Anne Sofie Wanstrup føles på en måde allerede som et household-navn i dansk film. Som sådan en karakterskuespiller, man oplever i stærke biroller gang på gang – uden nogensinde at blive træt af hende.
Men i virkeligheden var det først sidste år, hun rigtigt fik sit gennembrud. Her var hun nemlig dobbeltaktuel i biografen med to anmelderroste debutfilm: Lisa Jespersens ’Hvor kragerne vender’ og Anna Emma Haudals ’Venuseffekten’.
Særligt rollen som den stride bridezilla Catrine i ’Hvor kragerne vender’ har vakt opsigt. Den 34-årige skuespiller blev Robert-nomineret for rollen, og på lørdag kan hun vinde en Bodil for bedste birolle, ligesom hun er nomineret til Biografklub Danmark Talentprisen.
Hun blev færdig som skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2017. Siden har hun medvirket i småroller i film og serier og større roller på teatrene.
Men nu er hun altså for alvor rykket ind i dansk films inderkreds.
»Det fede ved at komme ud med en stor rolle er, at folk kan se, hvad man kan. Det er lidt ligesom at lægge et stort fedt visitkort«, siger hun, da jeg møder hende i Cinematekets café en uges tid før Bodil-showet.
Et følsomt bud
I ’Hvor kragerne vender’ spiller Anne Sofie Wanstrup det tætteste, filmen kommer på en skurk. Forfatteren Laura (Rosalinde Mynster) vender tilbage til sin familie i Jylland efter mange år uden kontakt. Hun har netop udgivet en selvbiografisk bog med et kritisk syn på sin barndom, især fokuseret på sin barndomsmobber Catrine.
Lauras hjemvenden skyldes hendes brors bryllup. Og han skal såmænd giftes med … Catrine. Der er sket meget, siden Laura tog afsted, men rivaliseringen mellem hende og Catrine blusser hurtigt op igen. Anne Sofie Wanstrup må tænke lidt for at huske, hvordan hun først hørte om rollen.
»Manuskriptet var ikke færdigskrevet, så jeg læste en pitch om karakteren og nogle udvalgte scener. Jeg kunne med det samme relatere mig til karakteren og følte, jeg forstod hende, og hvor hendes smerte kommer fra. Det skulle jeg selvfølgelig også snakke med instruktøren om – man kan jo gå mange retninger med sådan en provinsbitch«.
Selvom Wanstrup på ingen måde minder om Catrine, hvis selvoptagethed terroriserer Laura, kom der hurtigt en forbindelse mellem skuespiller og karakter.
»Jeg kunne med det samme mærke, at hun var et komplekst menneske, og at jeg kunne komme med et anderledes bud på hende. Jeg ved, at Lisa (Jespersen, filmens instruktør, red.) havde tænkt, at Catrine var den her hårdkogte kælling, men jeg kom egentlig og gav et lidt mere følsomt bud, end de havde forestillet sig«.
Slog gnister
Førstegangsinstruktøren Lisa Jespersen var selv til stede under castingen, hvilket hjalp med at forme karakteren fra et tidligt stadie.
»Jeg forsøger altid at gå til casting meget åbent, især hvis instruktøren er der. Man kan have nogle ideer og komme med et stærkt bud til at starte med, og hvis man er så heldig, at instruktøren er der, kan man have en fin dialog omkring det og så prøve nogle forskellige ting af sammen«.
»Det var nemt for mig at forstå Catrines følelsesliv, ikke fordi vi nødvendigvis mindede helt vildt meget om hinanden, men jeg forstod ligesom, hvad hun ville, og så prøvede vi de forskellige scener af og snakkede bare rigtig meget. Så blev jeg faktisk også kaldt ind til en kemi-casting (for at teste kemien mellem skuespillere, red.) ret kort tid efter sammen med Rosalinde. Det slog med det samme gnister mellem mig og Rosalinde. Man kunne mærke, Lisa var helt oppe at køre«.
Det blev ikke til en sejr i kategorien Bedste Kvindelige Birolle ved Robert-uddelingen, men til gengæld vandt ’Hvor kragerne vender’ hovedprisen Årets danske spillefilm. På lørdag gælder det så Bodil.
»Det er første gang, jeg er nomineret, og så er det jo min første store rolle, jeg laver på film, så det er ret overvældende. Jeg føler mig helt vildt taknemmelig for det. Jeg synes også, det er blevet en god film, og det er en dejlig rolle, men jeg tænkte, at man skulle vente mange år, før man fik lov til at blive nomineret til noget«, siger hun.
Har succesen mon allerede haft en betydning for hendes karriere?
»Jeg har i lang tid, også før nomineringerne, fået godt med tilbud, men både størrelsen af rollerne og antallet af tilbud er vokset. Jeg får også forespørgsler fra instruktører eller forfattere, som vil arbejde sammen eller gerne vil udvikle ting sammen med mig«.
Tilbuddene er samtidig blevet mere skræddersyet til Anne Sofies styrker som skuespiller.
»I starten castede de lidt mere random, fordi de ikke vidste, hvad jeg kunne. Nu kan jeg se, det giver mening, at de har ringet til mig«, forklarer hun.
»Der er flere, som jeg er kunstnerisk ligesindede med. Det er vigtigt for mig, at jeg kan mærke en instruktør rigtigt meget. Det kunne jeg med Lisa. Historien handler jo meget om hendes egen opvækst på landet, og der er mange paralleller til hendes eget liv. Jeg spørger altid, når jeg går til casting, hvis jeg møder instruktøren eller en forfatter, hvad vil du med det her projekt? Hvorfor har du lavet den her film? De fleste har jo gjort sig en masse tanker om det, men jeg har faktisk også været ude for nogle, der sagde: ’Nåå, men det skulle bare være sjovt’«.
Den næste dronning?
Selvom Anne Sofie Wanstrup får mange tilbud, er det et andet projekt, som er vigtigst for hende lige nu.
»Jeg har gang i et meget, meget stort projekt lige nu, som man også kan se på mig: Jeg er på vej på barsel og skal føde her om en måned. Men jeg har også lidt forskellige ting, som er undervejs, noget spillefilm og måske noget tv-serie, men ikke noget ,jeg kan sige noget konkret om endnu«.
Lige nu er hun dog spændt på weekendens Bodil-show.
»Nu må vi se, hvordan det går til Bodil, det bliver rigtigt spændende, om det åbner nogle flere døre«.
Er der noget særligt, du gerne vil prøve i din karriere, eller nogen, du gerne vil arbejde sammen med?
»Ja, det har man jo altid tænkt rigtigt meget over. Jeg vil som udgangspunkt bare gerne spille nogle fede spændende roller. Det kunne være vildt spændende at lave en eller anden scifi-basker på et tidspunkt. Og det behøver ikke være en alien med alt mulig sminke på, men det kunne da være sjovt at prøve at gakke ud i sådan et univers«.
»Herhjemme har jeg tænkt, at det kunne være det sjoveste overhovedet at arbejde sammen med Anders Thomas Jensen. Jeg kunne godt tænke mig at prøve at spille det dér lidt i den groteske ende. Han er virkelig god til at skrue alle vores menneskelige flaws helt op på max, og det synes jeg er grotesk sjovt. Det ville være mega sjovt at være med på en af hans film, og jeg tror, jeg ville kunne bidrage med et eller andet«.
»Jeg kunne også godt tænke mig at spille dronning! Jeg har lige lavet en førsteårsfilm med Super16, som var et periodedrama. Det var faktisk noget, jeg havde gået og drømt om i noget tid. Det var et 1600-tals-drama, hvor jeg spillede tjenerinde til en ung adelskvinde. Vi var kun to skuespillere, lidt som et kammerspil. Vi havde en vildt fed proces med en mega sej instruktør. Jeg kunne godt tænke mig at lave flere periodefilm«.
Frygter du at blive typecastet efter din rolle i ’Hvor kragerne vender’?
»Nej, jeg har faktisk været virkelig positivt overrasket over det. Jeg føler mere, at folk har set et spektrum af, hvad jeg kan spille. Som skuespiller kan man jo netop transformere sig. Jeg er jo ikke sådan en bitch, som Catrine er. Min mor havde det svært ved det. Hun ringede og sagde ,’ej, hvor var du bare streng’, hvor jeg bare var sådan ’Jaja, mor, men hun var jo også sød’. Hun kunne slet ikke abstrahere fra det. Mor, det er jo bare en film..«.
»Jeg skal blive ved med at udvikle mig. Nu må vi se, hvis du møder mig om 10 år, om jeg altid bare spiller provinsbitchen. Det er ikke min drøm i hvert fald. Jeg har været freelance, lige siden jeg blev færdig, og det har jeg været mega glad for. I starten kan man føle sig meget forpligtet til bare at sige ja til alt muligt. Jeg har turdet sige nej lige fra starten. Også selvom jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle. Hvis det var noget, jeg bare ikke havde lyst til, så sagde jeg nej«.
’Hvor kragerne vender’ og ’Venuseffekten’ kan se på Blockbuster og Viaplay