille en af de her svære scener. Han fortalte mig, at jeg bare skulle tænke tilbage på noget ubehageligt, hvis det nu var en ubehagelig følelse, som jeg skulle udtrykke, og det hjalp mig«.
»Jeg er sådan en person, som godt kan lide at udfordre mig selv og beskæftige mig med mange ting på en gang. Vi optog jo i en hel måned, imens jeg gik i skole. Jeg havde eksamen to-tre uger efter sidste optagedag, så det var sådan noget med at øve sig på manuskriptet, tage i skole, direkte efter skole tage til optagelser i ti timer, hjem igen og læse lidt lektier. 30 dage. Det var udfordrende, men igen, jeg kan godt lide at udfordre mig selv«.
»Det betyder dog ikke, at det ikke har været hårdt. Altså jeg fik kun tre-fire timers søvn om dagen. Hvis du spørger Simon (Sears, red.), så sad jeg bare og sov og hørte musik, når vi blev hentet. Jeg skulle bare have den der tid alene, mens han sad ved siden af og grinede af mig, fordi jeg var så træt hele tiden«.
»Jeg kan ikke lide at sidde hjemme og bare lave ingenting. Jeg har haft rigtigt mange jobs. I 13-19-års-alderen har jeg haft over ti jobs i blandt andet Netto, Fakta, 7Eleven, en børnehave, i en forlystelsespark og på en restaurant. Mit første job var som avisomdeler, så der gik jeg rundt i Mjølnerparken med den der store vogn, og så gik jeg bare rundt og delte ud. Jeg har altid haft den der lyst til at lave et eller andet«.
»Jeg har altid været en, der tog min uddannelse seriøst, uanset hvad. Selvfølgelig har jeg mødt udfordringer på vejen, men ellers har jeg altid haft uddannelse som førsteprioritet. Jeg har altid gerne villet udrette et eller andet, og jeg har meget høje forventninger til mig selv og mange store ambitioner. Jeg har altid vidst, at jeg skulle lave noget stort i mit liv«.
»Min inspiration får jeg fra venner og familie. Mine forældre har altid hjulpet mig, motiveret mig og lært mig alt, hvad jeg kender til i dag, og det er på baggrund af min opvækst og opdragelse, at jeg valgte min uddannelse. Det er vigtigt for mig at bruge tid sammen med min familie. Jeg har to storesøstre og en lillebror, og min lillebror er lige begyndt i gymnasiet, så jeg hjælper ham med at lave lektier. Jeg siger hele tiden til ham: ’Du skal gøre det godt, og du skal hele tiden prioritere din uddannelse’. Og jeg håber selvfølgelig på at blive et forbillede for ham og vise ham, hvordan man kan udrette noget med sit liv.
Jeg har sådan en lille tæt vennegruppe, som jeg holder mig tæt til, og som jeg har gået rundt med, siden jeg var fem-seks år. Vi har været meget igennem og har lært så meget gennem tiden. Alle mine venner laver noget ambitiøst med deres liv, så dem ser jeg også meget op til«.
»Jeg er åben overfor en skuespillerkarriere, men det er ikke, fordi jeg skal give slip på min uddannelse. Jeg vil gerne sikre mig et eller andet i fremtiden, som jeg kan arbejde med. Så hvis skuespillet ikke fungerer, så har jeg jurauddannelsen. Men jeg er klar på det hele. Jeg har bevist over for mig selv, at jeg både kan studere og optage film på samme tid, så det vil jeg sagtens kunne klare. Og jeg kom faktisk ud med gode karakterer efter første semester, da vi optog, så det har ikke været et problem for mig. Hvis det går godt med skuespillet, så sigter jeg på et eller andet internationalt, og så kan der være tale om at sætte uddannelsen på standby. Det kommer an på, hvad der sker i fremtiden. Det ved man aldrig«.
»Bare fordi jeg har været med i ’Shorta’ og spillet Amos, betyder det ikke, at jeg kun kan spille denne type roller. Jeg kan sagtens spille Thomas i en film om en advokat for eksempel. Men jeg har selvfølgelig ikke noget imod at spille de her Amos-lignende roller. Jeg vil bare gerne understrege, at jeg sagtens kan spille andre roller, og at det ikke er et problem for mig. Jeg er klar på at udfordre mig selv«.
’Shorta’ får biografpremiere på torsdag, 8. oktober.