Har du også lagt mærke til det? Der er surdej over alt i dit SoMe-feed, alle dine københavner-venner vil pludselig slå ihjel for en æble/yuzu-fastelavnsbolle, og pludselig er din Youtube-algoritme ikke andet en syltning og fermentering.
Mad som hobby og passion har de seneste år fået et boost, og det kan ses på de sociale medier, i den virkelige verden – og i fjernsynet. Faktisk er der begyndt at dukke flere og flere små formater op, hvor den klassiske ‘mad-på-tv’-model bliver udfordret, og hvor yngre rebelske stemmer står ved roret. De gastronomiske tv-oplevelser kommer i en ny hip indpakning på streamingtjenesterne, hvor husmor-kokken for længst er lagt på hylden.
I sidste uge anmeldte jeg ‘Madholdet’ på TV 2 Play. Programmet var seneste skud på stammen af minishows, hvor gourmetmad, bæredygtighed og økologi danner rammen. Og nå ja – seje mænd. Tatoverede mænd i beanies med den obligatoriske Nørrebro-ring i øret og en glubende appetit på grøntsager og gode råvarer.
I sommer kunne DR præsentere ‘Grøntsagsfjernsyn’, hvor plantedrengene Jonathan Zeuthen Knoll og Daniel José Abiani fra Baka d’Busk tilberedte gule beder og kogte porrer i øjenhøjde med seeren. I samme stil lavede Simon Juul sidste år webserien ‘Oraklet fra Fondue’, hvor han og vennerne Martin Jensen og Martin Skovbjerg lavede mundvandsfremkaldende måltider i et uhøjtideligt og håndholdt format.
Fælles for programmerne er idéen om madlavning som et socialt samlingspunkt – og ikke mindst et maskulint samlingspunkt. Bøjet over gryder og stegepander fyrer unge mænd hurtige jokes af til hinanden, taler om livet og dyrker deres fælles passion for at lave mad – og helst med grøntsager og gode råvarer.
Farkokken er ude
Førhen var mad på tv lig med »riiiigeligt smør«, sundhedsskadelig frostmad i ’Ramsay’s Kitchen Nightmares’ og ‘det skal gå hurtigt i en travl hverdag’-hacks i ’Go’ Morgen Danmark’.
Men madprogrammerne har fået en renæssance de seneste år, hvor dygtige kokke og formidlere er lykkedes med at flette klimaforandringer og kulturhistorie ind i alt fra barbeque til kopnudler. I stedet for at være drevet af konkurrence som ‘Masterchef’ eller ‘Den Store Bagedyst’ er programmerne drevet af kærlighed til mad, et roligt fortælletempo og spændende samtaler om mads rolle i forskellige kulturer.
‘Ugly Delicious’, ‘The Mind of a Chef’, ‘The Chef Show’, ‘Street Food’, ‘Somebody Feed Phil’, ‘Salt, Acid, Fat, Heat’ er nogle få af de titler, der har prydet Netflix, og som har vækket min appetit på madlavning og måske især indtagning af mad.
I en mindre skala har vi haft lignende programmer herhjemme. DR-klassikeren ‘Spise med Price’ er absolut lige så meget et samtaleprogram, som det er et madlavningsprogram, og det altid charmerende ‘Nak og æd’ handler lige så meget om Nikolaj Kirk og Skouboes fantastiske dynamik, som det handler om at skyde og spise dyr.
Det, der langsomt begynder at ændre sig, er, hvem der laver mad. ‘Spise med Price’ og ‘Nak og æd’ repræsenterer den modne mand, fartypen og det fede, overflodsagtige køkken, men i det nye kuld af madprogrammer er det den yngre generation af klimabevidste, hippe kokke, der tager over. Pludselig skal Kesi og Lord Siva til at lave mad i ‘Madholdet’, for der er streetcred i en østers og kulturel kapital i hjemmelavet fried chicken.
Ind med pik og porrer
Tv-husmoderen over dem alle, Kirsten Hüttemeier, eller den amerikanske Martha Stewart for den sags skyld, er virkelig en saga blot. Tv-kokken anno 2020 er en moderne mand, der tager sig god tid, henter urter i sin baghave, har fuldskæg og serverer rundhåndede måltider i uhøjtidelig, selskabelig streetfood-ånd sammen med sine venner. Gerne med et glas naturvin til selvfølgelig.
Og derfor kan det sammenlignes med det efterhånden lidt outdatede ’Top Gear’, hvor mænd med interesse for biler og fart dyrker deres fælles passion gennem humoristiske samtaler og selvfølgelig diverse køreture på tv. Måske er vegetarmad bare det nye Ferrari?
I stedet for biler har mad indtaget pladsen som en arena, hvor man også kan performe maskulinitet og drengerøvsattitude. Men heldigvis på en måde, der giver plads til blødere maskulinitetsidealer og tør dyrke intimiteten i mandlige venskaber. Det fornemmer man blandt andet i Simon Juls introduktion til ‘Oraklet fra fondue’:
»Det her er et fordøjelsestestamente. Her i vennekredsen betyder mad virkelig meget. Vi laver mad sammen, vi spiser mad sammen. Sammen. Det her er fra tre af røvhullerne, til resten af røvhullerne«.
Farvel til kød, sovs og kartofler og goddag til urtehave, slowcooking og røvhulskærlighed. Ud med bøf og blowjob – ind med pik og porrer. Resultatet er hyggeligt og inspirerende fjernsyn, som inviterer alle (også kvinder) til at gå med på den kulinariske brostemning.
‘Madholdet’ fejlede ganske vidst lidt på fortælling og tempo, men ‘Oraklet fra Fondue’ og ‘Grøntsagsfjernsyn’ er lykkedes med at gøre madlavningsfjernsyn jordnært, sjovt og som noget, du også har lyst til at sætte på, fordi den venskabelige stemning smitter ud gennem skærmen.
Hvis de her programmer var forretten, er jeg i hvert fald klar på hovedretten i 2021.
‘Madholdet’ kan ses på TV 2 Play. ‘Grøntsagsfjernsyn’ kan ses på DR. ‘Oraklet fra Fondue’ kan ses på orakletfrafondue.dk.