Det starter med en hverdagssituation, der eskalerer med voldsomme konsekvenser.
Fire festklædte kvinder sidder på asfalten foran en kiosk. De taler højt og giver skiftevis hinanden et puf på skulderen, når de modtager et flabet comeback fra en af veninderne.
Det er Jessica ’Jazz’, Hajra, Fanta og Rasaq ’Ras’, de kender hinanden fra Wedding-området i Berlin, og de bærer hver deres særegne ballast.
Jazz er i gang med at skabe en karriere som danser, Hajra er lige blevet slået op med efter et tumultarisk forhold til manden Yusuf, Fanta bor med sin mor og lillebror og sørger for, at husholdningen ikke braser sammen, og Ras vil skifte kurs i livet og møde manden Hatam, som hun potentielt kan blive forlovet med.
Kvinderne løber tør for sprut, så de går ind i kiosken. De råber højt og er i godt humør. Kioskejeren bander mumlende for sig selv, indtil pigerne kommer til at ødelægge flere flasker sprut. Kvinder som dem er kun ude på ballade, lader han dem vide.
Hajra konfronterer ham øjeblikkeligt: »Was meinst du, Mann?!«, råber hun mod manden, mens hendes veninder prøver at holde hende tilbage. Manden beder hende om at stille vodkaflasken tilbage og fortæller hende, at hun har fået nok at drikke. Situationen optrappes. Hajra kaster vodkaflasken, som rammer kioskejeren, så han falder ned på gulvet.
Veninderne løber væk fra kiosken. Vi springer seks måneder frem i tid. Og så kan HBO Max-serien ’Para – Wir Sind King’ for alvor begynde.
Makin’ Para
’Para – Wir sind King’ er blevet kaldt »’Breaking Bad’ for millennials’«. Man kan også sige, at den er et kryds mellem ’Skins’ og ’Snabba Cash’.
Spændingen er i hvert fald i top i serien, der kom på HBO Max allerede ved den danske lancering, men ikke virker til at have fundet de seere endnu, som den har fortjent.
Bag ’Para’ står Hanno Hackfort, Bob Konrad og Richard Kropf, der har lavet flere succesfulde serier i Tyskland før. Deres nye fortælling skildrer medrivende, hvordan en ung kvinde, der fra en tidlig alder har skullet tage alt for meget ansvar, og som vokser op i ressourcesvage omgivelser, kan komme til at søge den selvdestruktive vej.
Et halvt år efter kioskhændelsen har Hajra været i fængsel for indbrud og vold mod kioskejeren. Nu er hun blevet løsladt. Jazz, Ras og Fanta henter hende ved busstationen, og de skal nu fejre hendes hjemkost.
De fire veninder tager på klubben, hvor danseren Jazz selvfølgelig har de rette kontakter til at få dem foran køen. Venindernes fejring af Hajras løsladelse består af alkohol og stoffer i massevis.
Ud på morgenen er veninderne løbet tør for stoffer, hvorfor de tager hjem til Jazz’ dealer Calle.
Da veninderne kommer op til hans lejlighed, står døren på klem. De udveksler et lille bekymret blik, men fortsætter indenfor. Calle er blevet røvet og er ikke hjemme.
Mens de går rundt i den smadrede lejlighed, finder Hajra dog en stor pose coke, som røverne må have overset. Ras – den eneste ædru – insisterer på, at Hajra skal lade stofferne være, men hun er træt af aldrig at have penge og får overtalt Jazz og Fanta til, at de bør sælge coken, så de kan forkæle sig selv.
Befriende ærlighed
Derfra går det over stok og sten, og ’Para’ kan synes overdrevet i alt fra musik til plotdrejninger.
Men man holder virkelig af de fire kvinder, der sidder fast i fortiden, dengang deres småulovlige narrestreger ikke fik konsekvenser. Nu er de blevet voksne og skal afmontere trangen til at løfte mellemfingeren over for autoriteterne, selv når autoriteterne misbruger deres magt.
Relationerne i serien er båret af en befriende ærlighed. Jazz, Hajra, Fanta og Ras støtter og skændes, som var de søskende. Barndomsveninderne kender hinanden ind til benet og ved lige, hvad de skal sige for at såre den anden. Men de krammer, kysser og forsones også, for som Jazz siger på et tidspunkt: »Sie sind mein Familie!« – I er min familie.
’Para – Wir sind King’ berører vigtige emner som sexisme, racisme og klasseforskelle. Og så er den bare elementært medrivende tv.
’Para – Wir sind King’ kan ses på HBO Max.